Tænkere – Maurice Glasman

Glasman

Maurice Glasmans baggrund er akademisk og praktisk: Dels har han været professor i Bologna og er nu seniorlektor i politisk teori på London Metropolitan University. Dels har han i et årti arbejdet med community organizing gennem London Citizens og organiseret almindelige borgere til at vinde politisk indflydelse i et elitært politisk system og eksempelvis living wages – en løn til at leve af.

”Paradokset ved tradition er dette: Hvis vi undersøger kilden til vores handlekraft, vil vi finde noget nyt. Tradition giver os ægte innovation. Uden tradition er det umuligt at innovere. Uden tradition administrerer vi bare. Og lige nu administrerer vi forfald.”

Siden stiftelsen af Blue Labour i 2009, en politisk strømning i Labour-partiet, har hans tanker vundet større og større indpas i Labour. I dag er han medlem af det britiske overhus, ledende ideolog i partiet og central rådgiver for Ed Miliband. Maurice Glasman tænkning hviler på en kontinuerlig analyse af, hvad den nuværende situation er. Overfor denne analyse står, på samme måde, en kontinuerlig analyse af, hvordan vi drømmer om, den nuværende situation burde være. For at tydeliggøre den analytiske vekselvirkning brugte Glasman to citater fra henholdsvis Marvin Gaye og Lenin.

Marvin Gaye og Lenin

Glasmans kritik af den måde, der bliver ført politik på i dag, starter med en kritik af statsmagtens ensidige fokus på at handle: ”Noget er galt – derfor må vi gøre noget!”. I stedet, mener Glasman, bør vi starte med at spørge: What’s going on?, som Marvin Gaye synger det. Hvad er egentlig problemerne? Hvordan opleves de blandt dem, der berøres? Hvem er vi? Hvem er fagbevægelsens medlemmer? Hvad vil vi opnå?

”Statsmagten er altid leninistisk, idet den alene spørger: What is to be done?”

Det understående vil centrere sig om at besvare to spørgsmål. Først en ”What’s going on?”-analyse af samfundet, fagbevægelsens og arbejderbevægelsens udfordringer i dag, og dernæst nogle bud på ”What is to be done?”, med henvisning til det klassiske Lenin citat, i forhold til, hvad fagbevægelsen konkret kan gøre for at genvinde den relationelle magt og det stærke bånd til medlemmerne.

What’s going on?

Maurice Glasman peger særligt på tre forhold, der karakteriserer den nuværende politiske situation for arbejderbevægelsen.

Stop markedsgørelse og tro på arbejdets selvstændige værdi

Markedsmagten baserer sig på penge, ressourcer og har som mål at varegøre så meget som muligt. Den dominerende varegørelse har reduceret arbejdet til noget, som skal tjene markedet: Det er en ressource, som indgår i et system, hvor HR, bundlinje og profit er de eneste værdier, der tæller.

“Liberalister vil tale om andet end arbejde. De tror, at penge skaber værdi, de tror, at teknologi skaber værdi, de tror, at risikovillighed skaber værdi, de tror, at iværksætteri skaber værdi, de tror, at universiteterne skaber værdi; alt andet end arbejde og arbejdere. Alt andet end at folk, der ved, hvad de laver, kommer videre med arbejdet. Men det er netop arbejde og arbejdere, der gør tingene bedre og driver innovationen. Men det kan højrefløjen ikke forstå.”

I kernen af arbejderbevægelsens tradition ligger hævdelsen af arbejdets værdi. Vi skal derfor tilbage til at betragte, italesætte og kæmpe for arbejde som den vigtigste værdiskabende faktor i samfundet.

Selvom det hævdes, at ”arbejderklassen er død”, og det ikke længere giver mening at tale om ”arbejderen”, er andelen af befolkningen, der er afhængige af deres arbejde for at kunne leve fortsat stabil. De fleste har fortsat brug for deres månedlige løncheck for at kunne betale deres regninger. De mennesker, hævder Glasman, ved godt, at deres fremtid afhænger af at kunne levere godt arbejde af høj kvalitet. Men lige nu oplever de, at ingen fagforening eller politiker repræsenterer denne værdi.

Modsvaret fra fagbevægelsen og centrum-venstre bør derfor være, at arbejdet har en selvstændig værdi, og at det repræsenterer noget, vi skal være stolte af. I offentligheden og på arbejdspladserne skal der genskabes ære og respekt for arbejdet.

Tre typer af magt: Marked, stat og relationer

Skærmbillede 2013-10-29 kl. 11.00.48

Glasmans diagnose for fagbevægelsen er, at den for længe har sat sin lid til statsmagten, og satset på, at den kunne varetage medlemmernes interesser gennem bureaukratiske redskaber. Vi har for længe overset og gået udenom den magtform, som fagbevægelsen opstod ud fra og hviler på; nemlig den relationelle magt, hvor vi i tæt forbundne alliancer kæmper sammen med vores medlemmer. Relationel magt bygges mellem mennesker ved at skabe gensidighed og tillid.

Vi skal tilbage til rødderne – tilbage til den tætte alliance og relation med vores medlemmer. Vi skal tage udgangspunkt i de traditioner og institutioner, vi står med, og som vi er vokset ud af. Udfordringen er, hvordan kan vi genvinde Venstrefløjspopulismen relationelle tradition, og svaret er at starte ved spørgsmålet: What’s going on? Hvem er vi? Hvem er vores medlemmer? Hvad vil vi opnå? Svaret findes alene gennem ved at prioritere en tæt kontakt til medlemmerne gennem kontinuerlig dialog, strukturerede lyttemøder og ved at skabe en kultur af planlagte 1:1-møder

Genetabler den tætte forbindelse til medlemmerne

“Stol på medlemmernes erfaringer, forståelse og visdom. Lyt til, hvad der sker i fabrikkerne og på kontorerne. Fagbevægelsen og venstreorienterede bliver nødt til at spørge sig selv: Vi vil det bedste for det arbejdende folk. Folk bekymrer sig om deres fremtid. Hvorfor kan de så ikke lide os? Vi må være ydmyge.”

