Myrdal og det feministiske dilemma

FT_Ramus_H_Langhoff

Alva Myrdal talte om ‘det feministiske dilemma’, med reference til de problemer der opstod for kvinder der både ønskede at stifte familie og være en aktiv del af arbejdsmarkedet. Ifølge Myrdal kunne hovedproblemet reelt kun løses ved hjælp af et stærkt fællesskab, som skulle frigøre kvinderne og give dem mulighed for at de kunne udfolde deres potentiale.

Af Rasmus Horn Langhoff, MF (S) og ligestillingsordfører

Fyldte notesbøger med planer for samfundet. Dem havde Alva Myrdal mange af. Og det er meget sigende for en af Sveriges mest fremtrædende socialingeniører, at hun ikke bare havde ideer for fremtiden, men også forholdt sig meget konkret til: Hvordan gør man så? Hun havde en udpræget styringsoptimisme. Altså en tro på, at regulering fra politisk hold er et positivt værktøj, som kan gavne fællesskabet og den enkelte. En styringsoptimisme, som blomstrede i den socialdemokratiske storhedstid både herhjemme og i Sverige, hvor velfærdssamfundet blev skruet sammen. Ægteparret Myrdal delte en tro på, at mennesket er herre over sin egen skæbne, og på den måde var de med til at politisere helt ind i stuerne. Frem for kun at forholde sig politisk til arbejdsmarkedet, blev også det nære og det private politiske spørgsmål.

Alva Myrdal talte om ‘det feministiske dilemma’, med reference til de problemer der opstod for kvinder der både ønskede at stifte familie og være en aktiv del af arbejdsmarkedet. En problemstilling, som kunne få alvorlige samfundsmæssige konsekvenser, hvis ikke folk begyndte at få flere børn. Men frem for at forhindre gifte kvinder i at have lønarbejde, som man så det i Tyskland og Italien, så mente hun, at samfundet burde oprette storbørnehaver og i øvrigt dække en stor del af omkostningerne ved at få børn. Ifølge Myrdal kunne hovedproblemet reelt kun løses ved hjælp af et stærkt fællesskab, som skulle frigøre kvinderne og give dem mulighed for at de kunne udfolde deres potentiale – ikke ved at begrænse dem. Og den tilgang kan vi stadig lære af i dag.

Tiden i dag er selvsagt en anden, men vi bliver nødt til igen at få fællesskabet på den politiske dagsorden som det, der er med til at sætte folk fri og give mennesker muligheder. Borgerlige gør en dyd ud af, at vi ikke skal blande os i folks liv. Det er op til enhver at gøre sin egen lykke; eller ulykke. Socialdemokrater har haft en anden tilgang, selvom den er blevet sat under pres i individualismens årti i 00‚ Åerne, hvor markedet fik lov at sætte dagsordenen. Der er derfor brug for, at vi fra socialdemokratisk side igen sætter hårdt mod hårdt mod de borgerlige, når det handler om at tage solidarisk ansvar og udvise politisk lederskab. At regulering – når det gøres rigtigt – ikke handler om tvang, men derimod handler om at sætte mennesker fri. Givetvis ikke de allermest privilegerede, som på lange stræk nok skal klare sig selv, men helt almindelige mennesker og særligt dem, som ikke er født med en guldske i munden. I modsætning til, hvad liberalistiske kræfter ynder at fortælle, så eksisterer der ikke nogen naturtilstand – tværtimod er vi alle formet af det samfund vi lever i. Og det er vores opgave som socialdemokrater at sørge for, at alle har lige muligheder for at leve et godt liv. Hvis vi ser et problem, så er det vores pligt som politikere at tage stilling; Kan vi gøre noget? Bør vi gøre noget? Hvad kan vi gøre? Og at anerkende, at uanset om vi vælger at handle, eller ikke at handle, så er det et aktivt valg. Som Myrdal argumenterede, så kan vi ikke forvente, at de sociale fremskridt kommer af sig selv. Det beviser vores socialdemokratiske historie om noget.

