SF som krumtap i projekt velfærdssamfund version 3.0

Steen_Gade__SF__702581a

STEEN GADE: Det velfærdssamfund vi har i dag – også i den danske udgave – har det grundlæggende problem, at det er bygget til at løse problemstillinger, der i dag overdøves af nye mere påtrængende problemer. Kort sagt, at den ikke længere leverer svarene på de problemstillinger, som samfundet står overfor i dag. SF’s politiske grundlag er langt tættere på at kunne håndtere de store globale udfordringer, vi står overfor end nogen andre partier.  ”Konkurrenterne” på velfærdsområdet – Socialdemokraterne og Enhedslisten – kørt fast på hver sin måde.

Af: Steen Gade, MF for SF

Da Oluf Palme blev begravet i 1986, var det ikke ”Internationale”, der blev spillet, men i stedet arbejdersangen ”Vi er de tusinder som bygger landet”, som i sit omkvæd slutter med ”Nu bygger vi den nye tid”. Det var på socialdemokratismens højdepunkt, som en hel verden så på med beundring på grund af den utroligt vellykkede opbygning af et rigt svensk ”Folkehem” med globalt udsyn. En konstruktion, som tog fat på at løse alle de afgørende problemstillinger i forbindelse med industrialiseringen og udviklingen efter krigen, og som både skabte modernisering, udvikling og velstand og samtidig mere lighed, ligestilling og solidariske systemer. Landet, der dengang blev bygget – af folket selv – var selve velfærdsstaten.

Lad den beskrivelse være en indledning til at forstå udgangspunktet for mit bidrag til debatten. Nemlig at det velfærdssamfund vi har i dag – også i den danske udgave – har det grundlæggende problem, at det er bygget til at løse problemstillinger, der i dag overdøves af nye mere påtrængende problemer. Kort sagt, at den ikke længere leverer svarene på de problemstillinger, som samfundet står overfor i dag. Det er nok også en af grundende til, at alle danske partier i dag (med undtagelse af et eller to) erklærer velfærdssamfundet sin kærlighed. Og dermed er konklusionen jo også temmelig klar. Nemlig at velfærdssamfundet skal fornys. En konklusion som både ægte venner og ”nye venner” af velfærdsstaten i dag kan enes om. Det store spørgsmål er altså ikke om, velfærdsstaten skal fornyes, men hvordan.  Og især hvordan fornyelsen skal se ud, når den grundlæggende ide om solidaritet, ligestilling og lighed skal forenes med ønsket om at skabe rige samfund og samtidig løse nutidens problemstillinger.

Men hvordan i alverden kan jeg så tro, at SF kan blive krumtap i at udvikle en ny model for velfærdssamfundet, vil mange nok tænke. Det er jo socialdemokraternes hjemmebane med serveret. Og de nyomvendte borgerlige tilhængere er jo ikke fornyere, men nedbrydere. Og så ligefrem at være så fræk, at tiltænke SF en hovedrolle i de næste års politiske udvikling netop nu, hvor SF har gennemlevet en sine mest voldsomme kriser.

Når jeg ikke desto mindre mener det, skyldes det et sammenfald af forudsætninger. SF’s politiske grundlag er langt tættere på at kunne håndtere de store globale udfordringer, vi står overfor end nogen andre partier. SF’s grundkoncept med at forene ”her og nu”-politik med langsigtede visioner er samtidig nøglen til vor tids ændringer. Og vore ”konkurrenter” på velfærdsområdet – Socialdemokraterne og Enhedslisten – er på hver sin måde kørt fast.

Lad os tage det sidste først. Og i kort form. Det er vistnok tydeligt for de fleste, at hovedlinjen hos de socialdemokratiske partier i Europa i den skærpede globale konkurrencesituation er en ”fornyelse”, der grundlæggende er højrevendt” – Blair plus” -politik. Enkelte af partierne vælger dog modsat at sige nej til ”fornyelse” og kommer dermed til at levere ganske mislykkede forsøg på at love mere traditionel velfærd – desværre uden dækning. Begge parter er kørt fast.

