SF: Demokratisering og stærke fællesskaber.

AndreasBroeggerAlbertsen

Centrum-venstre i både Europa og Danmark er presset. Vores ideer og visioner drages vedblivende i tvivl. Der holdes en perlerække af debatmøder om venstrefløjens krise og på højrefløjen bekræfter de hinanden i at Thatcher havde ret: Der er ikke noget alternativ.

Af Andreas Albertsen, medlem af landsledelsen i SF

SF’s principprogram fra 2012 erklærer at: ”SF ønsker at gennemføre en grundlæggende forandring af Danmark, Europa og verden, baseret på solidariske værdier. SF vil samle den brede befolkning i en alliance for forandringer, der udvider demokratiet, styrker fællesskabet, fremmer lighed og sikrer bæredygtighed. Målet er et socialistisk samfund, der på bæredygtigt grundlag skaber størst mulig velfærd, velstand, frihed og flest muligheder for alle mennesker.”

Det er udgangspunktet for SF’s politiske arbejde. Det fortæller både om målet, værdierne og vejen derhen, men på et helt overordnet plan. Det overordnede projekt er der al mulig grund til at styrke, udbrede og konkretisere.

Mere end nogensinde er der brug for at præsentere en vision der både er i tråd med SF’s centrale værdier og tilbyder svar på de udfordringer verden og Danmark står over for. Hermed mit beskedne bidrag.

I disse år glider magt og indflydelse fra de få til de mange. Virksomhedsejere og kapitalfonde styrkes, mens folk som de er flest står svækket. Finanssektoren udgør en større andel af økonomien og globaliseringen gør det lettere at flytte arbejdspladser ud af landet. Samtidig oplever vi en svækkelse af både lokale og samfundsmæssige fællesskaber. Samfundsudfordringer er ikke et fælles anliggende men behandles som individuelle udfordringer. Alt fra arbejdsløshed til psykiske lidelser reduceres til noget den enkelte løser med piller og/eller ihærdig jobsøgning. Vi oplever både nationalt og internationalt en stigende ulighed. I vores forhold til den fælles natur og klimaet bliver perspektiverne fra forurening og den globale opvarmning mere og mere dystre. Behovet for et alternativ og en politisk bevægelse der arbejder for at bringe det til virkelighed er både relevant og presserende. Hermed mit bidrag.

Demokrati
Venstrefløjens projekt handler grundlæggende om demokrati. Det kan virke banalt, når der er bred politisk enighed om demokratiets fortræffeligheder. Men demokratiets potentiale er langt fra indfriet. Det første skridt er selvsagt at åbne det eksisterende demokrati op og involvere flere i det. Skridt i den retning ville være at nedsætte valgretsalderen, fjerne forringelserne af offentlighedsloven eller sikre åbenhed omkring bidrag til politiske partier. Et interessant element til at involvere flere i demokratiet er de såkaldte borgerbudgetter som flere danske kommuner eksperimenterer med. En andel af kommunens budget udlægges til borgerne, der så selv disponere over dem. Erfaringerne fra udlandet er både gode og interessante.
Men visionen går videre end at involvere flere i det eksisterende demokrati. Vi skal udbrede de demokratiske principper til de dele af samfundet, hvorfra de i dag er udelukket. Det helt centrale element her er demokratiseringen af arbejdslivet. Den traditionelle ejerskabsmodel, hvor en snæver ejerkreds bestemmer over virksomhedens dispositioner skal ændres. I stedet skal vi have virksomheder der ejes og drives af medarbejderne. Det er rasende interessante i et forandrings perspektiv. Når beslutningerne træffes så vil konsekvenserne for medarbejdere og lokalsamfund betyde mere – fordi dem der træffer dem er både medarbejdere og medborgere. Det er et sund princip at de mennesker der i sidste ende påvirkes af beslutningerne er med til at træffe dem. Demokratiseringen af arbejdslivet vil betyde virksomheder, hvor de gode ideer ikke kvæles i hierarkier og hvor beslutningerne træffes med større tanke for miljø og lokalsamfund. Det vil også betyde virksomheder hvor de der leder står til ansvar overfor de der ledes, frem for en fjern kreds af aktionærer.
Medarbejdereje og medarbejderdrevne virksomheder bør på sigt erstatte traditionelle ejerskabsformer som den mest almindelige. Den slags sker næppe uden bevidst prioriteringer i retningen af en sådan udvikling: Favorable lånemuligheder, lettere opstart af kooperativer, og skattefordele ved virksomhedsoverdragelse til medarbejdere kunne være steder at starte.

