Offentlige services i en kompleks verden

IPPR_print_CMYK

Af Rick Muir og Imogen Parker. Fra “Many to Many” af Institute for Public Policy Research. Oversat af Cevea.

Sociale problemer kan differentieres ved, at nogle er såkaldte tame problems (eller tamme problemer), mens andre er complex eller wicked problems (komplekse problemer). Førstnævnte kan håndteres ved at følge konstaterbare og pålidelige procedurer, mens problemer af mere kompleks karakter i sagens natur er mere uforudsigelige, og man kan ikke på forhånd regne med succeskriterierne for de opstillede procedurer. Tamme problemer er karakteriseret ved en mindre række lineære kausale forhold, mens komplekse problemer er karakteriseret ved adskillige ikke-lineære og forbundne årsager, som forstærker hinanden på uforudsigelige måder.

En yderligere distinktion kan laves inden for kategorien tamme problemer mellem dem, som er simple og komplicerede (se tabel 1.1). Når man har med simple problemer at gøre, er det som at følge en opskrift: når man forstår opskriften og ved, hvordan man skal bruge de nødvendige værktøjer, vil det at følge opskriften med al sandsynlighed føre til succesfulde resultater. Komplicerede problemer består af et antal af simple problemer på trods af, at man ikke på enkel vis kan reducere dem til simple problemer. Deres kompleksitet opstår ikke udelukkende på grund af deres omfang eller størrelse men også som følge af det faktum, at det kræver koordination, administration og specialiseret ekspertise.

Komplekse problemer adskiller sig fra disse to typer af tamme problemer. De er en kombination af både simple og komplicerede problemer. Komplekse problemer kan, ligesom i tilfældet med komplicerede problemer, ikke reduceres til simple og komplicerede problemer. De kræver en dyb forståelse af lokale forhold og en egenskab til løbende at tilpasse sig vedvarende forandring. Faktorer som bidrager til komplekse problemer er afhængige af hinanden, og deres variable er ikke-lineære – at gøre en ting leder ikke automatisk til en anden. Komplekse problemer har ikke bestemte eller forudsigelige udfald.

Gloubermand og Zimmerman (2002) illustrerer forskellen mellem disse tre typer af problemer ved at bruge analogien at følge en opskrift, sende en raket til månen og opdrage et barn.

Model 1.1 - many to many

Eksempler på tamme politiske problemer i det offentlige kan være, hvordan man forbedrer basale matematik- og læsefærdigheder eller reducerer ventetid på hospitaler. Løsninger på sådanne problemer kræver færdigheder og ekspertise, men hvis man følger procedurer, som tidligere har vist sig at være succesfulde, er sandsynligheden for gode resultater stor. Som eksempel kan det, at sikre at skoler bruger mere tid på at fokusere på matematik og læsning, forventes at producere forbedringer. At sørge for ekstra personale og prioritere kritiske sager har vist sig at være succesfulde metoder til at mindske hospitalsventetid.

Eksempler på wicked eller komplekse politiske problemer inden for det offentlige inkluderer at håndtere asocial adfærd, at forhindre at kriminelle i at begå ny kriminalitet og få langtidsledige i arbejde. Alle disse problemer har adskillige årsager, som interagerer med og er afhængige af hinanden på måder, som varierer radikalt fra individ til individ (som f.eks. psykiske lidelser, familieproblemer, arbejdsløshed, lav uddannelsesmæssig baggrund samt alkoholisk og medicinsk afhængighed). Standardiserede tilgange vil med al sandsynlighed ikke have stor effekt, og derfor er en bred og dybdegående viden om personlige forhold nødvendig. At løse sådanne problemer vil kræve tid samt engagement på både individ og kommunal plan, og der er ingen garanti for, at en bestemt tilgang vil virke.

At ændre kriminel adfærd

En af de vigtigste tendenser i nyere tid, som har været sværest at forklare, er et fald i kriminalitet i de mest udviklede lande siden midten af 1990’erne. I England og Wales inkluderer dette både forbrydelser reporteret til politiet, og dem som er hentet fra ”the Crime Survey”.

Kriminologer har indtil nu kæmpet med at forklare tendensen. Følgende har figureret på deres lange liste med forslag:

–          Reducerede mængder af bly i benzin som resulterer i en lavere grad af mandlig aggression.

–          Billigere husholdningsvarer som reducerer fordelene ved at begå indbrud.

–          Bedre låse på døre og vinduer som forhindrer tyveri.

–          En stigning i uddannede og dermed en modvilje mod psykisk vold.

–          Nye og billigere håndholdt teknologi som distraherer de unge fra andre aktiviteter.

Det er værd at fremhæve, at meget få observatører har beskrevet den faldende kriminalitet, som et resultat af statslige indgreb eller politiarbejde. Det er fordi kriminaliteten er faldet på tværs af udviklede landegrænser uafhængigt af, hvor meget de har brugt på det strafferetlige system og uafhængigt af politiske tilgange og metoder. Uden et enkeltstående forhold som kan forklare forandringen, synes det snarere at være en række mindre ændringer, – ofte ganske uintenderet og uforventet af politikere – som har haft en ganske betydelig effekt på kriminalitet på tværs af systemet som en helhed. Konsekvensen er, at faldet i kriminalitet er en kompleks og ikke-lineær proces, som behøver vedvarende eksperimentering og innovation.

Comments are closed.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977