Mobilitet, fri bevægelighed og ligebehandling i den Europæiske Union – EU-domstolens seneste afgørelser

Rok Primozic

ROK PRIMOZIC: Diskussionen om adgang til uddannelsesstøtte og andre velfærdsydelser er eksploderet henover det seneste år, men hvad er det helt konkret EU-domstolen har afsagt dom om? Rok Primozic, formand for European Students’ Union, forsøger her at forklare hvad der er hoved og hale i debatten.

af Rok Primozic, formand for European Students’ Union

I 2013 afsagde EU-domstolen dom i en række sager relateret til ligebehandling af EU-indbyggere i forbindelse med adgang til uddannelsesstøtte i EU-lande. Videregående uddannelser, herunder SU’en, er underlagt underklausuler, så de ikke er en del af de europæiske love, men i stedet den nationale lovgivning. På grund af dette har EU-domstolen forholdt sig til en række anmodninger fra forskellige medlemslande om at tydeliggøre hvorledes kriterierne for SU i medlemslandene bryder med EU-retten om fri bevægelighed og ligebehandling af borgere fra EU-lande.

Jeg vil kort analysere to aktuelle afgørelser fra EU-domstolen, om hvorvidt et bopælskrav kan bruges som begrænsning for SU’en. Begge sager blev taget op efter en forudgående høringsrunde, og begge lande leder fortsat efter løsninger på afgørelsen. De to sager er:

Al. L. Prinz v. Region Hannover / P. Seeberger v. Studentenwerk Heidelberg (forenede sager C-523/11 og C-585/11);
B. E. Giersch et alteri v. Etat du Grande-Duche de Luxembourg (C-20/12)

Sagerne omhandler alle forskellige specifikke spørgsmål, men de kredser alle om de samme grundlæggende spørgsmål; kan EU’s medlemslande begrænse adgangen til deres SU og hvis ja, under hvilke omstændigheder kan de gøre det? De følgende forklaringer er forsimplede af hensyn til forståelsen, men der kan findes mere information om dommene online.

Kort opsummering af sagerne:
Sagerne foran den tyske domstol relaterede sig til tyske statsborgere, som havde boet i et andet land i længere tid, og som var vendt tilbage for at bo og studerede i Tyskland, førend de besluttede sig for igen at læse i udlandet. De havde ansøgt om at tage den tyske SU med til udlandet, men var blevet afvist, fordi de ikke havde boet i Tyskland i mere end 3 år, førend de ansøgte om at tage SU’en med til et andet land (hvilket er, hvad loven kræver).

Sagerne i Luxembourg var bredere – de relaterede sig til børn af forældre, som er grænsegængere, hvilket betyder, at de arbejder i Luxembourg, men bor i et andet EU-land. Ansøgerne ansøgte ikke om SU til at læse i Luxembourg, men i stedet for at læse i et andet EU land, hvilket det Luxembourgske system tillader (Luxembourg har et system med transportabel SU og lån, og opfordrer alle studerende til at læse i udlandet i kortere eller længere tid), men fik i sidste ende afslag. Sagsanlægget startede med kun tre anklagere, men næsten 600 andre ansøgere fra studieåret 2010/11 sluttede sig hurtigt til.

De to hovedspørgsmål EU-domstolen beskæftigede sig med og svaret til dem er:

  • Kan lande begrænse adgangen til uddannelsesstøtte og lån baseret på den studerendes niveau af tilknytning til medlemslandet?

EU-domstolen har pointeret at lande gerne må begrænse adgangen til deres nationale uddannelsesstøtte og lånesystemer (selv de mobile), hvis begrænsningen er baseret på objektive hensyn uafhængigt af den offentlige holdning om nationaliteten af den pågældende person, og hvis hensynene er proportionelle med de hensyn den nationale lovgivning antager. For at støtten til studerende ikke skal blive en uretfærdig byrde som potentielt set kan have konsekvenser for den overordnede støtte staten bidrager med, har domstolen anerkendt at det kan være legitimt for et medlemsland kun at bidrage med økonomisk støtte til studerende som har demonstreret et vist niveau af integration i samfundet. Samme overvejelser gør sig gældende med hensyn til studerende der ønsker at tage deres SU med til et andet medlemsland.

Domstolen har også anerkendt at en stats initiativer for at sikre borgernes uddannelsesniveau og den økonomiske vækst er et objektivt hensyn der retfærdiggør indirekte diskrimination baseret på nationalitet. Dog har domstolen også pointeret at forskelsbehandling ikke udelukkende kan ske med henvisning til budgethensyn.

  • Er beboelseskriteriet et tilpas og retfærdigt kriterium til at vurdere niveauet af integration i medlemslandet som betaler ydelsen? 

I alle sagerne har EU-domstol afgjort at bopælskravet (især hvis det er det eneste kriterium) er for generelt, eksklusivt og går videre end hvad der kræves af et objektivt og proportionelt kriterium. Bopælskravet afspejler ikke det reelle niveau af integration i medlemslandet og mindre eksklusive kriterier kan blive benyttet til at vurdere målet.

Så hvad kan konklusionen være?
Eksemplerne viser de udfordringer, som venter på os. Når den fri bevægelighed virkelig eksisterer, bliver folk også i stand til at flytte til et land med for eksempel et bedre SU-system, hvilket potentielt set vil skabe negative effekter og et asymmetrisk flow mellem landene. Mobilitetstallene viser at det allerede sker. For eksempel rejser studerende fra landende, som kom med i EU i 2004, til nordlige og vestlige lande, mens italienske, spanske og portugisiske studerende rejser mod nord. Men udfordringen som ligger foran os, er at finde en løsning på flowet mellem medlemslandene som fortsat tillades med henvisning til den fri bevægelighed og ligebehandling af individer, uden at lægge pres på finansieringen af medlemslandenes velfærdssystemer. Der er ingen let løsning på problemet. For yderligere at komplicere problemet, er det ikke nok bare at finde en løsning på nationalt niveau, da løsningen skal accepteres på europæisk og internationalt niveau efterfølgende. Hvis udfordringen ikke bliver adresseret snart, risikerer vi at mobiliteten af SU og lån bliver begrænset, eller at nationale SU-systemer ikke længere vil være bæredygtige og må ændres.

Comments are closed.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977