Hos Enhedslisten og dens ligesindede i Europa er linjen og budskabet helt ensidigt at love mere traditionel velfærd. Stort set gammel socialdemokratisk politik leveret som overbud. Eller med Enhedslistens chefideolog Pelle Dragsteds formulering i en artikel i Politiken: ”Vi er tvunget ud i en tofrontskrig, hvor Corydon og hans embedsmænd er en mindst lige så farlig modstander som den højrefløj, der altid har ønsket velfærdssamfundet hen, hvor peberet gror.” En formulering, der ligger alt for tæt på formuleringerne i 70’erne fra den del af venstrefløjen, der heller ikke dengang lagde vægt på at bruge deres stemmer aktivt i Folketinget.  Altså som både er kørt fast uden fornyelse og samtidig er tilbage i noget politisk hængedynd, hvor der skabes tvivl om, hvem der er de politiske modstandere.

Og så til de store udfordringer, som den næste udgave af velfærdssamfundet skal kunne håndtere og lave sammenhængende og solidariske svar på.

De to store udfordringer er klima -, ressource- og miljøkrisen på den ene side og jobskabelse i den skærpede globale konkurrencesituation på den anden side. Her er SF på hjemmebane, som Danmarks grønne parti. Ikke som et partislogan, men som det parti, der helt fra midt 70’erne til i dag har udviklet politik på alle grønne hylder for at skabe en bæredygtig udvikling. Og det eneste parti, der grundlæggende har forstået at jobskabelse, global konkurrenceevne og løsning af klima, energi og forureningsproblemerne skal løses samlet i den store omstilling af samfundet.

Og så er vi lige pludselig tilbage ved Oluf Palmes begravelse. ”Vi er de tusinder, som bygger landet”. I dag skal man i stedet synge, at ”vi er de tusinder, som bygger landet om”! Til 100 % vedvarende energi, sikring af ren luft, rent vand og klimatilpasning, genanvendelse og genanvendelse så affaldsbegrebet helt forsvinder og styring af den økonomiske udvikling også efter grønne og sociale regnskaber. En ny måde at tænke regulering, marked, innovation og forskning sammen med jobskabelse og økonomisk indtjening.  En tankegang kun SF har udviklet som parti.

Grøn styret økonomisk vækst er den eneste måde at blive globalt konkurrencedygtige på. Og med direkte fokus på ændringer i selve produktionen. Det skal kapitalen ikke selv få lov at styre. En omfattende ændring, der bør følges op med større indflydelse til de ansatte og med en række nye ejere – og medejerformer i et dynamisk samspil med pensionskapitalen – lønmodtagerens egne penge. Og med vægt på socialøkonomiske virksomheder og iværksætteri.  Medindflydelse og medansvar er også nøglen til en omfattende afbureaukratisering og dynamisering af den offentlige sektor for at skabe bedre velfærd gennem effektiviseringer og inddragelse af borgerne.

Helt afgørende bliver det, at få alle med i samfundet og dermed skabe mere lighed og tryghed samtidig med, at vi bliver mere fleksible. Vi må se i øjne, at her mangler vi meget. Vi mangler simpelthen, at alle får lov til at yde efter evne. At samfundet opbygges uden, at folk sættes udenfor, og arbejdsmarkedet indrettes så alle kan få lov til at levere til fællesskabet. Det bliver en kæmpe udfordring til alle de faste systemer, vi har opbygget fra uddannelsessystemet til faggrænser og et opgør med at sende mennesker hjem med ydelser uden tilbud om også at levere noget tilbage. Et område hvor der skal udvikles konkret politik, og hvor SF vil kunne levere, hvis vi tør. Vore ”vefærdskonkurrenter” kan eller vil ikke, og derfor bliver hele det her område overtaget af borgerlige, der ønsker mindre solidaritet.

Det sidste afgørende element bliver den europæiske forankring af velfærdsamfund version 3.0. Den lader sig nemlig først realisere i sin helhed, hvis grundelementer i den også bliver europæiske og bliver til noget, som EU kæmper for globalt. SF’ s europæiske ben er stærkt, men skal gøres mere sikkert, hvis versionen skal have en chance. Det ligger i hvert fald fast, at ingen model, der bygger på solidaritet, lighed og udligning i det lange løb, får en chance, hvis grundelementerne ikke sikres i EU. Den globale konkurrence er knaldhård og forstærkes i de kommende år, så konkurrencen mod bunden kan kun for alvor imødegås gennem EU og gennem EU’s påvirkning på den globale udvikling.

SF er ikke klar på alle nævnte områder, men vi er mere klar end nogen anden. Vore forudsætninger er bedre. – Og da behovet for en mere solidarisk, inklusiv, grøn velfærdsmodel baseret på de globale realiteter er påtrængende, så er det bare på med vanten… konkurrence får vi desværre næppe.

Comments are closed.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977