Nyt Danmarkskort viser kommunal ulighed

Ceveas analyse Ulighedens Danmarkskort der bliver præsenteret på Ulighedens Topmøde 2013 viser et billede af forskelle mellem de 98 danske kommuner. Vi undersøger ulighed på en lange række forskellige områder for at vise at ulighed findes på mange planer. 

Af Pil Berner Strandgaard, projektleder i tænketanken Cevea

Socioøkonomiske uligheder har selvfølgelig markant indflydelse, og ulighed i indkomst er et grundlæggende vigtigt mål for borgernes og samfundets tilstand. Ulighed skader ikke blot dem i laveste indkomstgruppe, men også dem i mellemste og højeste indkomstgruppe. I ulige samfund oplever alle indkomstgrupper forhøjet risiko for en række sociale og sundhedsmæssige forhold, fra social mobilitet til psykisk sygdom.

Ulighedens Danmarkskort undersøger ulighed inden for fem områder, hvor socioøkonomisk ulighed er den første. Yderligere bliver ulighed i sundhed og Demokratisk deltagelse også behandlet, samt ulighed i børns opvækstvilkår og trivsel.

Analysen tegner et billede af et land, hvor der findes en stor midtergruppe af kommuner, der klarer sig godt på mange områder, og en mindre gruppe der konsekvent ligger i top eller i bund på næsten alle indikatorer.

Denne artikel vil beskrive de overordnede tendenser inden for hvert af de fem temaer og samtidig illustrere de samlede kort for de fem temaer. Kortene skal læses sådan, så de mørke kommuner er dem, der klarer sig dårligst, mens de lyse er dem, der klarer sig bedst. De giver således udtryk for forskellene mellem kommunerne.

Udkantsområdernes udfordringer

1

Ved socioøkonomiske uligheder måler analysen på seks indikatorer: gennemsnitsindkomst, andel der kun har en grundskoleuddannelse, beskæftigelsesgraden, anmeldte forbrydelser per 1.000 borgere, andel af befolkningen registreret som dårlige betalere, samt andel af befolkningen der ejer den bolig de bor i.

For nogle af indikatorerne er forskellene mellem kommunerne meget store. Gennemsnitsindtægten i den rigeste kommune, Gentofte, er lige under 500.000 kr., hvorimod den laveste på Langeland er knap 240.000 kr.. Mens antallet af anmeldte forbrydelser svinger mellem 1 per 1000 borgere på Læsø til 39 per 1000 i København.

Samlet set tegner der sig et socioøkonomisk Danmarkskort, hvor en række østjyske kommuner, særligt forstæder til Århus og de nordsjællandske kommuner, klarer sig rigtig godt. I den anden ende ligger en række sønderjyske, syd- og vestsjællandske og Vestegnskommuner, samt nogle af de større byer: København, Odense og Randers.

Blomstrende foreningsliv i yderkommunerne

2

For demokratiske deltagelse bliver antallet af foreninger, deltagelsen ved kommunal- og regionsrådsvalget i 2009, samt antallet af opstillede kandidater til kommunalvalget 2013, undersøgt. For foreninger svinger tallene mellem 4,6 og 20 foreninger per 1.000 borgere. Generelt er stemmedeltagelsen høj i mindre udkantssamfund (ø-kommuner og især nordvestjyske yderkommuner) og i nordsjællandske kommuner som Allerød og Furesø. I den anden ende ligger de største byer og Vestegnskommunerne. For antallet af kandidater varierer det mellem en halv og 12 pr. 1000 borger, hvor tendensen naturligvis er, at der er færre opstillet i storbyerne og flere på øerne.

God sundhed i nord og vest

3

Ligesom valgdeltagelsen er ulighed i sundhed ofte diskuteret. Analysen har set på elleve indikatorer for fysisk og psykisk sundhed, risikoadfærd (stort alkoholforbrug, rygning og svær overvægt) og borgernes eget syn på deres sundhed samt forebyggelse.

