Sass Larsen: Demokratisering er en dødssejler

Demokratisering og deltagelse er de nye buzz-words i centrum-venstre: Fagforeninger ansætter ’organizere’ og partier lader sig inspirere af ’community organizing’ fra Obamas USA. Politisk diskuteres det, hvordan vi får demokratisk indflydelse over samfundsøkonomien – og tillid frem for kontrol i den offentlige sektor.

Af Christian Vedersø Østergaard

For nylig udgav syv unge debattører fra centrum-venstre bogen DeltagerDanmark, hvori de foreslår demokratisering som samlende pejlemærke for velfærdssamfundets udvikling. Men er visionen rigtig? Er demokratisering det nye projekt for centrum-venstre? Og hvad vil det betyde for det politiske maskinrum?

Vi har spurgt tre politiske praktikere: gruppeformand for Socialdemokraterne Henrik Sass Larsen, politisk leder for SF på Aarhus’ rådhus Thomas Medom og formanden for Dansk Socialrådgiverforening Majbrit Berlau.

Sass Larsen: Demokratisering er en dødssejler 

”Folk ønsker, at tingene skal fungere effektivt. Det giver ikke nogen mening, at folk skal blive ved med at gå til beboermøder, hvis der ikke er nogen grund til at gå til beboermøde. Hvis forholdene er velfungerende, hvorfor skal man så sidde til møder bare, fordi man bor det samme sted?”, lyder det fra Socialdemokratiets gruppeformand Henrik Sass Larsen, der mener, at demokratiseringsbølgen er overdreven. ”Det er som at være ung igen at se den fokus på demokratisering. Det er et politisk projekt, jeg absolut ikke kan anbefale.”

Folk ønsker, at tingene skal fungere effektivt. Det giver ikke nogen mening, at folk skal blive ved med at gå til beboermøder, hvis der ikke er nogen grund til at gå til beboermøde.

I stedet bør et moderne og samlende politisk projekt for velfærdssamfundet tage udgangspunkt i værdierne frihed, lighed og solidaritet, siger Sass Larsen: ”Venstrefløjens projekt skal først og fremmest være et stærkt politisk projekt, som handler om stærke samfund og stærke fællesskaber. Det skal være frihed, hvilket vil sige tilstedeværelsen af værdighed i det enkelte menneskes liv. Lighed, der går ud på, at man har retfærdighed og lige muligheder, der kan være løftestang til at give endnu mere frihed i samfundet. Og solidaritet gående på at vi har indrettet et samfund, hvor vi også giver noget til nogen uden at skulle få noget igen. Det synes jeg, man skal bruge sin tid på i stedet for at gøre sin succes op i andelen af fremmødte på en beboergeneralforsamling”.

Han mener samtidig, at demokratiseringsvisionen har en underliggende kritik af velfærdsstaten, som er forfejlet: ”Det er jo nemt nok at komme med den samme kritik mod velfærdsstaten, som Fremskridtspartiet gjorde i 70’erne, men hvad er det så, man vil fjerne? Det er selvfølgelig sundt at fjerne de ting, som er åbenlyst ubrugelige som eksempelvis mange af de borgerliges indsatser i beskæftigelsessystemet. Men vi har gjort Danmark til et effektivt og dygtigt ledet samfund, og vi har virkelig begrænset ressourcerne brugt på administration i samfundet”.

Sass Larsen køber altså ikke det overordnede fokus på deltagelse som samlende projekt for venstrefløjen eller samfundets udvikling. I stedet mener han, at man stadig har meget at lære af ’Den tredje vej’.

”Det er klart, man kan altid se tilbage og konstatere, at der er ting, som kunne være gjort bedre.  Men jeg mener grundlæggende, at Tony Blairs tredje vej er noget af det mest succesfulde, vi overhovedet har set. Det var og er et eksempel til efterfølgelse på, hvordan man kan skabe et moderne socialdemokratisk projekt. At sætte sig solidt på den politiske midte og trække partierne ud til højre og venstre for sig, så man erobrer et fornuftigt centrum.”

Det er klart, man kan altid se tilbage og konstatere, at der er ting, som kunne være gjort bedre.  Men jeg mener grundlæggende, at Tony Blairs tredje vej er noget af det mest succesfulde, vi overhovedet har set.

Sass Larsen understreger i den forbindelse, at det er vigtigt i politik med forskel på partierne og fløjene. En forskel han i høj grad også mener er der i dag: ”De folk der siger, at Socialdemokratiets politik er lig med de borgerliges politik, har dybest set ikke læst op på lektien.”

I stedet bør venstrefløjen rette skytset mod de borgerlige, mener Sass Larsen: ”Der er nogen mennesker på venstrefløjen, som er stærkt optagede af, at det er internt på venstrefløjen, konflikten står. Det tror jeg virkelig er ødelæggende. Årsagen til at venstrefløjen er i krise i hele Europa er den selvdestruktivitet, man udviser, når man slås med sig selv. Man taler ikke om de rigtige modsætninger, der er. Nemlig med højrefløjen og den yderste politiske venstrefløj. Det tror jeg virkelig, man skal gøre noget ved, hvis man ønsker at bevare adgangen til at have magten.”