Medlemsflugten fra fagbevægelsen er ifølge Glasman blot et symptom på dens virkelige krise: At vi grundlæggende har mistet kontakten til dem, vi repræsenterer, hvad de bekymrer sig om, og hvad der optager dem.

Dermed er udfordringen ikke løst alene ved, at vi igangsætter strategier for at hverve nye medlemmer. Udfordringen er grundlæggende at spørge What’s going on? og derved genetablere forbindelsen til vores medlemmers hverdag og erfaringer i dialog med medlemmerne.

For det meste fører vi kampagner på ting, som vores medlemmer ikke bekymrer sig om. I stedet for at lytte til medlemmerne, forsøger vi at overbevise dem om, at de burde bekymre sig om den sag, kampagnen tager fat på.

I stedet bør vi skal tage udgangspunkt i det, der betyder noget for folk. Vi skal arbejde inden for deres erfaringer. Det er ofte deres familie, deres arbejde og deres hverdagsliv, fortalte Maurice Glasman på masterclass. Vores opgave er at finde ud af, hvad der bredt set er dybest følt, og så reagere på dette i fællesskab.

What is to be done?

Hvad kan fagbevægelsen gøre konkret, lige nu, for at genvinde det stærke bånd til og mellem medlemmerne og dens relationelle magt? Marice Glasman præsenterede tre overskriver for, hvilken handling vi kan igangsætte.

Udvikl lederskab og medlemskab

Fagbevægelsens opgave lige nu er for alvor at forny medlemmernes magt. Det kræver, at der skabes lederskab på alle niveauer, gennem en prioritering af uddannelse og træning af vores medlemmer. Dette kan gøres på tre måder:

  1. Lederskab er essentielt for, at medlemmer selv kan stille sig i spidsen for kampagner og handle ud fra deres egen hverdag. Alene ved at sætte tillidsrepræsentanter og andre medlemmer i stand til at organisere deres kolleger, kan vi give dem muligheden for at tage magten over deres egen hverdag og eget arbejde.
  2. ”Leaders have followers”: Den bedste måde at identificere en leder på er ved at se, om der er andre, der følger ham eller hende. Dette er et ledende princip og basalt værktøj for dygtige organizere til at identificere de folk, som de skal investere tid og energi i.
  3. Skab en kultur af 1 til 1-møder. Når vi mødes 1 til 1, skaber vi en gensidig relation til hinanden. Vi skal bruge 1 til 1-møderne til at lytte til vore medlemmer og samtidig er møderne det mest effektive redskab til at smede relationer.

Skab vinder-kampagner og brede alliancer

London Citizens begyndte med at spørge indbyggerne i London: What’s going on? Katolikker, protestanter, muslimer, fagforeningsfolk og ateister blev samlet til en snak om familie- og arbejdsliv. Fælles var, at de knap kunne købe tøj og mad til deres børn trods, de arbejdede to jobs. Herudfra byggede de en Living Wage-kampagne – for en løn til at leve af – med et mål op at forhøje mindstelønnen. Baseret på de følte problemer og med udgangspunkt i de berørte mennesker.

I England byggede de kampagnen op ud fra kirkelige organisationer, sportsforeninger og andre foreninger. Det afgørende var at finde de relationer, der i forvejen eksisterede, blandt menneskerne for derved at benytte dem til at bygge magt. Derudover var erfaringen, at det er afgørende at tage udgangspunkt i sager, der er både bredt følte og dybt følte. Fører man kampagne på en sag, der alene er bredt følt, er det for svært at engagere frivillige til at dedikere sig til projektet. Ved udelukkende at føre kampagne på sager, der kan vindes, motiverer sejrene til videre handling. For hver gang, der opnås en sejr, har organisationen styrket sin base af optimistiske og håbefulde medlemmer, der står klar til næste slag. Succes ilter organisationen og giver blod på tanden for mere handling.

Relationer og magt kommer før handling

For at lykkes med at opbygge stærke kampagner, at det afgørende, at sætte smede arbejdet med relationer og opbygningen af magt i gang, før man skrider til handling. Skrider man direkte til handling uden at have folk med sig, kommer vil kampagnen lykkes – det bliver en magtesløs handling. Det er hårdt omstændeligt arbejde at bygge relationer 1:1 i mange måneder i træk, men det er helt afgørende at være tålmodig i denne fase og give arbejdet den tid, det ager, for for alvor at stille spørgsmålet: What’s going on?

Succesfuld politisk handling er baseret på opbygningen af et konstruktivt alternativ. For at folk vil slutte op, skal der være en håbefuld fortælling om, hvilket samfund vi vil skabe. Der skal være en realistisk strategi for at nå målet, og den skal være troværdig.

 

_________________

Artiklen er udarbejdet på baggrund af et oplæg Maurice Glasman holdet for Ceveas Masterclass. Cevea udbyder hvert år en masterclass med tænkere som Maurice Glasman, Michael Gecan, Carls Rober mfl.

Hvis du vil vide mere om Ceveas Masterclass, så kontakt vores uddannelseschef Bjørn Hansen

Hvis du vil vide om Maurice Glasman kan du læse hans bog Tangled Up In Blue: Blue Labour and the Struggle for Labour’s Soul.

Comments are closed.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977