Nina Smith: “Et nyt arbejdsmarked kræver nye uddannelser”

Lars kruse, AU Foto

Regeringen taler om behovet for flere akademikere. Alligevel er 44% af nyuddannede DJØFere arbejdsløse efter et år. Professor Nina Smith mener at universiteterne fokuserer på publicering i internationale tidsskrifter frem for uddannelse. Fokus skal flyttes – og vi skal have mere praktiske universitetsuddannelser, gerne i i samarbejde med professionshøjskolerne, lyder det fra økonomiprofessoren.

Af Svend Dyrholm, redaktør for Ceveas Magasinet Politik

Mens politikerne glæder sig over rekordoptag på universiteterne, viser de seneste tal fra fagforeningen DJØF, at 44% af nyuddannede akademikere er arbejdsløse et år efter endt uddannelse. Så har Danmark virkelig brug for så mange akademikere?

“Jeg syntes også, at der er ting at tænke på i fremtiden. Hvis agendaen, med 25% målsætningen, er at vi skal uddanne en stor del af fremtidens arbejdsstyrke på universiteterne, og at fremtidens arbejdsstyrke skal ud og være ansat i den private sektor. Så er det også vigtigt at fokus er på det. Så dur det ikke, at vi bare uddanner hovedparten af vores studerende, som om de skal blive PhD studerende. Så skal vi tænke over at de skal ud på et andet arbejdsmarked. Her er det rigtig meget plads til forbedring.” siger Nina Smith.

Vi belønner kun forskning

Økonomiprofessoren efterlyser et fokus-skifte fra forskning til uddannelse på de danske universiteter.

“Det er kontroversielt at sige, men dét vi belønner karrieremæssigt på universiteterne, det er primært forskning. Man skal være god til forskning. Og det er forskning der bestemmer hvem der bliver ansat på universiteterne, og hvem der bliver forfremmet. I hvert fald i de miljøer jeg kender indefra. Den totalt afgørende parameter i forhold til at være succesfuld forsker er at få publiceret artikler i internationale tidsskrifter. Der er ikke nær samme fokus på det vigtigste universiteterne producerer; nemlig forskningsbaserede kandidater. Min pointe er, at man skal både være dygtig til at forske og til at uddanne og undervise de unge til det arbejdsmarked, de skal ud til. .” siger Nina Smith

Hun vil dog ikke generalisere ud på alle uddannelser

“Det er rigtig vigtigt at sige, at der sker rigtig meget forskelligt på de danske universiteter, så man kan ikke bare generalisere. Der er forskel på Aalborg og Aarhus, og der er forskel fra fag til fag. Der er ekstrem forskel på hvor gode de forskellige uddannelser er. Der er simpelthen uddannelser, hvor man på papiret har samme indhold som andre steder, men hvor de har svært ved nogensinde at tjene deres egen investering hjem. Imens der tilsyneladende er uddannelser hvor man lynhurtigt kommer ud og får arbejde.” siger Nina Smith

Bredden er det interessante

VK regerings store plan var at fokusere mere på eliten. Aarhus Universitets tidligere rektor Laurids B. Holm-Nielsen gik all-in på projektet og oprettede 12 eliteuddannelser, blandt andet på kognitiv semiotik og økonomi. Han sagde ofte “der er ingen modsætning imellem masse- og eliteuniversitet”. Her er Nina Schmidt helt uenig.

“Jeg mener at der er en konflikt. Det er en rigtig vanskelig ting at forene et masseuniversitet og et eliteuniversitet i praksis. Og jeg mener, at det er en konstant udfordring. Men jeg er enig i målsætningen om, at vi er nødt til at gøre det, på en eller anden facon.” siger Nina Smith

Der er dog mange forskellige måder at løse udfordringen på.

“Jeg er stærk modstander af “Danmark skal have et offentligt Harvard 2”-linjen som var meget dominerende under den borgerlige regering. I et lille land som Danmark ville det være spild af skatteydernes penge.. Det er vigtigt, at de almindelige offentlige universiteter har både bredde og elite, fordi der er synergier imellem begge. Men det er ikke en nem øvelse i praksis.” siger Nina Smith

For hende står det dog klart at en arbejdsdeling imellem Danmark og omverdenen er nødvendig.

