Svend Dyrholm: Lang uddannelse = God uddannelse?

Dansk uddannelsespolitik har længe handlet om at give så lang uddannelse så muligt til så mange mennesker så muligt. Men videnssamfundet kræver ikke nødvendigvis flere højtuddannede medarbejdere. Tværtimod skaber det en gruppe med høj uddannelse, der lægger rammerne for en hastigt voksende gruppe, der arbejder uden at bruge deres faglighed. Vi bør i stedet satse på uddannelser og jobs, hvor brug for et tæt samspil imellem viden og produktion.

af Svend Dyrholm, redaktør for Ceveas Magasinet Politik

Hvis man spidsformulerer den uddannelsespolitiske vision for Danmark, så har den typisk lydt sådan: “Globaliseringen gør, at faglært arbejde vil flytte fra Danmark til Kina hvor arbejdskraften er billigere. Danmark skal konkurrere på kvalitet i stedet for løn; vi skal blive verdensmestre i uddannelse ved at tage længere uddannelser end de andre.”

Den danske ungdom har forstået budskabet. De tager lange uddannelser som aldrig før og universiteterne har rekord optag efter rekord optag.

Men måske uddanner vi ungdommen forkert.

måske uddanner vi os forkert.

Mange mennesker antager nemligt gladeligt, at den kritiske skelnen på arbejdsmarkedet er, og fortsat vil være, mellem personer med lang uddannelse og personer med kort uddannelse – IT-ingeniører versus phonere, for eksempel. Opskriften på den stigende internationale konkurrence har derfor været mere uddannelse og en generel “opkvalificering” af arbejdsstyrken.

Men denne opfattelse kan være en misforståelse. Den kritiske skelnen på arbejdsmarkedet kan i stedet være mellem de typer af arbejde, som, med lidt eller ingen forringelse i kvalitet, kan leveres med en båd eller gennem en ledning; Og så dem, der ikke kan. Denne ukonventionelle skillelinje svarer ikke til de traditionelle sondringer der blindt kræver længere uddannelser.

Jobs “for dummies”

Det samfund som vi lever i i dag, videnssamfundet, ligner på mange måder et helt nyt samfund. IPhones, 40 fods containere og internettet har grundlæggende ændret vores verden. Men arbejdsmæssigt er der ikke meget nyt under solen. Det eneste nye er, at de gamle industri.teknikker er bragt ind på videnområdet. Den centrale teknik er at adskille planlægning og udførsel.

For at forstå det, må vi rejse tilbage i tiden til den berømte Ford fabrik, der er blevet billedet på starten af industrialiseringen. Ford revolutionerede bilindustrien ved at indføre samlebåndet. Nu skulle håndværkere ikke længere bygge bilen fra start til slut. I stedet fik de plads ved et samlebånd, hvor de skulle lave et delelement af den samlede proces.

Det fortælles  typisk, at målet var øget hastighed. Men det er kun en del af sandheden. Da Frederick Taylor beskrev formålet i sit hovedværk The Principles of Scientific Management var målet nemlig et helt anden:

“Lederne tager … byrden af at samle al den traditionelle viden, som tidligere har været hos håndværkere for at klarificere og reducere denne viden til regler, love og formler … alt hjernearbejde bør fjernes fra gulvet og centreres i planlægningensafdelingen.”

Formålet med videnssamfundet er at udskifte (dyr) faglært arbejdskraft med (billig) ufaglært arbejdskraft.

Målet var altså ikke højere produktivitet, men en adskillelse af “at tænke” og “at gøre” eller planlægning og udførsel. Bekymring var lønomkostninger. Formålet med videnssamfundet er at udskifte (dyr) faglært arbejdskraft med (billig) ufaglært arbejdskraft. Det gøres ved at reducere komplekst arbejde til regler, love og formler som kan udføres med lidt eller ingen forringelse i kvalitet, af en ufaglært på den anden side at jorden eller af en computer.

Adskillelsen af “at tænke” og “at gøre”

Hvis vi tager denne proces op til i dag, så er det lige meget, hvem der udfør et givet stykke arbejde. Det kan være en dansker, en computer eller en kineser. Det er lige meget. Det eneste, der er afgørende, er prisen.

Vidensamfundet betyder dermed ikke, at vi har brug for flere højtuddannede. På stadig flere områder oplever vi derimod, at selvstændigt og videnspræget håndværksarbejde erstattes af på forhånd definerede processer, som kan håndteres af ufaglærte.

Fundamentet for vores uddannelsesstrategi “Lang uddannelse = God uddannelse” har været en tro på, at vi skulle være de få, der lagde rammerne, imens kineserne og computerne skulle udføre det beskidte arbejde.

