Wolfgang Schmidt: ”Nogle gange gør reformer ondt”

Det tyske socialdemokrati mistede 100.000 medlemmer og blev slagtet af vælgerne efter de i 00’erne gennemførte Hartz-reformerne. Men trods dyb partikrise og påstande om øget ulighed, så var reformerne i bund og grund socialdemokratiske, mener en af bagmændene.

Af Christoffer Voss

Wolfgang Schmidt er en positiv mand. Selv om gråvejr, småregn og blæst har gjort Ceveas første arrangement på Folkemødet til en ganske råkold oplevelse, virker han på ingen måde påvirket af de mørke skyer, som hænger over Bornholm. Eller over de skyer, som i overført forstand har hængt over Schmidt og de tyske socialdemokrater, SPD, siden de i nullerne vedtog og gennemførte de berygtede Hartz-reformer.

Wolfgang Schmidt var dengang en højtstående embedsmand SPD. I dag sidder han i Hamburgs bystyre og i det tyske andetkammer, Forbundsrådet i Berlin. Cevea har inviteret ham til Folkemødet for at nuancere den danske debat om tyske lønninger.

Symbol-reformer

Wolfgang Schmidt, først og fremmest, har Hartz-reformerne været hovedsagligt gode eller dårlige i dine øjne?

De var gode. Men det er der altid folk, som vil være uenige med mig i. For en del af befolkningen er de djævlen selv, og det værste der er nogensinde sket, mens de for andre bliver anset som ”moderreformen”. Men sådan vil det altid være. Og når man slår to af de tre eksisterende understøttelsessystemer sammen, så vil det naturligvis berøre mange mennesker. Og mange var imod. Det, synes jeg, er helt i orden og helt acceptabelt. Den holdning er ganske valid. Jeg har bare en anden holdning, og selv om jeg er overbevist om, at reformerne er en af årsagerne til Tysklands gode situation i dag, så er det noget nær umuligt at overbevise modstanderne om.

For en del af befolkningen er de djævlen selv… Den holdning er ganske valid. Jeg har bare en anden holdning

Problemet med Hartz-reformerne er i høj grad, at de er blevet et symbol. Folk kigger ikke på substansen. Det var en meget speciel situation dengang med høj arbejdsløshed og et ineffektivt understøttelsessystem. I stedet bliver alle mulige ting puttet ind i reformen, for eksempel den diskussion, vi for tiden har om pensionsalder. Den blev hævet fra 65 år til 67 år i 2007, og Hartz-reformerne var i 2003, men i den offentlige debat er pensionsalderen en del af reformerne. Det gør det umådeligt svært at diskutere reformerne, for folk diskuterer ikke indholdet, men kun for eller imod. Og er det så ikke bedre at koncentrere sig om de problemer, vi står over for nu og ikke fokusere på fortiden?

Socialdemokratisk? Ja.

Ifølge dig selv betød Agenda 2010, at SPD mistede 100.000 medlemmer (ud af 600.000), og at I tabte 11 valg i træk, heriblandt forbundsvalg og et EP-valg. Set i det lys, var reformerne så særlig socialdemokratiske?

Ja. I mange lande hedder de socialdemokratiske partier arbejdspartier. Hvad betyder det? Vi er en arbejderbevægelse, arbejde er en essentiel og afgørende del af vores identitet. Og vi mener, at folk skal have mulighed for at arbejde. Så for os burde høje arbejdsløshedstal være ekstra bekymrende. Og ideen med Hartz-reformerne, kernen i dem, var at bringe folk tilbage i arbejde. Sådan så folk det bare ikke. I deres øjne “stjal” vi deres ydelser og ødelagde et system, de var ganske tilfredse med.

Og ideen med Hartz-reformerne, kernen i dem, var at bringe folk tilbage i arbejde

Men nogle gange gør reformer ondt. Nogle gange er medicinen ikke rar.  Vi havde indtryk af og troede på, at vi på den lange bane gjorde det rigtige for alle i Tyskland. Men der er et skel mellem reformer og resultaterne af reformer. Og selv om du mærke vælgernes lussing med det samme og betaler den politiske pris, så får du ikke belønningen, når resultatet kommer ti år senere.

