Viktor Grønne: Industrien der forsvandt

Ceveas seneste analyse ”Fremtidens arbejdsmarked” afslører, hvilke jobs der overtager industriarbejdspladserne. Analysen viser også at landene, vi normalt sammenligner os med, har klaret sig bedre. 

af Viktor Grønne, publikationspraktikant i Cevea

De sidste 20 år har alle europæiske lande oplevet et fald i andelen af industriarbejdspladser. I Tyskland alene er 3 millioner industriarbejdspladser forsvundet. Et tal, der svarer til 6,5 procent af alle tyske arbejdspladser. I Danmark har vi mistet 148.000 industriarbejdspladser, svarende til 4,9 pct. af alle danske arbejdspladser. Arbejdspladser i industrien er traditionelt set vellønnede, og historisk set udgjort fundamentet for middelklassen. Netop derfor har udviklingen en enorm indflydelse på de enkelte landes indkomstfordeling, viser analysen.

I Tyskland har udviklingen ført til en ny underklasse af ”working poor”, folk der er relativt fattige og tjener under 60 procent af medianindkomsten. Således er hver tiende tysker nu arbejdende fattig. Herhjemme har udviklingen ikke været tilsvarende slem. Alligevel tegner der sig allerede et klart billede af, at en gruppe af danskere i højere grad er polariseret på baggrund af deres indkomst, mens de fattige samtidigt er blevet fattigere. Ifølge Ceveas analyse er der tre primære grunde til den tyske udvikling mod ”working poor”:

De nye job, der skabes, skabes alle i brancher med lavere løn end industrien. I Tyskland er det især indenfor hotel, restauration og hjælpeservices, de nye job er blevet skabt. Disse branchers lønniveau ligger alle langt under industriens. Værst står det til i hotel- og restaurationsbranchen, hvor timelønnen uændret siden 1991 stadig er 72 kroner.

Brancher, der skaber job, har ikke oplevet nævneværdig lønfremgang siden 1991. Den kedelige tendens er dog ikke isoleret til lavlønsbrancherne, men findes blandt andet også indenfor advokatbranchen.

Andre højtlønsbrancher har også mistet jobs. Med undtagelse af uddannelsesjobs er der i stor stil også forsvundet jobs fra andre højtlønsbrancher som forsvaret og minedrift.

02-26 - Rentegning, tyskland3

Med en mindre industri i Danmark er det naturligt, påvirkningerne ikke har været ligeså store som i Tyskland. På trods af vi her i landet oplever den samme tendens mod job i servicesektoren, har de bedre lønninger på området i Danmark betydet, at arbejdstagerne ikke har oplevet det samme indkomsttab som i Tyskland. Derudover har Danmark været bedre til at skabe job indenfor højtlønsbrancherne; især indenfor jura, regnskab, arkitektur og IT har vi oplevet en stigning i job.

02-04 - Rentegning, danmark3

Sammenligner vi os med vores nabolande Holland, Sverige og Norge, har vi klaret os dårligt gennem sektorforskydningerne. I Danmark er knap en fjerdedel af alle nye jobs oprettet i lavlønsbrancher mens tallene for Holland, Sverige og Norge er henholdsvis 22, 8 og 6 procent.

procentdel af nye jobs

Der kan være en lang række forskellige forklaringer på, hvorfor Danmark relativt set har klaret sig dårligt, men svarene er ikke entydige. Ét svar kan være, at privatforbruget i de tre lande ikke har lidt ligeså meget under krisen som det danske, og at forbrugerne derfor har haft råd til at købe dyrere serviceydelser.

Der er behov for, at Danmark de næste år håndterer konkurrencen om arbejdskraften på en måde, hvor vi ikke ødelægger indkomstfordelingen, og derved skaber en working poor klasse. Erfaringerne fra Tyskland viser, at vi kun forværrer situationen, hvis vi ødelægger det private forbrug og fagforeningernes rolle på arbejdsmarkedet.

Comments are closed.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977