“Min grundholdning er, at det er bredden er det interessante og det sværeste, og så skal vi give mulighederne til de dygtige, bl.a. også til at tage til de bedste steder i udlandet. Og det gør de jo i øvrigt allerede nu  i stor stil.” siger Nina Smith

Universiteterne kan også være mere praktiske

Nina Smith, Danmarks Lærerforening og Aarhus Universitet fremlagde i 2009 et fælles forslag til et forsøg med en forskningsbaseret læreruddannelse. Målet med uddannelsen var at gøre den lærerstuderende til ekspert i undervisning. Uddannelsen byggede på et ligeværdigt og integreret samarbejde mellem professionshøjskolen VIA og Aarhus Universitet.

I dag ærgrer Nina Smith sig stadig over, at det ikke lykkedes

“Selvom ideen blev droppet dengang, mener jeg stadig at det vil være det rigtige at lave en læreruddannelse som er lavet i forpligtende samarbejde imellem professionhøjskoler og universiteter. Vi kunne flytte kompetencerne nedad, ikke ved at svække kravene, men ved at løfte kravene. Vi bl.a. ville løfte det faglige niveau i læreruddannelsen ved lade universitetsforskere  fra f.eks. naturvidenskab, matematik eller tysk samarbejde om fagene på læreruddannelsen. Det vil løfte optaget og også hvad man lærer undervejs.” siger Nina Smith

Vision med læreruddannelsen var også at man skulle lære noget den anden vej.

“Det kunne også lære universiteterne en hel masse. Jeg tror rigtig meget på forpligtende samarbejder imellem universiteter og professionshøjskolerne, hvor man anerkender hinandens kompetencer. Læreruddannelsesforslaget fra AU og VIA  var et godt eksempel på et lavpraktisk samarbejde. De lærerstuderende skulle gå til timer ovre på universitetet, så de forskellige studerende så hinanden. Vi skulle lave et fælles lærerråd omkring fagene. Nogle forpligtende samarbejder der faktisk betød noget. Hvor vi var ganske overbeviste om, at det ville løfte niveauet, hvor det var det faglige det handlede om.” siger Nina Smith

Kortere uddannelse men mere efteruddannelse

Det er ikke kun små lavpraktiske løsninger som har optaget Nina Smith.

“Hvis man kunne kaste det hele op fra start, tror jeg, det var en rigtig ide, hvis mange af de unge stoppede efter en bachelor eller professionsbachelor. Når man havde været ude på arbejdsmarkedet i 10 år, kunne man komme tilbage og tage en uddannelse i et år eller to med offentligt tilskud. Det er usandsynligt, i en verden der er så omskiftelig som i dag, at man kan få hele uddannelsen “hældt på” imens man er ung, og så har man ikke brug for ny viden før man går på pension som 70 eller 75 årig. Det er meget mere fornuftigt at “hælde på” løbende, fordi man får progression ind på en helt anden måde, når folk har praktisk viden.” siger Nina Smith

Hun er dog bevidst om, at det ikke blive en nem øvelse.

”Transitionen over til et bachelorarbejdsmarked kan være rigtig svær. For det er der ikke i dag. Argumentet for en bachelorarbejdsmarked er, at kandidatuddannelsen faktisk er spildte ressourcer. Der kommer en betydelig gøgeunge effekt, hvor kandidater fortrænger folk der tidligere har gjort det sammen med en kortere uddannelse. Det er jo sådan, at hvis virksomhederne kan vælge imellem en bachelor og en kandidat til omtrent samme løn, så vælger de selvfølgelig som regel kandidaten. Så længe der kun er meget få, der stopper som bachelor, kan det være et signal om, at man ikke er så dygtig eller motiveret for at studere videre. Alene det, at det er en kandidat, kan derfor være et signal om at de har fået en bedre medarbejder. Et gratis signal som det offentlige så har betalt.” siger Nina Smith

Nina Smith professor i nationaløkonomi. Hun har tidligere været ansat som prorektor ved Aarhus Universitet og har tidligere været økonomisk vismand.

Comments are closed.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977