Mattias Tesfaye: Tyskland har ønsket arbejde fattige

Fotograf: Morten Holtum, 2013

Fotograf: Morten Holtum, 2013

Tysklands vækststrategi har fra starten været at tage politiske initiativer for at udvikle en lavtlønssektor, særligt i servicefagene. De åbne grænser skaber en reel risiko for arbejdende fattige også i Danmark. Mattias Tesfay mener, at løsningen er at SR-regeringen fremlægger en “pakke til beskyttelse af den danske arbejdsmarkedsmodel” der kraftigt understøtter faglig organisering.

Da Angela Merkel holdt sin sidste tale inden valget i september 2013 sagde hun: “Folk var ikke altid indforståede. Vi har stadig sager som pensionsalderen på 67 år, hvor folk spørger: »Bliver det nødt til at være sådan?«. Vi har gjort det og dermed forbedret vores grundlag”. Her taler hun ikke kun om sin egen regeringstid, men et reformprojekt, der går tilbage til den socialdemokratiske regering ledet af Gerhard Schröder.

“Den bedste opsamling af den tyske arbejdsmarkedspolitik, var en kronik Gerhard Schröder og Tony Blair fik bragt i Financial Times, hvor de ganske kort opridsede grundlaget for strategien Die Neue Mitte/The Third Way. Her argumenterede de direkte for etableringen af et lavtløns arbejdsmarked. Det er kernen – at tage politiske initiativer for at udvikle en lavtlønssektor, særligt i servicefagene. Det skulle flytte folk fra overførsel til beskæftigelse, udvikle nye jobs fordi folk fik råd til privat service og give eksportindustrien en bedre konkurrenceevne,” siger Mattias Tesfaye, murer og bl.a. forfatter til en bog om det tyske arbejdsmarked.

Industrien er stadig fundamentet for den tyske middelklasse, men industrijob fortsætter med at forsvinde. Der er ikke alternativer til denne forskydning fra industrijobs til servicejobs, men vi kan have stor indflydelse på hvor gode forholdene bliver i den hastigt voksende servicebranche.

“Forskydningen i beskæftigelsen fra fremstilling til service er ikke slut – det skyldes blandt andet det voksende antal industrirobotter på fabrikkerne. Men om de nye jobs der opstår i servicebranchen bliver gode eller dårlige, afhænger særligt af tre forhold: 1) hvordan de nye jobs designes – om vi for eksempel sikrer, at folk på gulvet får brede arbejdsområder, selv står for f.eks. planlægning og kvalitetskontrol, 2) om vi som samfund satser på at levere kvalitetsydelser der kan sikre en høj løn eller discountydelser der skal konkurrere med østeuropæiske servicevirksomheder på prisen, 3) fagbevægelsens evne til at overenskomstdække det nye arbejde,” siger Mattias Tesfaye

Dette løft af serviceerhvervene er ikke sket i Tyskland. Derfor er det tyske arbejdsmarked både udråbt til et skræmmebillede, på grund af de stigende sociale problemer blandt ansatte, og til et forbillede, fordi arbejdsløsheden for tiden er lav sammenlignet med andre europæiske lande. Det er lykkedes Tyskland at fået bragt sin arbejdsløshed ned på 5,4 pct. i 20??, mod 11,4 pct. i 2005. Men Mattias mener at tallene skjuler den reelle udvikling.

“Tysklands arbejdsløshed kan opgøres på forskellige måder. Hvis man “omregner” de mange deltidsansatte til “fuldtidsarbejdsløse” stiger arbejdsløsheden væsentligt. Men det er uomtvisteligt, at lavtlønsarbejdsmarkedet har skabt nye jobs. Derfor står der en kvinde i 50’erne og pakker dine varer i mange tyske supermarkeder, og derfor får du tilbudt at få vasket forruden mens du handler på en benzinstation. Når der kun skal betales 5-7 euro i timen, er det simpelthen muligt at udvikle et arbejdsmarked for serviceydelser, som ellers var forsvundet,” siger Mattias Tesfaye.

Man begynder at kunne se en lignende udvikling i Danmark. Hver fjerde af alle nye danske job giver en løn på under 75 procent af gennemsnitslønnen.

Tyskland presser Danmark i bund

“Vi har på en måde allerede arbejdende fattige i Danmark. Det bor her bare ikke – de arbejder her kun. Men hvis de skulle bo i vores land, og leve for deres indtægt, ville de leve i fattigdom. Om der også udvikles reel “arbejdende fattigdom” i Danmark, afhænger af fagbevægelsens evne til at få stoppet den faldende medlemsudvikling og overenskomstdækningen af den private servicebranche, og hvorvidt myndighederne prioriterer at håndhæve lovgivningen. Og så afhænger det først og fremmest af lønudviklingen i Tyskland,” siger Mattias Tesfaye.

I en kommende rapport fra Tænketanken Cevea, kan man se at der primært er kommet arbejdende fattige fordi forholdene på de enkelte job er blevet dårligere. Det er altså ikke på grund af forskydninger på arbejdsmarkedet fra ’gode’ til ’dårlige’ job.

“Det skyldes først og fremmest de åbne grænser. Når der er store lønforskelle på hver sin side af en grænse, hvor tjenesteydelser og arbejdskraft kan bevæge sig frit, vil landet med de højere lønninger selvfølgelig blive udsat for et lønpres. I forlængelse af den udvikling falder organisationsgraden også, og arbejdsmarkedet ender i en ond spiral. Jeg mener, at det er rimeligt åbenlyst at store dele af 3F’s organisationsområde er endt i denne spiral,” siger Mattias Tesfaye.

For Mattias må løsningen komme fra politisk hold:

“Jeg mener SR-regeringen burde fremlægge en “pakke til beskyttelse af den danske arbejdsmarkedsmodel”. Hvor man kraftigt understøtter faglig organisering, pålægger myndigheder at støtte fagbevægelsen med at fremskaffe oplysninger, stå til rådighed som tolke osv., fjerner ethvert incitament til at udenlandsk arbejdskraft pendler til Danmark, insisterer på at arbejdsretsdomme skal inddrives i andre EU-lande og løser alle de mange andre problemer, der har fået lov at stå uløste siden 1. maj 2004”.

 

 

Comments are closed.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977