Som ligestillingsordfører for Socialdemokraterne, mener jeg også, at vi kan lære af Myrdal, når det handler om kvinder og mænds ligestilling. Myrdal var en aktiv fortaler for at forebygge frem for blot at behandle. Og vi kan også i dag se, på trods af de nordiske landes succes med at få kvinder ud på arbejdsmarkedet og løse det feministiske dilemma, så er der stadig nogle åbenlyse uretfærdigheder, som rammer kvinderne. Fordi de føder børnene og fordi der stadig i dag er en indbygget forventning fra samfundet og arbejdsmarkedet om, at kvinderne tager størstedelen af barslen og bærer hovedansvaret for børnene. Desværre er det de færreste, der opdager konsekvenserne før det er for sent.

Nogle kvinder ser det først når de får udbetalt deres pension og opdager, at der undervejs i deres arbejdsliv er gået et eller andet galt, fordi de nu står med færre penge i hånden at skulle leve for, end den mandlige halvdel af befolkningen. Men i bedste Myrdal-stil, så handler det om at sætte ind langt tidligere. Problemet kommer nemlig af manglende ligeløn og en meget skæv fordeling af barslen.

Men handler ligestilling så bare om kvinderne? Nej langt fra. Fædrene bliver fortsat kørt ud på et sidespor, når det handler om deres børn. Og der, hvor de opdager det for alvor? Det er jo blandt andet i de tilfælde hvor en skilsmisse ender i statsforvaltningen, og mændene ender uden særlig stor ret til at se deres børn. Men også her skal løsningen findes langt tidligere. Vi skal sikre, at mænd sikres retten og muligheden for at tage lige del i deres børns liv. Det handler om, at vi skal kaste forestillingen om A og B forældre over bord og fra samfundets side behandle mænd og kvinder som ligestillede forældre. Det kræver naturligvis stort politisk mod og handlekraft, at sætte ind her, ikke mindst hvis der skal skabes mere ligestilling i  barselslovgivningen. Men det er ikke desto mindre nødvendigt, at netop Socialdemokratiet tør gå forrest, når det handler om at sikre ligestilling mellem mænd og kvinder.

Vi skal med andre ord turde blande os og sige det højt, når vi ser åbenlyse uretfærdigheder. Hvorfor skal kvinder tjene mindre end mænd, fordi de er kvinder? Hvorfor skal man leve kortere, fordi man er opvokset på Vestegnen frem for i Whiskybæltet? Hvorfor skal vi ikke være styringsoptimister, hvis vi kan se, at det kommer fællesskabet og den enkelte til gode? Myrdal er et billede på en politisk id√©mager, som ikke bare tænkte i dag-til-dag løsninger. Sigtekornet var sat efter fremtidens samfund og de store forandringer. Og ligesom befolkningskrisen, som Myrdal-ægteparret skrev om i 1934, var med til at skabe fundamentet for et helt nyt samfund, så er finanskrisen også i dag et fundament for omvæltende forandringer.

Hvis vi ikke passer på, så kan det dog være forandringer til det værre: En årsag til at skære ned på de ufaglærtes rettigheder. En årsag til at droppe ligestillingspolitikken. En årsag til at rundbarbere velfærden. En årsag til at svigte miljøet. Det er i hvert fald de borgerliges mål. Men velfærdsstaten har tværtimod vist sit værd i en økonomisk krise, som har kastet andre lande ud i massearbejdsløshed og voldsomme reformer. I modsætning til mange andre lande, så klarede vi os bedre. Færre mistede arbejdet. Færre måtte gå fra hus og hjem. Færre endte i håbløs gæld. Myrdal forudså allerede dengang, at et stærkt velfærdssamfund er en forudsætning for vækst – hvis væksten vel og mærke skal komme hele samfundet til gode. Hvis lønningerne presses, uddannelserne svækkes og der ses stort på sundheden, så vil det derimod aldrig komme den brede befolkning til gode.

Myrdal vidste tilbage i 1930‚ Åerne, at socialdemokrater både har en rolle i forhold til at være holdningsdannende, men også i at få majoriteten af befolkningen med på projektet. Øjet skulle holdes på bolden ‚ og det politiske mål. Og når først målet var accepteret, så rullede de ingeniørkunsten og de socialdemokratiske redskaber ud. Læren af det må derfor være, at socialdemokrater skal insistere på det universelle velfærdssamfund, men samtidig være kærlige kritikere, når noget ikke fungerer, og redskaberne kan gøres bedre. Velfærdssamfundet er nok gået ind i en ny æra, men der er stadig mange uligheder at rette op på, og her kan vi godt bruge mere Myrdal i dansk politik.

Comments are closed.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977