Krisen har vist, at det ikke er en holdbar strategi

Middelklassen under pres

Hvis man ser på beskæftigelsestallene, så er der en klar udvikling hvor relativt højtlønnede faglærte jobs erstattes af lavere lønnede ufaglærte jobs i udlandet.

Således har industrien gået fra 331.194 beskæftigede i starten af 2008 til 263.831 ved udgangen af 2012. Det er et fald på hele 67.363. Enhver snak om faldende ledighed i industrien skyldes således ikke mange nye jobs, men i stedet at folk forlader sektoren.

Skærmbillede 2013-09-04 kl. 13.31.36

(Kilde: Dansk Statistik)

Parallelt med beskæftigelsen falder markant i industrien, stiger den i andre brancher. Hotel og restauration er steget med 4.162 i samme periode og Landbrug, skovbrug og fiskeri er steget med 3.980.

Beskæftigelse i de sekundære erhverv, udført af faglærte, udskiftes altså med primær og tertiære erhverv udført af ufaglærte

Beskæftigelse i de sekundære erhverv, udført af faglærte, flyttes altså til udlandet og udskiftes kun i begrænset omfang i primære og tertiære erhverv udført af ufaglærte. Men udviklingen kan slet ikke følge med den mængde vi mister, da vi trods udviklingen i landbrug og service erhvervene har et samlet beskæftigelsestab på 95.592. Så selvom vi får lidt igen på service og landbrug, samt et beskedent bidrag fra vidensservice (på 4.220) så har vi et kæmpe hul som ikke bliver fyldt ud.

Skærmbillede 2013-09-04 kl. 13.31.21

(Kilde: Dansk Statestik)

Uddannelsespolitikken har slået fejl

Det er som om det kun er første halvdel af standard analysen der er korrekt:

“Globaliseringen gør, at faglært arbejde vil flytte fra Danmark til Kina hvor arbejdskraften er billigere.”

Anden halvdel: “Hvis vi skal klare os i konkurrencen skal vi klare os på kvalitet i stedet for løn; derfor skal vi blive verdensmestre i uddannelse, ved at tage længere uddannelser end de andre.” har slået fejl.

Den nye akademikere, der skulle rede os fra krisen, er således iblandt de hårdest ramte.

Den nye akademikere, der skulle rede os fra krisen, er sågar iblandt de hårdest ramte. Som man kan se på grafen, så er akademikerne generelt mere arbejdsløse end andre grupper, efter de har endt deres uddannelse. Blandt DJØFere er ledigheden helt oppe på 44,2% af de kandidater, der har afsluttet deres uddannelse inden for det sidste år.

I fremtiden er vi alle håndværkere

Løsningen på dette problem er ikke at spole tiden tilbage, og insistere på holde live i erhverv, der kan gøres lige så godt andre steder i verden eller af en computer.

Vi skal i stedet være bedre til, at uddanne os til de jobs, der ikke kan udføres på formel. Opgaver, som nødvendigvis skal udføres af et menneske med fagligheden i top og med øjnene på jorden. Det vil typisk være de opgaver, hvor adskillelsen af planlægning og udførsel af arbejdet bryder sammen, og det er nødvendigt at udvikle arbejdet samtidigt med at man udfører det.

Jeg har her fire bud på typer at arbejde der fortsat vil være i landet, og dermed også typer af jobs vi bør uddanne os imod. Det er jobs der kræver en blanding af faglærte, ufaglærte, kortuddannede og langtuddannede.

  • Stedsbundne job: Job indenfor byggeri, reparation og service der sker i Danmark fordi det ikke kan laves andre steder. Man kan ikke udlicitere reparationen af sit kloakrør til Kina, det skal ordnes herhjemme. Eksempler: Automekanikere og bygge/anlæg
  • Servicejob: Job inden for service erhverv der kræver kundekontakt. Kundekontakt og kundekendskab virker kun, hvis der er en kulturel fællesmængde. Eksempel: Reklame.
  • Sektorer med højt innovationskrav: Der er sektorer hvor innovations tempoet er så højt, at det ikke er effektivt at adskille planlægning og udførsel. Inden planen er udspecificeret og er gjort klar til at sende til IT-ingeniørene i Indien, er paramentrene for opgaven ændret så meget, at man kan starte forfra. Derfor er det nødvendigt at koble produktion og udvikling meget tæt sammen. Eksempler: Velfærdsteknologi og Energisektoren.
  • Costummade produkter: Produkter der varierer så meget fra kunde til kunde, at man ikke kan sende det i masseproduktion. Eksempler: Luksusforbrugsvarer, nogle IT-systemer, Værktøj til industrien.

Comments are closed.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977