Norge: Hvad handlede valget om?

422157_10150540299216262_2039309211_n

Alexander Grandt Petersen besøgte Norge op til valget den 9. september, blandt andet for at lave en rapportage, om de politiske emner der blev vendt i valgkampen. Valget i Norge handlede ikke om krise eller arbejdsløshed, for Norge klarer sig strålende økonomisk. I stedet handlede det om emner der er klassiske i en dansk kontekst; velfærd, skattelettelser og højrepopulisme.

Af: Alexander Grandt Petersen, Næstformand i DSU

Højrefløjen Erna Solberg i spidsen, havde skattelettelser for mere end 25 mia. norske kroner, med på listen over gaver til de norske vælgere.  Arbeiderpartiet derimod, slog sig op på den klassiske velfærdsdagsorden, med ord som ”Skole og helse først vs. Skattekutt til dem som har mest.”

det var umiddelbar svært for vælgerne at ane de helt store politiske konflikter mellem højre- og venstrefløjen.

Med undtagelse af Høyres accept af at gå i regering med det højrepopulistiske parti, Fremkrittspartiet, var det umiddelbart svært for vælgerne at ane de helt store politiske konflikter mellem højre- og venstrefløjen. ”Uanset hvem der vinder valget, så ændrer Norge sig ikke fundamentalt”, har logikken blandt vælgerkorpset været. Men som vi også så ved valget herhjemme i 2007 kan skattelettelser vs. velfærd være et svært budskab, når højrefløjen benægter, at de to er hinandens modsætninger. Således kom Erna Solberg og Høyre ligesom Fogh dygtigt formåede det, til at fremstå som garanten for fremtidens velfærd, samtidig med at love nordmændene flere penge mellem hænderne. Lidt en win-win situation fra et vælgermæssigt perspektiv.

Set med socialdemokratiske øjne var der selvfølgelig en række modsætninger mellem Høyre og Arbeiterpartiet, som jeg vil komme nærmere ind på i det følgende.

Den svenske model

I Norge blev der før og under valgkampen talt vidt og bredt om ”den svenske model”, der dækker over den svenske regerings privatiseringer af offentlige velfærdsydelser sammenkoblet med store skattelettelser.

der blev talt vidt og bredt om ”den svenske model”. Modellen kan minde om den danske model for privatsygehuse, hvor det offentlige betaler, når borgerne vælger det private tilbud.

Modellen kan minde om den danske model for privatsygehuse, hvor det offentlige betaler, når borgerne vælger det private tilbud. Samme model ønsker Høyre indført i Norge, – dog ikke blot på sygehusvalget, men også på skoletilbud, børnehaver og ældrepleje der for fremtiden skal drives på private, frem for kommunale præmisser, ligesom det er sket i Sverige.

I dag går 98% af de norske skolebørn i den offentligt ejede skole. De borgerliges logik er, at private løsninger vil styrke skoletilbuddet, fordi en øget konkurrence mellem skolerne vil sikre den bedst mulige undervisning. Præcis den samme logik vi gang på gang møder i den hjemlige diskussion.

Udfordringen for nordiske socialdemokrater er i særlig grad at forklare borgerne, hvorfor private foretagender ikke er en holdbar organisering af offentlige serviceydelser. Når højreorienterede argumenterer for, at privatiseringerne vil skabe bedre og billigere servicetilbud, der samtidig kan finansiere store skattelettelser, må centrum-venstres modargument ikke blot være bygget op om skræmmekampagner. Den opgave lykkedes Arbeiderpartiet ikke med i valgkampen. I stedet angreb Ap Høyre for at ville en norsk skole for de få. En virkelighed befolkningen ikke kunne følge.

Højrepopulister i regering.

Med forslag om afskaffelse af velfærdsydelser for arbejdsindvandrere, afskaffelse af familiesammenføring og hjemsendelse af indvandrere, der ikke selv kan finansiere deres behandling i sundhedssektoren, forsøgte Fremskrittspartiet at rejse den indvandringskritiske debat i valgkampen.

Siv Jensen, og hendes højrepopulistiske partis alliance med Høyre fører formegentlig til, at Frp indgår i regeringen, med krav om finansministerposten

Siv Jensen, og hendes højrepopulistiske parti gik som bekendt tilbage ved valget. Men partiets alliance med Høyre fører formegentlig til, at Frp indgår i regeringen, med krav om finansministerposten. Det er første gang, at vi i Norden har højrepopulister i regeringskontorene, og uanset Høyres forsøg på at lægge en moderat kurs ift. indvandringspolitikken, vil Frp kunne sætte markante spor i indvandringsspørgsmål.

Partiet har ydermere sat spørgsmålstegn ved den norske konsensus om oliefonden, der i dag betyder, at nordmændene på ansvarlig vis ikke klatter pengene op ved at hæve velfærdsniveauet til urealistiske højder. I dag må det således konstateres, at en ny regeringskonstellation, med Siv Jensen (Frp) som finansminister, rykker ved visheden om, at der samlet norsk enighed bag oliefonden.

Frp’s deltagelse i regeringen var i særdeleshed en opblusset debat under valgkampen. Selvom terrorangrebet i 2011 ikke blev nævnt i valgkampen, var der hos en del nordmænd, særligt hos centrum-venstre, en forundring over, at Høyre var villige til at indgå fornuftægteskab med det parti, gerningsmanden selv havde været aktiv i.

Både terrorangrebet, og den forholdsvis begrænsede indvandring til Norge har formegentlig været en af årsagerne til, at Frp ikke lykkedes med at høste stemmer på fremmedfjendtligheden.

Solberg afløste metaltræt regering,

Den meget omtalte regerings-metaltræthed, der på sin vis også hjalp den nuværende socialdemokratiske regering i Danmark til magten herhjemme, har formegentlig haft den største indvirkning på valgresultatet. På trods af Stoltenbergs gode popularitetsmålinger, var ønsket om nye ansigter, og friske politiske kræfter udbredt blandt den norske befolkning.

Den meget omtalte regerings-metaltræthed har formegentlig haft den største indvirkning på valgresultatet.

Høyre og Frp benyttede muligheden for at angribe regeringen på de velfærdsområder hvor det rød-grønne flertal ikke havde leveret nok resultater. Det gælder i høj grad spørgsmålet om ventelisterne på de norske sygehuse. En situation der er ganske sammenlignelig med den udfordring Poul Nyrup Rasmussen stod overfor ved valget i 2001 og som Helle Thorning-Schmidt angreb den borgerlige regering for ved valget i 2007. Når en regering har været ved magten i to valgperioder, bliver det svært at bevare den progressive kant og italesætte behovet for store samfundsreformer. For i sidste ende kan oppositionen, mere eller mindre med rette, påpege, at Regeringen har haft masser af tid til at løse de udfordringer, der må være. Med otte år ved regeringsmagten i Norge tilfaldt ansvaret for en række serviceproblemer i den offentlige sektor selvfølgelig Arbeiderpartiet og regeringspartnerne. I det kapløb endte normændene med at vælge flere private alternativer, frem for satsning på offentligt dreven velfærd.

Comments are closed.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977