Men dele af økonomien er for vital til at blive ejet af medarbejderne. Hvis samfundsinteressen er for stor eller hvis konsekvenserne ved sammenbrud for voldsomme, må der sikres statslig kontrol og ejerskab i økonomiens mest afgørende dele. Det kan handle om energiforsyning og finanssektoren. Sidst nævnte skal helt generelt udfordres af demokratiet. Vi kæmper som verden og samfund stadig med dønningerne af dem økonomiske krise der brød ud i 2008. Dereguleringen flyttede magt fra politikere til direktionsgange. Det betød at spekulation blev det nye sort. Det alle virksomheder ville, også de der traditionelt havde ageret som produktionsvirksomheder kastede sig ud i lånevirksomhed og vild spekulation. Den blinde tro på markedet som selv-regulerende og perfekt skal erstattes af regulering, beskatning og begrænsning af finansiel spekulation.
Et forandret samfund, hvor virksomheder ejet og drevet af medarbejdere konkurrerer mod hinanden på et reguleret marked, mens statens kontrol med vitale områder sikrer de mest afgørende dele. Det vil være en økonomi med involverede borgere, og beslutninger der træffes med tanke på konsekvenserne og det fælles bedste.

Bæredygtige fællesskaber
Bæredygtighed er langt fra et entydigt begreb. Klassiske forståelse sigter mod det at sikre goder for vores egen generation uden at fratage sådanne fra fremtidige. Bæredygtighed må derfor forstås bredt. Der er helt sikkert behov for en bæredygtig omgang med naturressourcer. Det kræver energiforsyning der domineres af fornybare energiressourcer og det kræver omtanke i vores anvendelse af de ikke-fornybare. Men et bæredygtigt samfund må være mere end det. Der må også være tale om en social bæredygtighed. Hvor man modarbejder menneskers nedslidning og udstødelse fra det samfundsmæssige fællesskab.  Netop de stærke fællesskaber er en vigtig del af visionen.  I fællesskab løser vi de problemer vi ikke kan løse alene. I fællesskab styrker vi hinanden, skaber tryghed og spænder et sikkerhedsnet ud under de, der rammes af livets tilfældigheder. Fællesskaberne skal styrkes. I en tid hvor rodløshed og individualisering er mantraet, hvor alt for mange overlades til sig selv må vi styrke fællesskabet.
Nogle fællessskaber er offentlige. Den fælles skole, det fælles sygehus og de fælles skove. Vi indretter offentlige institutioner med det formål at gavne os når vi rammes af livets uforudsigelige ulykker. Når arbejdsløsheden og sygdommen rammer er vi i fællesskab klar til at gribe, støtte og hjælpe i gang på ny. Vi passer på naturen i fællesskab fordi det er bedre at have en skov sammen end at eje et træ hver. Og vi ser hvorledes vi kan ruste os mod klimaforandringer og hvorledes vi i fællesskab mindsker vores samlede udledning.  Andre fællesskaber er private.Tænk på landsbyfællesskabet eller fællesskabet på en arbejdsplads. Det er afgørende vigtigt at forstå at fællesskabet ikke bare betyder staten. Vi kan ikke forvente at staten eller det offentlige som hellhed er den naturlige opgaveløser i alle sammenhænge.

En anden diskusion der for ofte overses handler om at fællesskaber ikke bare skabes ud i det blå luft. Gode fællesskaber hviler på sunde værdier. Eksempelvis gensidighed og solidaritet. Et fællesskab hvor mange nyder uden at yde lægger urimelige byrder på de øvrige deltagere. Et fællesskab hvor de der kan bidrage ikke gør det er ikke et bæredygtigt fællesskab.  Et solidarisk fællesskab skal selvfølgelig være et, der forstår at der er forskel på, hvor meget den enkelte kan bidrage med. Men det ændrer ikke ved at rettigheder og pligter går hånd i hånd. Fællesskabets forudsætning er simpelthen borgerne yder til fællesskabet efter bedste evne i erkendelse af, at denne pligt er grundlaget for at kunne nyde sådanne rettigheder.

Visionen om et socialistisk samfund er højaktuel. Mange af de problemer det nuværende samfund trækkes med skyldes vores samfundsmodel. Udemokratiske virksomheder, kortsigtede profithensyn og vild spekulation er ikke vejen videre. Det er derimod et samfund, der værdsætter arbejde frem for spekulation. Et samfund der breder demokratiet ud og styrker de nære og de samfundsmæssige fællesskaber. Hvis vi tør udbrede demokratiet til arbejdslivet, så tager vi et opgør med det lagdelte samfund, med de fås magt og et vigtigt skridt mod et mere bæredygtigt og fællesskabsorienteret samfund.

Comments are closed.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977