Morten Helveg Petersen: Fri bevægelighed er forudsætningen for dansk velfærd

6358377-morten-helveg-petersen

EU er fredens projekt. EU er økonomisk og global slagkraft. EU er institutionaliseringen af en på lange stræk fælles europæisk kultur og historie. EU er samhandel, og EU er den gode løsning på fremtidens grænseoverskridende udfordringer. Men EU er også frihedens projekt. Det er hver enkelt danskers og EU-borgers ret til at bevæge sig frit og søge lykken – hvad enten den er et arbejde i Tyskland, kærligheden i Ungarn, et studieophold i Salamanca eller et otium ved den spansk solkyst.

af Morten Helveg Petersen, kandidat til Europa Parlamentet for det Radikale Venstre

EU har i bogstaveligste forstand udvidet vores grænser og muligheder som mennesker. I stedet for et land på 43.000 kvadratkilometer ligger et hundrede gange større kontinent for vores fødder, hvor vi frit kan færdes, studere, arbejde og bosætte os. Ikke nok med det. Hvis vi arbejder og betaler skat i et andet EU-land, er det med den tryghed i baghovedet, at vi er omfattet af samme sociale sikkerhedsnet, som værtslandets egne borgere. Vi havner altså ikke i et velfærdsvakuum. Europa er blevet vores hjem.

Retten til at rejse frit, studere, arbejde og bo, hvor vi ønsker, etablere virksomheder i andre lande og handle frit på tværs af grænserne er frihedsrettigheder, vi danskere har fået i kraft af vores EU-medlemskab. Samtidig er det forudsætningen for den danske velstand og dermed for velfærdssamfundet.

Desværre hersker der en række myter i debatten om fri bevægelighed og den påståede ”velfærdsturisme” herhjemme. God fodret af EU-modstandere i Dansk Folkeparti og Enhedslisten og af mytemagere med indenrigspolitiske dagsordener i Venstre. Fra min og Radikale Venstres side er det afgørende at få gjort op med disse myter, så vi kan få en saglig debat på baggrund af solide fakta.

For det første er det afgørende at slå fast, at Danmark har brug for udenlandsk arbejdskraft. Bare i foråret 2013 var der 1.700 danske virksomheder, som måtte opgive ordrer, fordi de ikke kunne finde medarbejdere til deres ledige stillinger. Tal fra Finansministeriet viser, at østeuropæiske statsborgere i 2011 bidrog med 1,3 mia. kr. til den danske statskasse. Og en analyse fra Uddannelsesministeriet viser, at udenlandske studerende gavner både BNP, beskæftigelse og de offentlige finanser.

Samtidig bidrager europæiske medborgere med udsyn og sprogkundskaber, når de beslutter sig for at tage ophold i Danmark. Ligesom danske medborgere efter ophold i udlandet tager både erfaringer og sprogkompetencer med sig hjem, som de danske virksomheder er dybt afhængige af. Rent faktisk kan vi glæde os over, at den frie bevægelighed løfter levestandarden i alle EU-medlemslande. Vi er alle blevet rigere af, at vores europæiske fællesskab er blevet større med de østeuropæiske lande.

For det andet hersker der en myte om, at EU-borgere flytter til Danmark primært for at få fingre i vores generøse velfærdsydelser. Det er der imidlertid intet, der tyder på. En stor tværeuropæisk undersøgelse fra oktober viser, at arbejdstagere fra andre EU-lande kommer til Danmark for at arbejde, ikke for at få adgang til velfærd. Samtidig viser nye tal fra Justitsministeriet, at omfanget af snyd og misbrug med velfærdsydelser er yderst begrænset i Danmark.

For det tredje verserer der en myte om, at EU-borgere kan troppe op i Danmark og få velfærdsydelser fra dag ét. Men realiteten er, at EU-borgere kun har adgang til eksempelvis dagpenge og børnepenge, hvis de har arbejdet og betalt skat i Danmark – og dermed bidraget til det danske velfærdssamfund.. Ligesom udenlandske studerende kun kan få SU under ganske bestemte forudsætninger. De danske kasser står ikke åbne for 500 millioner europæere.

For det fjerde stikker Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Venstre vælgerne blår i øjnene ved at pege på lette, hypotetiske restriktioner for EU-borgeres brug af danske velfærdsydelser. Eksempelvis peges der på, at vi fra dansk side skulle kunne gennemtvinge, at de fundamentale principper i EU om fri bevægelighed og ligebehandling bliver ændret.

Men det er vigtigt at slå fast, at den fri bevægelighed for arbejdskraft ikke kan adskilles fra den fri bevægelighed for varer, kapital og tjenesteydelser i EU. Hvert medlemsland kan ikke vælge ud, hvilke dele af det indre marked det gerne vil være med i.

Selv hvis vi kunne lukke grænserne med bomme eller bureaukrati, ville det være den helt forkerte vej at gå. Vi ville tabe både muligheder, frihedsrettigheder og velstand. Vi ønsker, at flere europæere skal benytte sig af den frie mulighed for at arbejde og studere i Europa. Det bliver vi rigere af på alle måder.

Ligebehandlingsprincippet, dvs. retten til at modtage sociale og skattemæssige fordele på linje med værtslandets statsborgere, er afgørende for, at vi overhovedet har fri bevægelighed for arbejdskraft. Jeg synes faktisk, det er ret og rimeligt, at man som arbejdstager fra et andet EU-land er omfattet af et basalt sikkerhedsnet, når man arbejder, betaler skat og bidrager til det danske velfærdssamfund. Hvis man som tysker eller spanier arbejder i Danmark, skal man så ikke have ret til at komme til læge, hvis man bliver syg? Til at sende sit barn i skole? Til at få sygedagpenge, hvis man kommer ud for en ulykke?

I dag er der intet, der tyder på, at velfærdssamfundet er under pres som følge af udenlandske arbejdstagere. Derfor er der heller ingen grund til at ændre på reglerne i dag – hverken de danske eller de europæiske. Men viser det sig, at der opstår problemer i fremtiden, skal vi selvfølgelig se på det med åbne øjne. Blot skal vi huske, at vi slet, slet ikke er der i dag.

Når ikke bare EU-modstandere men også tidligere europavenlige politikere sætter spørgsmålstegn ved den fri bevægelighed for arbejdskraft for at høste indenrigspolitiske gevinster, gamler de med danske arbejdspladser, med dansk velfærd og med danskernes muligheder og frihedsrettigheder. Jeg vil opfordre dem til at droppe skræmmekampagnerne og tage ansvar for Danmarks virkelige udfordringer.

Der hersker ingen tvivl om, hvad jeg og Radikale Venstre vil. Vi bakker helhjertet op om arbejdskraftens fri bevægelighed. Fordi det er godt for den enkelte dansker. Fordi det er godt for Danmark. Og fordi vi tror på Europa.

Comments are closed.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977