Simon Pihl Sørensen: Kommunerne skal udfordre det regime de oplever

bed904724f

Simon Pihl Sørensen er aktuel med bogen: Frihed til Fællesskab, hvor han beskriver, hvordan vores kommunale selvstyre er under afvikling. Han argumenterer for, hvordan afviklingen, i et centrum-venstre perspektiv, kan være problematisk, da centraliseringen af magten ødelægger de lokale fællesskaber og skaber grobund for en liberalistisk forbrugerisme. Derudover skaber detailstyringen af de offentlige medarbejdere en lønmodtagermentalitet, der fortrænger deres fokus på den faglige kvalitet og den gode service.

Af Mikkel Schwab, Cevea

Temaet for bogen Frihed til Fællesskab er det kommunale selvstyre. Simon Pihl Sørensen er dog i tvivl om man overhoved kan tale om at Danmark stadig har et udpræget kommunalt selvstyre.

”Det mener jeg godt, man kan stille spørgsmålstegn ved af tre årsager: Der er med kommunalreformen kommet færre kommuner, der er indført en stadig strammere rammelovgivning for kommunernes økonomi, og der er indført en absurd grad af detailregulering i den kommunale opgaveløsning,” siger han

Simon Pihl Sørensen henviser til, at Kommunalreformen i 2007 indsnævrede antallet af kommuner fra 271 til 98, og hvordan stadigt mere restriktive krav til de kommunale budgetter, senest med Budgetloven i 2012, samt en øget mængde af krav til processer og procedurer i den kommunale opgaveløsning, er eksempler på, hvordan staten centraliserer magten.

Centraliseringen finder ifølge Simon Pihl Sørensen også sted i kommunerne, hvilket reducerer borgerdeltagelsen: ”Det der sker, når man er i et så centralistisk regime, er, at kommunerne også selv bliver centralistiske – der sker en dobbeltcentralisering. Dette er det dybt begrædelige. Kommunerne er hunderæde for sanktioner, og bliver derfor systemorienterede. Man uddelegerer ikke ansvar, hvis man er bange for at overskride anlægsloftet eller budgetrammen, og når man ikke uddelegerer ansvar, så kvæles borgerdeltagelsen. Der er ingen, der har lyst til at lægge tid og energi i f.eks. en skolebestyrelse, hvis man ikke får ansvar og indflydelse.”

”Hvis vi erstatter fortællingen om ret og pligt med forbrugerisme, så har vi sparket bolden op på liberalisternes banehalvdel.”

Netop frygten for, at borgerdeltagelsen forsvinder, er skrækscenariet for Simon Pihl Sørensen. ”Hvis vi lader borgerdeltagelsen og de lokale fællesskaber falde over styr, så er det forbrugerismen, der står tilbage, hvor offentlige ydelser ses som en offentlig app-store. På denne måde lader vi liberalisterne komme med svarene på de fremtidige udfordringer.” Der ligger dermed i Simon Pihl Sørensens kritik, af det han ser som en afmontering af det kommunale selvstyre, en frygt for, at en væsentlig del af centrum-venstres grundlag for at kunne definere morgendagens politik forsvinder. ”Centrum-venstres altoverskyggende problem i øjeblikket er at levere svar på de politiske udfordringer. Der er en lige linje mellem at kunne levere disse svar og have et samfund præget af aktivt medborgerskab. Hvis vi erstatter fortællingen om ret og pligt med forbrugerisme, så har vi sparket bolden op på liberalisternes banehalvdel.”

Det er ikke kun borgerne, men også medarbejderne som Simon Pihl Sørensen frygter at tabe på gulvet. ”Vi har altid haft den opfattelse, at de offentlige medarbejdere i Danmark har været drevet af meget mere end bare deres løn. De offentlige medarbejdere har altid været drevet af interesse for deres fag samt at levere offentlig service, og lige nu er vi ved at drive dem over i en lønmodtagerrolle. Det sker, fordi vi erstatter deres mulighed for at håndtere de dagligdags problemer ved hjælp af deres faglighed med regler og procedurer. Det er jo metoder fra industrisamfundet, som man for længst har forladt i den private sektor.”

Fremtiden er uvis

De stramme økonomiske rammer ser ud til at være et vilkår kommunerne må leve med et godt stykke ud i fremtiden. Budgetloven er en aftale mellem regeringen, V og K, og med Regeringens tilslutning til Finanspagtens krav om overholdelse af de offentlige budgetter, er der ikke meget, der tyder på en opblødning på dette område. Anderledes forholder det sig imidlertid med mulighederne indenfor rammerne. I juni måned indgik regeringen en trepartsaftale om principper for modernisering af den offentlige sektor. Principperne udtrykker, at styringen i høj grad skal baseres på tillid, og der skal skabes rum for, at opgaveløsningen varetages lokalt.

