Morten Søndergaard: Fællesskab skaber ordentlige forhold

Skærmbillede 2014-02-11 kl. 10.17.43

Som tillidsmand på Post Danmarks postcentral i København kan Morten Søndergaard se, at det nytter at stå sammen for bedre forhold – men også at fællesskabet på arbejdspladserne er under press. I dette indlæg fra Tænketanken Ceveas nye hæfte “Ordenligt arbejde” fortæller han hvorfor fagligt sammenhold er vigtigt

af Morten Søndergaard, TR på Post Danmarks postcentral i København

For noget tid siden kom en af mine kollegaer ind til mig på tillidsmands- kontoret. En god kollega, som gen- nem mere end ti år har passet sit arbejde, været medlem af fagforeningen og altid i godt humør – men ikke den dag. Han var kommet i svære økonomiske problemer og havde derfor ikke råd til at hente sin 6-årige datter hjem til jul, fra USA hvor hun til daglig bor med sin mor.

Han havde spurgt venner og familie, om de kunne låne ham til rejsen, men uden held. Til sidst gik han til mig, hans tillidsrepræsentant, for at spørge om hjælp. Han spurgte til muligheden for at få sit overarbejde udbetalt, selvom han godt vidste, at overarbejde efter reglerne skal afspadseres.

Jeg har som tillidsrepræsentant oplevet gode og svære stunder. Fra glæden ved at tilkæmpe sig mere i løn eller udsigten til en længere barsel, til kollegaers fortvivlelse over at have modtaget en fyreseddel. Men denne dag var særlig svær. Min kollegas problem rørte mig dybt. Når man selv har børn, er det svært at bære tanken om, at man end ikke har råd til at hol- de jul med sin egen datter.

Jeg gik til personalechefen og i fællesskab besluttede vi, at min kollega skulle have sine opsparede timer udbetalt. Glæden i hans øjne, da jeg meddelte at pengene ville blive over- ført, var stor. Det glemmer jeg aldrig.

Min kollegas historie viser, at fælles- skabet er vigtigt, når det hele brænder på. Fællesskaber findes i mange former, men handler grundlæggende om, at vi bekymrer os om hinanden og ikke – hvor belejligt det end er – kigger den anden vej.

Ordnede forhold kommer ikke af sig selv! 

Fagforeningerne har mistet mange medlemmer det seneste årti. Det er ikke længere en naturlig del af ar- bejdspladskulturen, at man er med- lem af fagforeningen. Måske fordi vi har glemt, hvorfor vi skal være med- lemmer?

De danske fagforeninger har sammenlignet med andre vesteuropæiske lande haft en meget høj med- lemstilslutning. Den tilslutning er grunden til, at arbejdsgiverne har været indforståede med at regulere løn- og arbejdsvilkår gennem kollektive overenskomster. Men sådan er det desværre ikke længere. I trit med, at flere har valgt det faglige fælles- skab fra, er vi kommet under stadigt større pres.

Et pres, der kommer udefra, hvor tusindvis af udenlandske lønmodtagere søger lykken under vores himmel- strøg, men ofte på markant ringere løn- og arbejdsvilkår. Men presset kommer også indefra, hvor stadigt flere ansættes på ringere vilkår på korttidskontrakter eller som vikarer.

Jeg er én af de mere end 700.000 ufaglærte, som mærker dette pres. En stadigt større del af arbejdet udøves ved brug af ”løsarbejdere”. Det har ført til, at mine kollegaers krav om ordenlige arbejdsforhold er del- vist forstummet. Frygten for at blive erstattet af en vikar har fået mange til at ”stikke hovedet i busken”.

Men vi har glemt, at det netop er det faglige fællesskab, der har sikret os ordenlige arbejdsforhold. At antal- let af arbejdsskader aldrig har været mindre, og at vores købekraft gen- nem lønnen faktisk er blevet forbedret over de sidste ti år.

Er den danske model fortid?

Både arbejdsgiverne- og fagforeningerne hylder ”den danske model”, men måske er den ved at være fortid? For når stadig færre støtter op om fagforeningerne, frygter jeg, at ar- bejdsgivernes lyst til at forhandle og indgå kollektive overenskomster vil forsvinde. Kortsigtet profit vil erstat- te et sundt arbejdsmarked, hvor alle har ordentlige arbejdsforhold.

I mange lande omkring os reguleres arbejdsmarkedet af politikerne i landenes parlamenter. Minimumsløn-ninger har delvist erstattet de kollektive overenskomster med kraftigt faldende løn til følge. Hvis vi ikke skal opleve samme forringelser – måske ikke for alle, men for de fleste – så er det tid til at genrejse, hvad der er faldet.

Vi skal styrke tilslutningen til fagforeningerne og fællesskaberne på ar- bejdspladserne, for sådan får vi magt over vores arbejdsliv. Men det kom- mer ikke af sig selv. Som fagforeninger skal vi bevise, at vi sammen kan skabe resultater – både for det store fællesskab og for den enkelte.

For min kollega, der kunne hente sin datter hjem til jul, er der ingen tvivl: Han har mærket, at fællesskabet var der for ham, da han havde brug for det. Det er hans historie og mange andres, der er beviset på, at fagforeningerne nu og fremover er garant for ordentlige arbejdsforhold.

 

 

Skærmbillede 2014-02-11 kl. 10.07.28

Den danske arbejdsmarkedsmodel er en bragende succes: Den har sikret både ordentlige løn- og arbejdsvilkår for danske lønmodtagere og økonomisk fremdrift for det danske samfund. I Danmark er langt de fleste arbejdspladser dækket af fælles spilleregler for løn- og arbejdsvilkår. Der er fleksibilitet til at hyre og fyre den nødvendige arbejdskraft. Og samarbejdet mellem lønmodtagere og arbejdsgivere er tillidsfuldt.

I dette hæfte kan du blive klogere på, hvorfor vi skal værne om den særlige danske arbejdsmarkedsmodel.  BESTIL HÆFTET HER

Comments are closed.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977