Det samlede billede viser, at sundheden er klart bedst i Midt-, Vest- og Nordjylland og i de nordsjællandske kommuner tættest på København. Sundheden er gennemsnitligt lavest i resten af de sjællandske kommuner, i Esbjerg og Tønder og i flere af de fynske kommuner.

Den mest subjektive af indikatorerne er spørgsmålet om borgerens eget syn på helbred. Hvis man selv føler, at det står skidt til, kan det i sig selv begrænse muligheder og mindske livskvaliteten. Generelt mener de fleste, at de har et godt helbred, men det svinger mellem knap 90 % i Allerød kommune til 77,1 % i Lolland Kommune.

Børns opvækst og trivsel

4

Første del af analysen om børns vilkår, er en socioøkonomisk analyse af fem indikatorer: andel af børn der vokser op med enlige forældre, andel af børn der har oplevet familieskift inden for det seneste år, andel af børn hvor ingen af forældrene er i arbejde, andel af børn der går i daginstitution og andel af børn der går i privatskole (Danmarks Statistik).

Samlet set ligger Skanderborg, Egedal, Vallensbæk, Favrskov og Allerød kommune helt i top, når det gælder forholdene for kommunens børn. I den anden ende ligger, ud over Københavns kommune, også Vest- og Sydsjælland og øerne, Fyn og Vestegnen.

Anden del af analysen ser på børns trivsel ud fra surveytal med børnene selv som respondenter (DCUM Trivsel     2012). Til analysen er udvalgt spørgsmål om, hvorvidt børnene glæder sig til at komme i skole, og om de synes, at de lærer noget, hvorvidt de har venner, som de kan fortælle hemmeligheder, samt hvor mange fritidsaktiviteter de går til, og hvor ofte de har hovedpine.

Her tegner sig et mere broget billede, hvor kommunerne ikke viser de samme geografiske tendenser som for flere af de andre faktorer. Alligevel kan man udlede, at nogle kommuner klarer sig konsekvent godt og andre konsekvent dårligt. Både Svendborg og Gentofte ligger i top i alle indikatorer, og også Holstebro, Odder, Dragør, Silkeborg og Faaborg-Midtfyn har børn, der trives godt. Børnenes trivsel er til gengæld lav i alle kategorier i Brøndby, Høje-Taastrup, Vordingborg, Lolland og Kalundborg kommune.

5

Et samlet billede af ulighed mellem kommunerne

Det samlede Ulighedens Danmarkskort viser, at der er betydelig ulighed kommunerne imellem på mange af indikatorerne. Der er kommuner som konsekvent klarer sig godt, og andre der oftest ligger i bunden. Således er nogle kommuners sociale problemer til at overse, mens der er kommuner som kæmper med en bred vifte af økonomiske, sociale, sundhedsmæssige og trivselsrelaterede problemer. Midtimellem ligger en gruppe kommuner, der både klarer sig godt og dårligt, og derfor har rimelige muligheder for at kunne klare de sociale problemer.

De kommuner, hvor det står værst til, har yderligere ofte færre ressourcer at tage af. Derfor er uligheden mellem kommunerne en reel politisk udfordring, der formentlig ikke kan løses i byrådene, men har behov for national opmærksomhed.

Den samlede analyse vil blive præsenteret på Ulighedens Topmøde den 3 december og på www.ulighed.net.

Kilder:

Danmarks Statistik.

Kommunale Nøgletal.

Mehlbye, Jill et al. 2009. ”Socialt udsatte børn i dagtilbud – indsats og effekt, Sammenfattende rapport” Anvendt Kommunal Forskning (nu KORA).

Sundhedsstyrelsen. 2010. ”Sundhedsprofil 2010” – Database. Sundhedsstyrelsen.

Villumsen, Karin, Lis Ranch & Max Schmelling. 2012. “Elevers syn på undervisningsmiljøet I grundskolen – Termometertal fra skoleåret 2011/12” Dansk Center for Undervisningsmiljø.

Wilkinson, Richard & Kate Pickett. 2009. ”The spirit level” Penguin Books.

Comments are closed.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977