 ”Når man i jobcentrene måler på alt andet end at få folk i job, så minder det mig om det gamle Sovjet. Når man taler om tidsregistrering på gymnasierne, så er det jo alt andet end tillid.”

Denne umiddelbare bevægelse i retning mod mindre central detailstyring er imidlertid ikke noget, som Simon Pihl Sørensen mærker noget til. ”Det taler man om, men det går den stik modsatte vej. Når man i jobcentrene måler på alt andet end at få folk i job, så minder det mig om det gamle Sovjet. Når man taler om tidsregistrering på gymnasierne, så er det jo alt andet end tillid. Man måler på alt andet end resultaterne.”

Simon Pihl Sørensens pointe om at give øget frihed til medarbejderne og i højere grad at måle på resultaterne bakkes op af Produktivitetskommissionens seneste rapport fra september. Den fastslår, at der er et stort grundlag for øget effektivitet såfremt medarbejderne får større frihed og bureaukratiet målrettes resultater frem for procedurer.

Hvad kan der gøres?

Kommunerne kan imidlertid også gøre noget selv. I Slagelse Kommune er man i hjemmeplejen gået fra at styre medarbejderne på minutter og med stregkoder til at lave nogle langt mere fleksible arbejdsgange uden, at lovgivningen på området er blevet ændret. Lignende forandringer er sket i København, hvor Sundheds- og Omsorgsborgmester Ninna Thomsen (SF) har gennemført en tillidsreform på ældreområdet. (red: Det er tidligere blevet beskrevet i en artikel i Magasinet Politik) Simon Pihl Sørensen mener at kommunerne er for forsigtige i deres fortolkning af lovgivningen. ”Jo, det tror jeg, er rigtigt. Det er også en af vores pointer i vores bog. Det er forbavsende, hvor meget der gror nedefra. Kommunerne kan i langt højere grad udfordre det regime, de oplever.”

Dette underbygges også af en rundspørge, Tænketanken Cevea har lavet blandt kommunalpolitikere fra centrum-venstre. I undersøgelsen angiver kommunalpolitikerne på en skala fra 1-10, i hvilken grad de vurderer, at byrådet har muligheder for at træffe de rigtige beslutninger.  Hvor 10 betyder, at byrådet har meget gode muligheder for at træffe de rigtige beslutninger, var gennemsnittet 6,2 blandt de adspurgte, og 41 procent af de adspurgte angav 7 og 8. Disse tal tyder på, at byrødderne selv mener at der trods alt stadig er muligheder for at præge politikken.

”Kommunerne kan i langt højere grad udfordre det regime, de oplever.”

Simon Pihl Sørensen mener, at disse muligheder er afhængige af stærke politiske og administrative ledere. ”Udfordringen er, at det kræver en enormt aktivistisk politisk ledelse og en stærk ledelse i embedsapparatet. Når der hele tiden bliver målt på alverdens ting, så bliver målet hurtigt, at man ligger godt i de målinger. Derfor er det så vigtigt, at give slip fra centralt hold, så vi får et spillerum til at skabe de nye gode løsninger.”

Den aktivistiske politiske ledelse bliver ifølge Simon Pihl Sørensen en stadig større udfordring, der henviser til en undersøgelse, som viser, at 40 procent af kommunalpolitikerne ikke når at sætte sig ind i det stof, de skal træffe beslutninger ud fra. Derudover forstår hver femte kommunalpolitiker ikke altid det, de har læst. ”Det bliver sværere og sværere at rekruttere dygtige kommunalpolitikere, og stoffet, du skal sætte dig ind i, er yderst komplekst. Hvis du ikke er en del af borgmesterflertallet, så er det nærmest umuligt at få hjælp til at sætte dig ind de sager, du skal træffe beslutning om, og så er det altså svært at være pro-aktiv og sætte dagsordenen. Det er fint, at Regeringen taler om, at vederlaget til kommunalpolitikere skal sættes op, men det, de har brug for, er i virkeligheden sekretariatsbistand til at forstå det komplekse materiale og hjælp med at lave beregninger til spørgsmål og forslag til ændringer.”

 

________________________

Simon Pihl Sørensen er viceborgmester for Socialdemokraterne i Lyngby-Taarbæk Kommune. Bogen: Frihed til Fællesskab er skrevet med partikammeraten MF Rasmus Prehn og er også anmeldt i dette nummer af Magasinet Politik. 

Comments are closed.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977