Ninna Thomsen: Kontrol er godt – tillid er billigere

ninna_thomsen

Det er  slut med stopur og skema i hjemmehjælperne i Københavns Kommune. Sundheds- og Omsorgsborgmesteren har skifte måling af 70 enkeltydelser ud med en langt simplere model i form af tre besøgsblokke. Medarbejderne er glade for det nye fagligt råderum, og forvaltningen er glad for det forenklede administrative set-up.

af Svend Dyrholm, redaktør Magasinet Politik

Fem minutter til støttestrømperne og fem minutter til at få dryppet øjne. 10 minutter til toiletbesøg og yderligere 10 minutter til hjælp med at komme op og få mad. Sådan er ældreplejen organiseret i mange kommuner. Hver eneste ydelse er pindet ud i minutter

Social- og sundhedshjælpere i hovedstadens hjemmepleje stoppede den 1. december 2012 med at registrere, hvornår og hvad de laver i hjemmet hos den ældre. Før skulle hjemmehjælperne følge en stram tidsplan med et bestemt antal minutter til tandbørstning, badning, og så videre. Det nye initiativ betyder, at der i stedet indføres såkaldte ‘besøgsblokke’. Inden for den blok er det hjemmehjælperen, der vurderer, hvad borgeren har brug for. Det skaber større frihed for den enkelte medarbejder og mere fleksibel service for borgeren.

København har haft et rødt flertal i næsten 100 år. Så da jeg begyndte som borgmester ville jeg undersøge om København var en særlig rød by at bo og arbejde i. Jeg fandt ud af; at det er vi faktisk ikke.

“København har haft et rødt flertal i næsten 100 år. Så da jeg begyndte som borgmester ville jeg undersøge om København var en særlig rød by at bo og arbejde i. Jeg fandt ud af; at det er vi faktisk ikke. Vi havde den samme kontrol og overvågning som i de blå kommuner.” siger Ninna Thomsen, Sundheds- og Omsorgsborgmester i Københavns Kommune

Fra 70 enkeltydelser til tre besøgsblokke

Derfor gik SF til valg på afskaffelse af minuttyraniet i 2009. Efter valget starte Ninna Thomsen et servicetjek af alle styringsmodeller for både at skabe bedre rammer for fagligt råderum og skabe forenklinger i det administrative set-up.

“Vores udgangspunkt var at det ikke er os, der skal føre kontrol med medarbejderne. Det er dem, der har viden, der skal vurdere, hvad der skal ske under besøget,” siger Ninna Thomsen

Dette budskab gled dog ikke så nemt ned, hos toppen af embedsværket.

“Jeg sad for bordenden af det lange bord på mit kontor. Ned langs begge siden af bordet sad økonomer, jurister og statskundsskabere for at fortælle mig, hvorfor mit projekt ikke kunne lykkedes. De sagde, at man ikke kunne styre pengene, at man ikke kunne sikre borgernes retssikkerhed, og at man ikke kunne være sikker på, hvad der blev leveret til den enkelte borger. Jeg sagde, at det skulle vi nok finde en løsning på,” siger Ninna Thomsen.

Ninna Thomsen fik sin vilje og i 2011 etablerede kommunen et pilotprojekt på Vesterbro/Kongens Enghave, der dækker omkring 20% af København. Som del af projektet ville de ældre ikke længere få tildelt et bestemt antal minutter til enkelte ydelser, men i stedet få et fleksibelt besøg – en såkaldt besøgsblok. I Hjemmeplejen blev styringsmodellen derfor ændret fra 70 enkeltydelser til tre besøgsblokke, der kunne variere i længde afhængig af borgerens behov. Derudover valgte man helt at droppe bestil-og-udfør-modellen på de Københavnske plejehjem (den såkaldte BUM-model).

Stor tilfredshed iblandt medarbejderne

Projektet var en succes, og modstandernes forventninger blev gjort til skamme. Budgettet blev holdt og medarbejdertilfredsheden steg markant. Der var også ros at hente fra fagforeningerne blandt andet i form af en fælleskronik med formanden for FOA Dennis Kristensen, som skriver: “Tillidsreformen i København åbner for en demokratisering, hvor de ansattes indflydelse på eget arbejde og arbejdsindhold er i højsædet, og hvor troen og tilliden på ansattes faglighed er det bærende element”

Tillidsreformen i København åbner for en demokratisering, hvor de ansattes indflydelse på eget arbejde og arbejdsindhold er i højsædet, og hvor troen og tilliden på ansattes faglighed er det bærende element

Projektet har lavet ringe i vandet: Som en del af budgetaftale for 2012, besluttede Københavns Borgerrepræsentation at gennemføre en tillidsreform i hele kommunen. Det forpligtede samtidigt alle kommunens forvaltninger til at lave det samme servicetjek som Ninna Thomsen gennemførte tilbage i 2009.

“Det er gået så vidt, at jeg ikke længere møder systemisk modstand. De økonomer, jurister og statskundsskabere der tidligere var imod, går nu og får gode ideer til nye steder, hvor vi kan skrue ned for kontrollen og op for tilliden,” siger Ninna Thomsen

Comments are closed.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977