Sådan fungerer velfærdsturisme

DSC01258Debatten om velfærdsturisme og børnecheck til østeuropæere raser, men østeuropæerne i Danmark er i virkeligheden billigere i drift end danskerne.

Ifølge en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening, så får en udlænding fra de østeuropæiske lande kun 34.000 kroner om året i sociale ydelser i gennemsnit. Det er 12.000 kroner mindre end en dansker.

Samtidig tyder erfaringerne fra kontanthjælpsydelsen på, at det ikke er ret mange EU-borgere, som rejser til Danmark for at ”nasse” på vores velfærdssystem. De fleste kommer for at arbejde. Ifølge et notat fra Beskæftigelsesministeriet havde 91 pct. af de EU-borgere, som i 2012 fik kontanthjælp i Danmark, været i landet i mere end ét år, før de søgte om kontanthjælp.

Sådan fungerer velfærdsturisme

Men selvom velfærdsturisme ikke er et stort økonomisk problem, er det alligevel værd at kigge nærmere på Forordning 883, som det hele handler om. For på sigt kan forordningen – som svarer til en dansk lov – føre til, at mange udlændinge kommer til Danmark for at få sociale ydelser.

I forordningen står, at EU-lande skal give EU-borgere, der kommer til et landet for at arbejde, de samme rettigheder som deres egne borgere.

En tysker skal altså have de samme rettigheder som en dansker, hvis han eller hun har et arbejde i Danmark.

Børnecheck

Alle danskere med børn får en skattefri børne- og ungeydelse fra staten indtil børnene fylder 18 år. Den såkaldte ”børnecheck”.

Har du f.eks. et barn mellem 0 og 2 år, får du 4.404 kroner pr. kvartal. Ydelsen falder i takt med, at barnet bliver ældre.

Den ydelse har alle EU-borgere ret til fra første dag, de arbejder i Danmark.

Det gælder, uanset om børnene bor i Danmark eller ej.

Problemet er, at en dansk børnecheck er tænkt til at dække omkostningerne ved at have et barn i Danmark, men sender man checken til Østeuropa, så har den en helt anden værdi.

Dagpenge 

Danmark har i øjeblikket en regel om, at man skal have arbejdet tre måneder i Danmark, før man kan få dagpenge.  Men det er måske ikke lovligt ifølge Forordning 883, fordi det strider mod ”sammenlægningsprincippet”.

Hvis Danmark er nødt til at give EU ret, så skal borgere fra andre EU-lande have lov til at tælle tiden, som de har arbejdet i et andet EU-land med, når de skal leve op til kravet om at have arbejdet for at få dagpenge.

En tysker skal altså have lov til at tælle den tid med, som han eller hun har arbejdet i Tyskland, når vedkommende skal leve op til arbejdskravet i Danmark. På den måde kan tyskeren få dagpenge fra første arbejdsløshedsdag i Danmark.

Samtidig er de danske dagpenge meget attraktive, hvis modtageren kommer fra et land, hvor den tilsvarende ydelse er lav.

I 2012 fik en arbejdsløs op til 204.880 kroner i dagpenge i Danmark om året. Til sammenligning fik en arbejdsløs på dagpenge i Polen 20.940 kroner. I Litauen fik vedkommende 16.812 kroner. og i Ungarn var det 30.060 kroner.

De danske dagpenge er altså ti gange højere end de polske, og danske dagpenge bliver endnu mere værd, hvis man tager dem med til udlandet. Ifølge reglerne er det i dag lovligt at tage danske dagpenge med til et andet EU-land i tre måneder. EU overvejer at udvide det til seks måneder.

I 2012 var der 10.663 personer fra andre EU-lande, Norge, Island og Liechtenstein, som fik dagpenge i Danmark. I 2009 var tallet 6.032.

 

aabne graenserCevea Hæfte: Åbne grænser

Alle EU-borgere har ret til at pakke kufferten og rejse til et andet EU-land for at arbejde. Det giver job til mange danskere og bringer dygtig uden- landsk arbejdskraft til Danmark. Men det har en bagside. For EU-borgere, som kommer til Danmark, har krav på dansk velfærd og arbejder ikke altid på ordentlige vilkår.

Tænketanken Cevea har netop udgivet et nyt politisk hæfte med titlen “Åbne grænser”, der sætter fokus på  skyggesiderne ved EU. Hæftets to kapitler om hhv. social dumping og velfærdsturisme. Denne artikel er et uddrag fra hæftet. KØB DET HER

 

Comments are closed.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977