Når relationer bliver fjerne

Jordemoder_p__Hvido_17161221

Af Louise Bjerre Bojsen

Den gravide føler sig magtesløs og efterspørger en dybere kontakt til sin jordemoder, mens jordemoderen må tage den professionelle maske på for at gøre sit bedste trods besparelser og effektivisering. Aktører på begge sider oplever konsekvenserne af mekaniserede velfærdsydelser og efterspørger dybere relationer.  

En kvindes graviditets- og fødselsforløb er en følelsesmæssig proces, som kan være forbundet med utryghed og usikkerhed. Det erfarer Maria en 28-årige førstegangsfødende, der under sit graviditets- og fødselsforløb skulle forholde sig til otte forskellige jordemødre.

”Til sidst orkede jeg næsten ikke at skabe nye relationer, for ved hvert nyt bekendtskab skulle jeg til at fortælle det samme igen,” siger Maria.

På den anden side af fødselssengen er 26-årige Karina Hansen, der valgte at uddanne sig til jordemoder for at kombinere naturvidenskab med et ønske om tæt menneskelig kontakt og dialog.

Karina Hansen mener, at det ville være optimalt at imødekomme den gravides ønsker om, at have den samme jordemoder i graviditets- og fødselsforløbet.

”Vi arbejder som fagpersoner ud fra en helhedstanke omkring det at blive forældre. Men den måde systemet er bygget op omkring det at føde i Danmark anno 2014 spænder ben for ønsket om at arbejde helhedsorienteret,” siger hun og forklarer, at der desværre er andre interesser, som får lov til at overskygge de gode idealer om at skabe en kontinuerlig kontakt: ”Man har måttet organisere forudsigelige vagtplaner i et uforudsigeligt arbejdsmiljø.”

Lydhørhed og empati

En hurtig og effektiv serviceydelse kan være fordelagtigt, når det kommer til at skulle forny sit pas eller skifte adresse. På andre serviceområder afhænger kvaliteten derimod af borgerens kontakt til den offentligt ansatte. En rapport lavet af den engelske tænketank IPPR (The Institute for Public Policy Research) viser, at flere mennesker efterspørger dybere, mere kontinuerlige relationer med offentlige serviceydere, men det de oplever, er at blive behandlet som et produkt på et samlebånd.

For Maria havde det gjort en over 48-timers lang og svær fødselssituation lettere at gennemføre, hvis kommunikationen mellem personalet og hende været mere nærværende.

”Det havde gjort en stor forskel for mit fødselsforløb, hvis jeg havde oplevet at man lyttede til mine behov og ønsker. Den manglende dialog stressede mig mere end nødvendigt. En mere empatisk indlevelse og aktiv lytning havde gjort en verden til forskel for mig,” fortæller Maria, der ikke er ene om det synspunkt. Rapporten fra IPPR viser, at engelske borgere ønsker mere personlige relationer med de offentligt ansatte og savner mere empati, bedre kommunikation. Borgere ønsker også at være mere inkluderet og engageret i den givne serviceproces.

Også Karina Hansen fremhæver god kommunikation og empati som vigtige færdigheder at mestre i hendes profession.

”Jeg forsøger at mærke, hvad den fødende har brug for. Nogle gange fungerer det rigtig godt, og andre gange fungerer det slet ikke. Det afhænger meget af kemi, og hvis den ikke er der, må jeg ty til en mere professionel tilgang,” siger Karina Hansen og forklarer, at empatien ikke forsvinder, men at kommunikationen bliver mere professionel: ”Jeg tyer til det, jeg ved er sikkert”.

Et spørgsmål om at være i kontrol

Det er ikke kun i relationen mellem den gravide kvinde og jordemoderen, at der efterspørges en mere indgående kontakt mellem borger og serviceyder. De engelske borgere i IPPR-rapporten nævner en lang række offentlige områder såsom hjemmeplejen, sygehuse, skoler og så videre, hvor de savner en mere menneskelig kontakt. De engelske borgere søger en følelse af empowerment og inklusion i relationen til serviceydelser. Ønsket om at være i kontrol er særligt stort i intime og mere personlige situationer som f.eks. i en fødselssituation.

Som jordemoder er det netop vigtigt for Karina at skabe et mentalt rum, hvor kvinden oplever, at det er hende, der er i kontrol i processen. Karina forstår sig selv om en vejleder og rådgiver, der giver støtte og opbakning til kvinden.

”Jeg minder ofte kvinden om, hvad hun er ved at gennemføre, og hvor sejt det er. Vi kan meget mere, end vi tror vi kan, og det er vigtigt at gøre kvinden opmærksom på den styrke, hun indeholder,” fortæller Karina.

Det betydningsfulde ved at være i kontrol kan Maria nikke genkendende til. Under hendes 48 timers lange fødsel kiksede kontakten til personalet og hun følte sig frarøvet kontrol og medbestemmelse.

”Min oplevelse var, at personalet ikke så og anerkendte mine behov og min frygt. En større lydhørhed og en mere aktiv kommunikation havde nok gjort mig mere tryg og rolig i situationen,” fortæller Maria.

Comments are closed.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977