Matthias Bartke: “Fagforeningerne troede vi var sindssyge”

Skærmbillede 2014-02-27 kl. 10.54.52

Han er nyvalgt for SPD i Forbundsdagen, men har gennem mange år sat sit tydelige præg på beskæftigelsespolitikken i Hamburg. Og han er ikke bange for at kalde liberaliseringen af det tyske arbejdsmarked for en ”komplet fiasko.” Matthias Bartke gæstede Ceveas konference om ”Fremtidens Arbejdsmarked” den 6. februar.

55-årige Dr. Matthias Bartke er måske nyvalgt i Forbundsdagen for Sozialdemokratische Partei Deutschlands (SPD), men med sin indtræden i den tyske Forbundsdag har han blæst til kamp mod ”den atypiske beskæftigelse” i Tyskland. Den atypiske beskæftigelse Bartke henviser til, skyldes i manges øjne Hartz-reformerne, som hans eget parti gennemførte mellem 2003 og 2005. Reformerne privatiserede store dele af aktiveringsindsatsen, liberaliserede brugen af korttidskontrakter og begrænsede arbejdsløshedsunderstøttelsen. Med Bartkes egne ord, gik man fra at have et system der stræbte efter at ”opretholde en persons status”, til et system der kun ”understøtter en grundlæggende eksistens.”

“Da vi introducerede Agenda 2010 var det svært for os. Fagforeningerne spurgte os ”er I sindsyge?” Og det var selvfølgelig hårdt. ”

Reformerne blev som bekendt gennemført til trods for fagforeningernes protester, og i årene siden er Tyskland af mange blevet hyldet som Europas bedste økonomi.

”Men vi så at ændringerne ikke var positive, så vi var nødt til at rulle ændringerne tilbage,” forklarer Matthias Bartke, da Cevea sidder ned og taler med ham efter hans præsentation ”Skyggesiderne ved Tysklands økonomiske opsving”.

Bartke påpeger selv, den store negative indflydelse reformerne har haft på især det tyske arbejdsmarked. Reformerne har skabt et økonomisk opsving med lavarbejdsløshed, men det har også skabt en helt ny underklasse af ”working poor”. Folk som er relativt fattige, til trods for at de arbejder fuldtid. Op mod 42% af de ufaglærte tyskere bliver nu defineret som working poor, men også op mod 10% af akademikerne hører hjemme i denne gruppe.

En af de ting Bartke og SPD har arbejdet for er en lovsikret mindsteløb på 8,5 EUR/timen (ca. 63,5 DKK), noget som nu er lykkedes, efter SPD er kommet i med i CDU’s store koalition.

”I lang tid sagde fagforeningerne at vi ikke skulle lovsikre mindstelønnen, fordi det var deres ansvar, og vi var faktisk enige, men så viste det sig, at det ikke virkede. Fagforeningerne var ikke stærke nok til at kæmpe for en retfærdig mindsteløn. Derfor har fagforeningerne og SPD i de sidste 8 år arbejdet sammen for en lovsikret mindsteløn.”

Når den nye mindsteløn er fuldt implementeret i 2017, vil den hæve lønnen for mere end 5.000.000 tyske arbejdere, men allerede fra 2015 vil loven gælde arbejdspladser som ikke allerede er dækket af en overenskomst.

Udover mindstelønnen har den nye tyske koalitionsregering også indført et loft på 18 måneder for kontraktansatte personer. Fremover vil kontraktansatte efter 9 måneder også være dækket af overenskomsterne på samme niveau som fastansatte. SPD ville egentlig have sænket loftet til 12 måneder, men CDU var imod det, og derfor endte det med et kompromis på 18 måneder. Som Bartke formulerer det:

”Det eneste problem vi havde, var at kun 25% havde stemt på Socialdemokraterne. Ellers havde vi gjort det bedre.”

Selvom SPD nu har været med til at lovsikre en mindsteløn, opfatter Bartke fortsat fagbevægelsen som en vigtig medspiller på arbejdsmarkedsområdet. Fagbevægelsen vil være repræsenteret i det råd som hvert år skal evaluere mindstelønnen, og Bartke er også positiv omkring fremtidige trepartsforhandlinger i Tyskland.

”Vi mødes fortsat løbende med arbejdsgivere og arbejdstagere, men vi har ingen formelle trepartsforhandlinger som jer, og som vi tidligere selv havde. Det er en af de ting jeg har lært om jer; I er virkelig gode til at sætte jer ned og opnå konsensus. Men nu har vi kun haft en ny Arbejds- og Socialminister i tre uger, så vi må ser hvad der sker.”

Om fremtiden for det tyske og danske arbejdsmarked siger Bartke.

”Løsningen er i hvert fald ikke at introducere en lavlønssektor. I lande som Tyskland og Danmark er vi afhængige af en veluddannet arbejdsstyrke, og lønningerne at nødt til at matche uddannelsesniveauet. Jeg tror vores største problem i fremtiden vil blive udbetaling af pensioner. Både staten og borgerne vil få problemer hvis både lønningerne og pensionerne er lave. Derfor er vi nødt til at arbejde for at så mange mennesker som muligt får en fornuftig løn.”

Comments are closed.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977