Vikarer og overenskomsten

370cbef4-2829-401c-bb6a-b2efbc62e67e

Af Benny Vinther Jensen, 3F Aalborg. 

Fleksibilitet er i arbejdsgiverkredse et plusord, men hos lønmodtagerne er det blevet et negativt ord på grund af arbejdsgivernes brug (og misbrug) af vikarer. Overenskomsterne i Danmark er meget fleksible: Det er nemt at afskedige, og det er nemt at ansætte medarbejdere. Herudover kan der arbejdes på alle tider af døgnet i alle årets 365 dage. Arbejdsgivernes adgang til at bestemme, hvem der ansættes eller afskediges, er også stor og giver dermed en meget stor fleksibilitet. Sammenlignet med overenskomster i resten af Europa har de danske arbejdsgivere et klart fortrin og dermed en stor konkurrencefordel. Overenskomsterne er bygget op igennem mange år i tæt samspil med A-kasse-systemet. Det vil sige, at en nem adgang for arbejdsgivere til at afskedige hænger sammen med, at lønmodtagerene sikres via et godt dagpengesystem.

Noget tyder på, at dagpengesystemet ikke længere ønsker at sikre de lønmodtagere, der afskediges som følge af fleksible overenskomster. Hertil er der kun at sige, at nogen burde gøre noget.

Hvis vi ser tilbage til år 2007-2008, hvor økonomien buldrede af sted og beskæftigelsen var i top, brugte virksomhederne mange vikarer. Vikarvirksomhederne havde gyldne tider og historisk set, gjorde virksomhederne brug af det største antal vikarer nogensinde. I 2014 er beskæftigelsen faldet, og økonomien er på ingen måde i højkonjunktur, og alligevel er brugen af vikarer på et højere niveau end i 2007-2008.

De fleste har en opfattelse af, at en vikar er en person, der ansættes til at afløse i forbindelse med sygdom, barsel eller når medarbejdere deltager i kursus. Intet kunne være mere forkert. I 2014 ansættes vikarer til ganske almindeligt produktionsarbejde. Arbejdsgiverene har i de senere år valgt at udvide fleksibiliteten i overenskomsterne gennem brugen af vikarer. I nogle virksomheder er der flere vikarer ansat i produktionen, end der er fastansatte, og det betyder, at over halvdelen er ansat fra dag til dag.

Som vikar er man sikret de samme aftaler som de fastansatte (overenskomst, løn, lokalaftaler osv.) Desværre viser det sig ofte ikke at holde stik. Mange lønaftaler i produktionsvirksomhederne er opbygget i en tid, hvor man havde en forventning om at blive i produktionen i længere tid. Lønaftalerne bygger derfor på anciennitet, uddannelse/kurser, kendskab til produktionen, forhandling med nærmeste leder om personlige tillæg og dermed løndele, som vikarer får svært ved at opnå. Samtidig er der også risiko for, at vikaren bliver snydt for tillæg, da det kan være svært at kende de lokalaftaler, som man aflønner efter i de forskellige virksomheder. Vi ser også tegn på, at vikarfirmaerne ”glemmer” at betale pension eller fritvalgskonto. På den måde bliver brugen af vikarer billigere for virksomhederne, som derfor foretrækker dem fremfor fastansatte. Heri ligger der en klar opgave til de lokale fagforeninger, som skal stille sig til rådighed for medlemmerne, hvad angår tjek af vikar-lønsedler. Jeg er ikke i tvivl om, at afdelingerne tilbyder dette, men vores medlemmer skal gøres opmærksom på, at de bør får deres vikar-lønseddel tjekket.

I industriens overenskomst fik vi i 1995 et såkaldt vikar-protokollat. Denne aftale beskriver, at vikarer skal have samme løn og lokalaftaleforhold som fastansatte, hvorfor den er med til at sikre forholdene for vikarer. Men den er lavet i en tid, hvor brugen af vikarer var næsten ukendt og har derfor mangler. Vi mangler en tydelig definition af, hvad en vikar er og en klar begrænsning for, hvor lang tid du kan være ansat som vikar.

Er det rimeligt, at du ansættes som vikar til et job, som kræver 6 måneders oplæring, og hvor virksomheden har en ordrehorisont på 2-3 år? Jeg synes det ikke. Er det rimeligt at du ansættes i produktion og uden ophold stadig efter 3 år er ansat som vikar? Igen et klart nej herfra.

En af de ting som vi på det danske arbejdsmarked bryster os af, er produktionsmedarbejdernes gode uddannelse. Der findes efteruddannelse helt ned til brugen af en speciel sprøjterobot – uddannelse som løbende foregår i virksomhederne i samarbejde med medarbejderen til gavn for begge parter. Virksomhedens effektivitet og konkurrenceevne forbedres, og det samme gør medarbejdernes lønforhold.

Vikarerne bliver tabere i dette forhold, da vikarvirksomheden ikke på nogen måde sørger for efteruddannelse og er på den baggrund med til at fastholde vikarerne i løsere ansættelsesforhold.

Kulturer kan også ændre sig i virksomheder, som gør brug af vikarer. Hvis 20 % af medarbejderne er vikarer og dermed ikke ved, om de er ansat i morgen, hvad er så deres incitament til at kæmpe for bedre løn og ansættelsesforhold? Nogle vikarer giver også udtryk for, at de først ønsker at blive organiseret i en LO fagforening, når de fastansættes. Dette kan også medvirke til at kulturen forandres i virksomheden. Når man er ansat som vikar, kan virksomheden hjemsende vedkommende fra dag til dag. Man kan ikke fortænke den enkelte vikar i at være lidt tilbageholdende med at stille krav over for virksomheden, hvis han eller hun ønsker at blive fastansat. Det kan meget vel betyde, at arbejdsmiljøet bliver forringet for den enkelte herunder også de arbejdstidsregler, loven beskriver. Alt sammen er det til skade for den tidligere kultur om, at her holder vi sammen og reglerne overholdes.

Hvis man arbejder som vikar, er risikoen for at ende på dagpenge væsentligt højere end for de fastansatte. Det stiller vikarerne over for udfordringer også på den private front. Flere banker giver udtryk for, at de ikke vil låne penge til vikaransatte, da deres tilknytning til arbejdsmarkedet er for svag.

De mange forringelser af dagpengesystemet de senere år er også med til at forringe forholdene for vikarer. Fleksibiliteten udvides på arbejdsmarkedet, og dagpengesystemet går i den direkte modsatte retning: En kortere dagpengeperiode og svære genoptjeningsregler. Alle politikere forherliger den danske Flexicurity-model med fleksible overenskomster, men de færreste vil være med til at beskytte og forbedre det andet ben, som denne model står på – nemlig dagpengesystemet.

Industrigruppe formand

3F Aalborg

Benny Vinther Jensen

Comments are closed.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977