Thomas Medom: Det kan lade sig gøre

Den politiske leder for SF i Aarhus byråd Thomas Medom hilser debatten om demokratisering velkommen. Han mener, mere demokrati er afgørende for at udvikle velfærdssamfundet og et område, venstrefløjen skal i offensiven på.

”I Aarhus har jeg som rådmand været med til at flytte de ansatte i administrationen ud til frontpersonalet i en uge for at skabe en bedre sammenhæng i hele systemet. Det gav både en større gensidig forståelse og gladere medarbejdere i begge ender.”

Medom fremhæver New Public Management-reguleringen i den offentlige sektor som et område, hvor magten samles på færre hænder, men ærgrer sig samtidig over, at debatten ikke kommer så meget videre end kritikken.

Vi har erfaringer både fra København og Aarhus, hvor vi har afskaffet nogle af stopurene i ældreplejen.

”Vi har erfaringer både fra København og Aarhus, hvor vi har afskaffet nogle af stopurene i ældreplejen. Her styrer vi gennem værdier og ledelse og ikke rigide systemer. Herudover har vi i Aarhus indført kontrolfri-zone i ældreplejen, hvor medarbejdere og borgere blev dybt optaget af at udpege overflødige tiltag, arbejdsgange, regler og ikke mindst unødvendig kontrol.”

Medom ser dette arbejde som en del af et større arbejde, der handler om at demokratisere og skabe deltagelse. Han tilslutter sig hermed demokratiseringstankegangen, som han mener, venstrefløjen har været for dårlige til at levere på

Medoms eget fokus er i det hele taget særligt på det kommunale og på at forbedre velfærdssamfundet lokalt gennem tillid til de offentligt ansatte og til brugerne.

”For at styrke og udvikle velfærdssamfundet kræver det engagement fra brugere og ansatte. Vi skal ikke bare lægge alt ud til at være frivilligt og borgerdrevet, men vi skal tænke i at inddrage de frivillige og borgerne mere. Hvis man eksempelvis er frivillig i ældreplejen, synes jeg også, man skal have nøglerne til centeret og få muligheden for at være med til også at tage ansvar. Så tror jeg, folk vil vokse med opgaven, hvis man viser dem den tillid.”

Majbrit Berlau: Tilbage til rødderne

Formand for Socialrådgiverne, Majbrit Berlau, mener, at mere deltagelse og demokrati i den offentlige sektor er helt afgørende, hvis vi skal nå målsætningerne om bedre og mere effektiv velfærd.

New Public Management er en af de elementer, vi skal gøre op med, hvis vi vil have en offentlig sektor, der skal udvikle sig, være dynamisk og indfri de overskrifter, der sættes politisk.

”New Public Management er en af de elementer, vi skal gøre op med, hvis vi vil have en offentlig sektor, der skal udvikle sig, være dynamisk og indfri de overskrifter, der sættes politisk. Man siger, vi skal ’investere i mennesker’, ’sætte borgeren i centrum’ og ’skabe tillid til medarbejderen’, men for at kunne det er New Public Management en hindring. Der skal et andet styringsparadigme til, som baserer sig på medarbejderens faglighed og på tillid til den ansatte”.

Sådan siger formanden for Dansk Socialrådgiverforening Majbrit Berlau om udfordringerne forbundet med at skabe mere tillid til de ansatte. Her er det dominerende styringsparadigme altså en udfordring for at skabe deltagelse og mere demokrati i den offentlige sektor. Hun uddyber:

”Den manglende overgang til noget andet handler formentlig om, at det er svært at gå fra overskrifter til at føre det ud i praksis. Men jeg tror, der er enighed om – også på arbejdsgiverside – at vi skal bevæge os væk fra det nuværende.”

Spørgsmålet er, om indførelsen af et nyt styringsparadigme i det offentlige vil medføre, at man slækker på disciplinen i økonomistyringen eller at man helt skrotter kvalitetssikring gennem eksempelvis evaluering. Den udfordring er Berlau meget opmærksom på.

”Vi er indstillet på at arbejde i og levere fremtidens velfærd i et krydsfelt af ansvarlig økonomi, høj faglighed og høj kvalitet. Der kan i debatten godt tegnes et lidt sort/hvidt billede til tider, for hvis man skal være helt ærlig, er der jo også elementer af New Public Management, som ikke bare skal skrottes. Alt dokumentation og evaluering er ikke elendigt. Fejlen består i, at man i dag overstyrer og ikke bruger værktøjerne med måde. Men styringsformen har styrket dokumentationsdelen og evalueringskulturen, som er en styrke ved det offentlige i dag, og som vi skal bygge videre på.”

Berlau er i det hele taget positivt stemt over for deltagelsestankegangen og for at styrke tillid til den enkelte offentligt ansatte. Hun ser det samtidig ikke bare som noget, der kun vedrører de offentligt ansatte, men også som noget af det, der udgør grundstenene i vores velfærdssamfund.

”At tænke i øget deltagelse er på mange måder at gå tilbage til rødderne i vores velfærdssamfund og i vores demokrati. Fællesskabet er og skal være for os alle sammen, og fællesskaber er noget, man deltager i.”

Comments are closed.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977