Pelle Dragsted: Venstrefløjen skal være venstrefløj igen

P2

Det bliver uhyggeligt svært at undgå, at højrefløjen sætter sig på regeringsmagten efter næste valg. Selv efter Lars Løkkes pinlige og lemfældige omgang med både sandheden og skatteborgernes penge, fører den blå blok fortsat i meningsmålingerne. 

af Pelle Dragsted, politisk rådgiver Enhedslisten

Det siger noget om omfanget af de vanskeligheder, som regeringen står med. Som jeg ser det, har regeringen tre overordnede og sammenhængende problemer, som står i vejen for at komme i offensiven:

1) Mangel på troværdighed.

2) Mangel på klar kant til højrefløjen.

3) Mangel på selvstændigt projekt.

Regeringen er nødt til at erkende og løse disse problemer, hvis den skal have en chance for at genvinde regeringsmagten. Her er mine bud på, hvad der skal til:

Mangel på troværdighed

Regeringens allerstørste problem er efter min mening, at den har tabt så meget troværdighed i befolkningen. Regeringstoppens strategi har hvilet på den opfattelse, at når mange vælgere siden valget er forsvundet til højre over midten, så er det, fordi de ønsker en mere højredrejet og blåtonet politik. Derfor har regeringstoppen ment, at vejen til at genvinde de flygtende vælgere var at flytte sig politisk mod højre.

Men regeringstoppen har taget fejl i sin antagelse. Vælgerne siver ikke til blå blok, fordi de ønsker en mere blå politik. De smækker med døren, fordi de føler sig snydt. Fordi de føler, at de har fået noget andet end de stemte på. Nogle går til Enhedslisten, andre til sofaen eller partierne på højrefløjen.

Regeringstoppens strategi er dermed blevet til en ond cirkel. Hver gang en ny meningsmåling viser vælgerflugt ind over midten, har regeringstoppen troet, at den skal rykke et skridt videre til højre for at vinde vælgerne tilbage. Men når regeringen flytter sig længere væk fra det udgangspunkt, som den vandt valget på, føler endnu flere mennesker sig snydt og straffer regeringen med fødderne.

Hvis troværdigheden skal have en chance for at blive genopbygget, så kræver det, at regeringen i den sidste tid af valgperioden kommer langt tættere på den politik, som den blev valgt på, og den politik, som befolkningen forbinder med en socialdemokratisk ledet regering. Og det fører mig videre til de to næste problemer

Mangel på klar kant til højrefløjen 

Én af grundene til, at højrefløjen står stærkt, er at regeringen i alt for høj grad har overtaget højrefløjens opfattelser og sprogbrug. I stedet for at udfordre og imødegå højrefløjens projekt har man givet højrefløjen medløb.

  • Når man laver en skattereform, der accepterer præmissen om, at skattelettelser til de rigeste er sundt for økonomien, så siger man jo samtidig, at højrefløjen hele tiden har haft ret, når den taler for skattelettelser til de velhavende.
  • Når man laver en kontanthjælpsreform, som opererer ud fra præmissen om, at arbejdsløse kommer i arbejde, hvis man forværrer deres vilkår. Så bekræfter man det menneskesyn, som højrefløjen hele tiden har stået for.
  • Når man laver en vækstplan, som accepterer præmissen om at den økonomiske krise i Danmark skyldes dårlig konkurrenceevne på løn og skat, så styrker man det syn på økonomi og samfund, som højrefløjens næres af.

Med andre ord: Regeringstoppen har i høj grad brugt de to første år på at fortælle danskerne, at højrefløjen hele tiden har haft ret i deres usolidariske idéer, og på at overtage deres økonomiske modeller, begreber og forestillinger.  Så kan det jo ikke undre, at højrefløjen går frem.

Opgaven fremadrettet bør være det modsatte. Regeringen bør stille sig i spidsen for at vise og overbevise vælgerne om, at højrefløjen tager fejl.

At en høj marginalskat ikke har været en forhindring for at gøre Danmark til et af verdens mest velstående samfund, og at vi ikke er bange for at bede dem i toppen om at betale noget mere til fællesskabet

At der ikke bliver flere job, fordi man øger det fiktive arbejdsudbud ved at forringe vilkårene for arbejdsløse.

At den økonomiske krise ikke skyldes dårlig konkurrenceevne, men mangel på privat og offentlig efterspørgsel, og at det derfor er hul i hovedet at veksle offentlig vækst til selskabsskattelettelser.

Venstrefløjen skal først og fremmeste med næb og klør bekæmpe myten om ”den nødvendige politik”; om at der ikke er noget alternativ til nyliberalistisk økonomisk politik. Regeringen og venstrefløjen skal med andre ord til at tro på sit eget projekt.

Mangel på selvstændigt projekt 

Det er jo et enormt paradoks, at vi står en situation hvor den nyliberalistiske model har fejlet massivt og sendt tusinder – ja millioner verden over – ud i arbejdsløshed. En situation, hvor liberalisterne burde sidde og gemme sig i et hjørne og bede om forladelse, og hvor venstrefløjen burde være i kontraangreb.

Med andre ord: Venstrefløjen behøvede ikke at være i krise. Mens højrefløjen har fejlet big time, har vi på venstrefløjen masser at være stolte af og masser at bygge videre på. Det er os – arbejderbevægelsen og venstrefløjen – der har skabt et af verdens mest trygge, velstående og lige samfund. Som har sikret, at hver generation havde bedre vilkår, større social tryghed en deres forældre. Hvorfor? Fordi vores model virker – fordi fællesskab faktisk fungerer.

Hvis regeringen skal i offensiven, skal den med stolthed og vilje forsvare og videreudvikle det projekt. I ord og praksis vise, at stærke fællesskaber, stærk velfærd, høj økonomisk lighed ikke bare skaber et mere retfærdigt samfund, men også skaber en sund og bæredygtig økonomi med høj beskæftigelse og høj velstand.

Det kræver at sprog der ikke er en kopi af højrefløjen, men det kræver også handling. Regeringen bør bruge den sidste tid af valgperioden til i praksis at vise, at den tror på den solidariske velfærdsmodel. Der er mange ting der kan gøres, men nogle af de vigtigste kunne være:

  • Klare forbedringer af velfærden, som reelt kan mærkes. Det kunne f.eks. være gennem garanterede mindsterettigheder til vores svage ældre eller minimumsnormeringer i daginstitutionerne.
  • I stedet for, at reformer hver gang handler om at fjerne rettigheder og skære ned, bør regeringen give mennesker nye rettigheder. Et godt bud kunne være en ret til efteruddannelse med løn et vist antal år i løbet af arbejdslivet.
  • En skattereform, der sikrer at også velhaver-danmark betaler deres del af regningen efter krisen og dermed øger den økonomiske lighed.

Det er blot et par idéer. Opgaven at genskabe troen på et klart alternativ til nyliberalismen og at styrke opbakningen til det demokratiske og socialistiske projekt, som har bragt os langt i retningen af et godt samfund. Hvis ikke det sikrer en valgsejr, sikrer det i hvert fald en platform for at genopbygge en visionær og viljefast venstrefløj, der kan give en blå-sort regering modstand og blive retningsgivende for samfundets udvikling i årtierne fremover.

Comments are closed.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977