2231210-jens-jonatan-steen-direktr-for-cevea

Fleksibilitet: et tveægget sværd sløves

JENS JONATAN STEEN, ANALYSECHEF, CEVEA: ”På den ene side, finder vi den del af arbejdsstyrken, som har høj jobsikkerhed. Det er en gruppe som typisk er faglærte eller har længerevarende uddannelse. De er karakteriseret ved bindende kontrakter, lange opsigelsesfrister og mere rigide ansættelser. Modsat finder man i den anden ende dem, der ingen faste rammer har. Det er mennesker eller løsarbejdere i atypiske ansættelser på deltid, nedsat tid eller korttidskontrakter, som har lavere løn og langt færre rettigheder end de fastansatte. Det er polarieringen, hvor der stor forskel på trygge in-sidere og utrygge outsidere, hvor sidstnævnte netop er dem, der oppebærer den høje fleksibilitet. Det er altså fleksibilitet for de få”.

Jacob-Hacker_r

På kanten – The Great Risk Shift

JAKOB HACKER: Usikkerheden for familieindkomster er steget – og den er steget meget. Amerikanere er blevet rigere i løbet af de sidste 30 år (dog er det ikke sket så hurtigt eller så ligeligt, som man ellers almindeligvist har troet), men de har også måtte sande en hurtigt voksende økonomisk usikkerhed. Amerikanske familiers indkomster både falder og stiger som aldrig før. Faktisk er de amerikanske familiers økonomiske ustabilitet steget hurtigere end den økonomiske ulighed i løbet af de sidste generationer. Dette er den voksende kløft mellem rig og fattig, som ofte ses som et definerende karaktertræk ved den moderne amerikanske økonomi.

370cbef4-2829-401c-bb6a-b2efbc62e67e

Vikarer og overenskomsten

BENNY VINTHER JENSEN, 3F AALBORG: Overenskomsterne i Danmark er meget fleksible: Det er nemt at afskedige, og det er nemt at ansætte medarbejdere. Herudover kan der arbejdes på alle tider af døgnet i alle årets 365 dage. Arbejdsgivernes adgang til at bestemme, hvem der ansættes eller afskediges, er også stor og giver dermed en meget stor fleksibilitet. Sammenlignet med overenskomster i resten af Europa har de danske arbejdsgivere et klart fortrin og dermed en stor konkurrencefordel. Overenskomsterne er bygget op igennem mange år i tæt samspil med A-kasse-systemet. Det vil sige, at en nem adgang for arbejdsgivere til at afskedige hænger sammen med, at lønmodtagerene sikres via et godt dagpengesystem.

8791_2012337

Deltidsfælden

INGRID WERGELAND: I de fagområder, hvor der er mange kvinder, finder du mange deltidsstillinger. Vi ser det samme inden for rengøring, hotel- og restaurationsbranchen samt i sundhedssektoren, for at nævne nogle få industrier, hvor kvinder er i overtal.

Der er mange negative konsekvenser af at være på deltid. For dem der selv har stået i en sådan situation, kan det synes overflødigt at opremse disse faktorer. De deltidsansatte får mindre indflydelse på arbejdspladsen end de fuldtidsansatte, de får mindre uddannelse, er i lavere grad økonomisk uafhængige, de får lavere pensioner, har højere sygefravær og mindre forudsigelighed i arbejdet, for at nævne et par stykker.

Graf

Investeringer i velfærd kan hjælpe dansk økonomi

Krisen skyldes grådige finansfyrster fra udlandet og et boligmarked, der stod i flammer. Danmark har kun genvundet 36 pct. af tabt BNP siden krisen. Vi er dermed overhalet af det ellers særligt kriseramte Island. Vi bør tage ved lære af Tyskland, Norge og Sverige, som har investeret sig ud af krisen ved at fortsatte vækstsporet i den offentlige sektor. Her har lande som Danmark, Holland og Finland på forskellige tidspunkter derimod valgt at stramme den offentlige økonomi. Den danske spareløsning har virket dårligt og taget pusten fra et kommende opsving.

MMP_1684

Hun sørger for at vi trækker vejret

SYGEPLEJESKE: Det kan få ”fatale konsekvenser,” hvis politikerne skærer i personalet på Odense Universitetshospital.

Skærmbillede 2014-08-28 kl. 09.30.28

Nulvækst er et smart ord for nedskæringer

Lars Løkke Rasmussen (V) har ét ultimativt krav til de partier, der skal støtte Venstre i regering: De skal støtte nulvækst i velfærden efter næste valg.
Men Venstre vil ikke fortælle, hvor pengene skal spares. De vil ikke fremlægge en plan, der giver danskerne ærlige svar.