Samtidig beskyldes reformerne og de såkaldte 450 euro-jobs for at have øget uligheden i Tyskland. Har de det?

Det ville jeg ikke sige. For det er ikke kun i Tyskland, at de rige er blevet meget rigere. Vi ser over hele Europa, at indkomsten fra aktier og ejendom er steget. Folk med penge har tjent endnu flere penge på de finansielle markeder, og samtidig har det været en europæisk tendens at sænke skatterne. Men nu er det for første gang i mange, mange år en del af SPD’s valgprogram at hæve skatterne for den rigeste del af befolkningen. For at justere for denne udvikling.

Lidt ligesom den millionærskat Francois Hollande gik til valg på i Frankrig?

Ikke helt så ekstremt. Vi taler om at gå fra 42 procent til 49 procent. Men det er stadig under niveauet fra de konservative dage under Helmut Kohl, hvor vi var helt oppe på 53 procent.

Brug for justeringer

Vil I lave andre ’justeringer’, som du kalder det?

Vi vil gerne have en minimumsløn. Langt de fleste moderne velfærdsstater har det, selv USA og Storbritannien, så hvorfor skulle vi ikke have det? Men regeringen kan ikke bestemme en grænse alene; lønniveauet er en forhandling mellem fagforeninger og arbejdsgivere. Derfor er ideen, at følge det britiske eksempel og nedsætte en lavtlønskommission som vil bestå af arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og eksperter. De vil så skulle komme med et udspil, som vi direkte vil kunne implementere til lov.

Vi vil gerne have en minimumsløn. Langt de fleste moderne velfærdsstater har det, selv USA og Storbritannien, så hvorfor skulle vi ikke have det?

Både vi og fagforeningerne mener dog, at udgangspunktet bør være 8,5 euro. Det vil være en mærkbar stigning for mange mennesker, særligt i det østlige Tyskland, og det vil begrænse 450 euro-jobbene. Det skal imidlertid ikke ses som et tegn på, at vi forsøger at trække reformerne tilbage. En minimumsløn er noget, vi behøver i tillæg til, hvad vi gjorde dengang.

Nu nævner du en række ting, SPD vil ændre. Skal man forvente store reformer, hvis SPD vinder valget?

Jeg er ikke fortaler for at putte et stort reform-mærkat på det. Det handler ikke om indpakningen, men om indholdet. Og jeg mener, at arbejdsløshedssystemet i Tyskland fundamentalt set er godt. Ja, vi skal ændre og opdatere en række ting, men de basale ændringer blev lavet i forbindelse med Hartz-reformerne. Tyskland er på ingen made i en situation, hvor vi har brug for reformer i samme stil som i 2003.

Ingen krisestemning

Hvordan er stemningen i befolkningen netop nu?

Den generelle fornemmelse op til valgkampen er: vi har det godt. Tyskerne fornemmer ikke nogen krise. Hvorfor er 68 procent af befolkningen tilfredse med Angela Merkel? Fordi folk ikke føler, at det hele er på vej ned ad.

Der er dele af samfundet, som er bekymrede, og mange af mine partikolleger mener, at SPD bør føre valgkamp på social retfærdighed. Men vi skal ikke kun fokusere på trends. Vi er et arbejderparti, og vi er et parti, som kæmper for solidaritet og retfærdighed. Vi vil altid holde hånden over de mennesker, der har brug for det. Vi vil ikke glemme dem. Men hvis vi kun fokuserer på en tredjedel af befolkningen, vinder vi aldrig.

Der er dele af samfundet, som er bekymrede, og mange af mine partikolleger mener, at SPD bør føre valgkamp på social retfærdighed… Men hvis vi kun fokuserer på en tredjedel af befolkningen, vinder vi aldrig.

Problemet på langt sigt er så bare, at hvis disse mennesker føler sig ekskluderet fra samfundet og ikke synes, at vi som politikere noget har at både på, så vil de ikke stemme eller engagere sig i samfundet. Og så er det de rigeste to tredjedele af befolkningen, som bestemmer. Dét er en af mine store bekymringer.

Comments are closed.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977