NNF: 1-1 i kampen mod social dumping

Slaughterhouse_cattle_bodies

Tysklands nye regering har taget fat på at løse et af de alvorligste problemer, som den danske fødevaresektor står overfor. Med beslutningen om at indføre en lovbestemt mindsteløn på 8,5 € i timen, står det nu 1-1 i kampen mod social dumping. Vi har tidligere været bagud, men en tysk mindsteløn bringer os nu på omgangshøjde.

Af Ole Wehlast, forbundsformand Fødevareforbundet NNF

Det lyder måske mærkeligt, at en tysk mindsteløn kan få så stor betydning for os. Og det er da heller ikke lønnen i sig selv, der er det vigtigste, men derimod det signal, som beslutningen om en mindstløn sender. Nu er det ikke længere politisk acceptabelt, at det tyske arbejdsmarked sender chokbølger ud til nabolandene i form af unfair konkurrence. Unfair, fordi den bygger på evnen til at udnytte arbejdskraften mest muligt, og ikke på evnen til at producere bedst og mest effektivt.

Set fra et dansk perspektiv har konsekvenserne af den unfair konkurrence været voldsomme. Ikke mindst for beskæftigelsen på de danske svineslagterier. For få år siden gav de danske svineslagterier jobs til 16.000 medarbejdere – i dag er der kun 8.000 tilbage.

Kolonner af underbetalte medarbejdere

Årsagen til det voldsomme fald i antallet af arbejdspladser er, at danske slagterier gennem de senere år har valgt at rykke store dele af den arbejdskraftintensive produktion til Tyskland. Her har de kunnet få arbejdet udført til lønninger, der udgør en brøkdel af den danske løn. Vi har hørt om lønninger ned til nogle få euro i timen. Desværre har det vist sig endog meget vanskeligt at få præcis dokumentation for, hvad lønnen egentlig ligger på, fordi arbejdet ikke udføres af ansatte hos slagterierne. I stedet hyrer slagterierne vikarbureauer, der står for at få arbejdet udført. Og vikarbureauerne benytter i høj grad kolonnearbejdskraft i form af østeuropæere.

Det er umuligt at få tal på, hvor mange der er omfattet af disse ordninger, ligesom der heller ikke findes nogen pålidelig kilde, der kan – eller vil – belyse, hvilke løn- og arbejdsvilkår, der gælder for de mennesker, der arbejder under dette system.

Slagterierne gør tilsyneladende næsten en dyd ud af ikke at kende noget til arbejdsbetingelserne: ”Det er ikke vores ansatte”, siger de. ”Derfor kan vi ikke blande os i, hvordan løn- og arbejdsvilkårene er.”

Den lovbestemte mindsteløn er det første skridt på vejen til at gøre op med kolonnesystemet.

Den europæiske model

Systemet er ikke kun helt urimeligt for de kolonnearbejdere, der arbejder under slavelignende forhold. Det har også givet danske arbejdsgivere mulighed for presse det danske lønniveau. Overordnet set har vi hidtil kunnet stå imod presset – men prisen har været en voldsom nedgang i antallet af arbejdspladser. Det pres håber vi, at mindstelønnen vil mildne en smule.

Men naturligvis udligner en mindsteløn på 8,5 € langt fra lønforskellen mellem kolonnearbejdere i Tyskland og danske slagteriarbejdere. Samtidig må vi erkende, at muligligheden for underbetaling kun er en blandt flere faktorer, der muliggør kolonnesystemet. Også ”arbejdskraftens frie bevægelighed” spiller en afgørende rolle, og et opgør med kolonnesystemet kræver derfor også, at EUs lovgivning vedrørende udstationering og vikararbejde håndhæves, og at landene i endnu højere grad forpligter sig til at efterleve reglerne.

Kolonnesystemet er i bund og grund et rendyrket eksempel på det race–to-the-bottom, som truer alle europæiske arbejdstagere. Vi hverken kan eller vil acceptere, at ”den europæiske model” bygger på udnyttelse af arbejdskraften, ligesom vi ikke vil acceptere, at det er det laveste niveau for løn- og arbejdsvilkår, der bliver toneangivende. Og man skal ikke underkende det europæiske arbejdsmarkeds funktion. På mange måder er det lige så vigtigt for udviklingen af den europæiske model som det indre marked. Formålet med det indre marked er jo blandt andet at skabe velstand. Men det er ikke lige meget, hvordan den velstand så bliver fordelt. Hvis velstanden opnås ved at undertrykke og presse store dele af befolkningen ud i social nød, så er prokejtet ikke lykkedes.

Det er de enkelte landes ansvar at sikre, at velstanden skabes på en ordentlig måde. Det ansvar kan ikke bare blindt placeres hos EU-kommissionen og EU-parlamentet. Hvis den europæiske model skal fungere, så må hvert enkelt land tage sin egen politik op til overvejelse, og vurdere om der er forhold, der forstyrrer udviklingen i Europa.

Det er netop denne opgave, jeg mener, at den nye tyske regering tager hul på med sin lovgivning om mindsteløn. Jeg ser det som et tegn på, at den tyske regering langt om længe har erkendt sit ansvar – ikke bare for sine egne borgere, men overfor alle europæiske lønmodtagere.

Det kan ikke undgå at få betydning for de danske slagteriers overvejelser om at flytte yderligere produktion til Tyskland. Slagterierne må indse, at dagene, hvor social dumping har frit slag i Tyskland, nu er talte.

Næste logiske skridt for den tyske regering bliver nu at sikre, at loven om mindsteløn faktisk overholdes. Det sikres mest effektivt ved at give bedre arbejdsmuligheder for de faglige organisationer. Desværre har vores tyske kammerater i NGG tidligere haft endog meget vanskeligt ved at komme ind på de tyske slagterier – det har været nærmest umuligt for dem at komme i dialog med medarbejderne, hvad enten det har været de tyske medarbejdere eller kolonnearbejderne. Det skyldes dels, at organiseringen i den tyske kødindustri er så ringe. Men det har i høj grad også skyldtes det skræmmende forhold, at kolonnearbejderne har frygtet, at deres job var i fare, hvis de havde kontakt med fagforeningen.

Den lovbestemte mindsteløn er et skridt i den helt rigtige retning. Men der udestår stadig et stort opfølgningsarbejde, før jeg tør love, at den tyske lov om mindsteløn får afgørende betydning for beskæftigelsen i Danmark – og dermed også før kampen mod social dumping er vundet. Men signalværdien i loven er betydelig.

Jeg vil arbejde hårdt nationalt og internationalt for at sikre, at signalet bliver mere end blot varm luft. Jeg vil arbejde for, at den er starten på et mere fair arbejdsmarked i Europa. Og under alle omstændigheder står det nu 1-1 i de europæiske lønmodtageres kamp mod social dumping.

Comments are closed.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977