20140708210610_2

Folkeskolereformen ændrer ikke elevernes hverdag i et snuptag

SKOLE OG FORÆLDRE: Eleverne er netop kommet tilbage i skole efter sommerferien. En skole som på nogle områder er forandret og på andre er mere genkendelige. Umiddelbart kan den største forandring ses i elevernes skoleskema. Fag har fået nye navne og indhold, nye fag er kommet til og lektiecafe afslutter den længere skoledag. Alt sammen synlige tegn på, at folkeskolereformen er trådt i kraft med dette skoleår.

3325287048

Skolestriden i Sandefjord

MAGNUS E. MARSDAL To modige mænd tog kampen op mod overstyring af lærernes profession. Og vandt.

Skærmbillede 2014-08-04 kl. 13.47.19

Før-fordeling, uddannelse og humankapital

PATRICK DIAMOND: Stigende ulighed og lavere indtægtsmobilitet vil ikke blive løst uden mere effektive indgreb, der styrker positionen for børn og unge husholdninger med lav indkomst.

Skærmbillede 2014-08-13 kl. 14.58.22

Cevea-undersøgelse: Penge vigtigere end læring

CEVEA: Økonomiske ideer styrer folkeskolen, hvor Bjarne Corydon (S) også har mere magt over børnene end lærerformand Anders Bondo. Det viser en ny holdningsundersøgelse fra Cevea.

antorini3-jpg

Folkeskolereformen giver eleverne mere indflydelse

CHRISTINE ANTORINI: Skoleskemaet er udvidet, der kommer nye fag, og der bliver flere aktiviteter uden for klasselokalet. Eleverne kommer til at bevæge sig mere, de bliver mere fortrolige med it, og der bliver større mulighed for at rykke undervisningen ud i naturen eller eksempelvis hen på den lokale musikskole.

5693225-henning-pedersen-formand-for-bupl

Pædagoger og lærere skaber sammen en ny og varieret skoledag

HENNING PEDERSEN: Skolereformen har åbnet op for flere pædagoger i den danske folkeskole, og det er noget, som vi alle skal glæde os over. Hvis ambitionen om en ny og varieret skoledag virkelig skal opfyldes, så er pædagogernes kompetencer helt afgørende for de kan sammen med lærerne skabe et trygt læringsmiljø og gode fællesskaber mellem eleverne.

67352-jpg

Lærerne: Ny test gør folkeskolen ensporet

DORTE LANGE: Grisen bliver ikke federe af at komme op på vægten, mener Danmarks Lærerforening.

Paul Krugman

Derfor er vi i en ny Guldalder

Thomas Piketty, professor ved Paris School of Economics, er ikke et alment kendt navn. Men det vil måske ændre sig med udgivelsen af den engelske udgave af hans storslående meditation over ulighed; Capital in the Twenty-First Century. Det er blevet almindeligt at sige, at vi lever i den anden guldalder – eller som Piketty ynder … Læs mere

Thomas Piketty

Ny bog: Kapital i det enogtyvende århundrede

BJARKE DAHL MOGENSEN: Fransk økonom lancerer et hårdt angreb på ulighed, kapitalisme og manglende arvebeskatning.

piketty_capital

Piketty hader ikke kapitalen, han vil bare fikse den

VOX Magazine: Thomas Piketty er ikke den radikale antikapitalist, som hans kritikere frygter. “Markedsøkonomien,” fortæller han mig på en bar i St. Regis Hotel i det centrale Washington, DC, “er et system med store meritter.” (Stedet var valgt af hans udgiver af den engelske udgave af hans bog; hun indrømmede, at det måske var lidt … Læs mere

Kristian Weise, farver II (lille)

Ulighed er et økonomisk problem

KRISTIAN WEISE: Debatten om ulighed er for alvor kommet ind i populærmedierne. Men de vigtigste konklusioner lå allerede på bordet flere år før Piketty’s bog. De senere år har flere økonomer påpeget, at der var en tæt sammenhæng mellem den stigende ulighed og finanskrisen, og at der skal vedtages politik, der modvirker den stigende ulighed, … Læs mere

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Næste skridt fra Piketty: Økonomisk Demokrati

RUNE STAHL og JONAS TOUBØL: Kontrol med kapitalen er en forudsætning for magt i samfundet. I 1970’erne formåede netop den Socialdemokratiske og fagbevægelsens ide om Økonomisk Demokrati at opnå dette, men ideen blev aldrig gennemført. Hvordan ser det ud for Økonomisk Demokrati i Danmark anno 2014?

1930790_47483711688_3051_n

Kapitalen er tilbage

RUNE MØLLER STAHL: Kapitalen er tilbage i den politiske diskussion. Mens at de stærke kræfter der ønske mere kapitalisme er velorganiseret over hele verden, halter den internationale fagbevægelse efter. Hvis vi vil sikre kontrol med kapitalen til gavn for ligheden, er den internationale fagbevægelse nødt til at samles bag den fælles sag.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977