Lykketoft: Fagbevægelsen skal redde Danmark

ML

I Tyskland har man i konkurrenpstatens navn ladet lønnen falde, arbejdsdagene blive længere og vilkårene dårligere. Cevea mødte tidligere finansminister Mogens Lykketoft (S) til en snak om, hvordan vi kan undgå samme situation i Danmark.   

af Viktor Grønne, Tænketanken Cevea

Danmark behøver ikke ende samme sted som Tyskland. Men det kræver politiske beslutninger og en mere aktiv fagbevægelse, hvis vi vil undgå faldende lønninger og dårligere arbejdsforhold.

”Jeg hører til dem, der tror på, at hvis man investerer tilstrækkeligt massivt i livslang opkvalificering og uddannelse, så behøver man ikke acceptere, at politiske beslutninger fjerner det sociale sikkerhedsnet eller undergraver det overenskomstmæssige system,” forklarer Mogens Lykketoft.

I Tyskland bliver flere fattige i øjeblikket – også selvom de har et arbejde. I 1989 tjente 10 procent under 3.000 kroner og mens tallet i 2010 var steget til 15 procent. For dem som tjener mellem 3.000 og 15.000 kroner er henholdvis 33 og 37 procent fattige.

Netop overenskomstsystemet har også været under pres i Tyskland. Både fagforeningerne og arbejdsgiverforeninger har oplevet fald i medlemstallet, bl.a. fordi nogle arbejdsgivere synes, at de får mere ud af at forhandle løn og arbejdsforhold decentralt. Men Mogens Lykketoft mener ikke, at man kan sammenligne de to landes systemer.

”For det første er de arbejdsgiverorganisationer, vi har i Danmark, også normgivende, for en masse virksomheder, der ikke er medlemmer. For det andet, så vi gennem mange årtier decentraliseret løndannelsen. Det er mere de andre rammer om arbejdsmarkedet som f.eks. høj organisationsgrad, de afgør om arbejdsmarkedet bliver bevaret, herunder uddannelsesindsats og arbejdsvilkår i en bredere forstand,” siger Mogens Lykketoft.

For at vende udviklingen mener Lykketoft, at man rent institutionelt kan lave visse tiltag, der vil hjælpe til at styrke den danske organisationsgrad.

”Vi skal tilbage til trepartsforhandlingerne, men vi skal også sikre, nogen af de ting som har været oppe i tiden, som så ikke er kommet helt på plads, bl.a. hævelsen af fagforeningsfradraget retter jo en spydspids, mod dem som leverer mere end den allermindste service. Der er hele diskussionen om social dumping, og i forlængelse deraf at give fagbevægelsen et ekstra regelsæt til at håndhæve overenskomsterne.” foreslår Mogens Lykketoft.

Det mislykkede forsøg på at genoptage trepartsforhandlingerne står stadig stærkt i Lykketofts hukommelse. Her indkaldte regeringen arbejdsmarkedets parter for at diskutere hvordan man kunne styrke arbejdsudbuddet, men forhandlingerne brød sammen uden resultat. I sidste ende stod fagbevægelsen tilbage som de store tabere, der i manges øjne havde misset en chance for igen at gøre sig gældende.

”Man kan sige, at det i hvert fald er meget sørgeligt, at det ikke lykkedes at få gang i trepartsforhandlingerne, som jo ikke bare skulle handle om, hvordan man langsigtet kunne øge arbejdsudbuddet kvantitativt, men i stedet burde have koncentreret sig om, hvordan man langsigtet kunne have forbedret det kvalitative arbejdsudbud. Altså, hvordan man kunne transformere noget af det fremtidige rum for lønbevægelser over i en satsning på uddannelse. Det tror jeg vil være fagbevægelsens bedste chance for at hjælpe deres medlemmer i arbejde, men også for at genvinde en etableret position i den generelle samfundsudvikling,” siger Mogens Lykketoft.

Ove Kaj Pedersen har tidligere i Ceveas Magasinet Politik peget på at fagbevægelsen selv er skyld i deres nuværende krise. Ifølge ham, så kludrede fagforeningerne i det i 1970’erne ved at kræve for meget, og siden har politikere forsøgt at begrænse deres indflydelse, så de ikke igen skulle true den offentlige velfærd. Mogens Lykketoft er ikke enig med Ove Kaj Pedersen, men mener i stedet, at fagbevægelsens krise er blevet båret frem af de seneste 10 års politiske initiativer.

”Fagbevægelsen har ikke været alene om det her. Det politiske system har ikke hjulpet fagbevægelsen de 10 år under Fogh. Hvis man ser historisk på det, har den danske models største succes jo været vekselvirkningen mellem hvad fagbevægelsen kunne opnå på egen hånd, og hvad den kunne opnå politisk sammen med Socialdemokratiet,” siger Mogens Lykketoft.

I Tyskland har samarbejdet mellem socialdemokraterne og de tyske fagforeninger netop ført til, at man har vedtaget at indføre en lovbestemt mindsteløn i Tyskland, i et forsøg på at modvirke mængden af lavtlønsjob på arbejdsmarkedet. Mange af de nye job er blevet skabt i servicesektoren, og har i mange tilfælde været en konsekvens af lempede regler i forbindelse med midlertidigt arbejde og deltidsarbejde. Spørgsmålet om hvorvidt vi kan regulere os ud af arbejdende fattige herhjemme er derfor nærliggende.

”Det er en kombination af at håndhæve nogle regler, der fastholder et anstændigt mindsteniveau, og på anden vis fortsætter grundtanken i den danske model om også at kunne finde arbejde, til dem som måske ikke kan opretholde fuldtidsbeskæftigelse. Der er intet nyt i den tankegang. Helt tilbage fra 50’erne har vi i kraft af stærke fagforeninger og høj mindsteløn bevidst fravalgt nogle meget lavtlønnede beskæftigelser i Danmark.” siger Mogens Lykketoft.

På spørgsmålet om almengørelse af overenskomster vil Lykketoft ikke give noget svar, han mener ikke det er hans opgave at gå i teknikaliteterne, men han opfordrer i stedet til at man tør være åbensindet og lære af hvad velfærdsstaterne omkring os gør.

Om fremtiden siger Lykketoft.

”Svaret blafrer i vinden, så længe vi end ikke kan få trepartsforhandlingerne op at stå og begynde at lede efter fælles holdepunkter i den her indsats. Der kan man sige, at man måske nok skulle have defineret opgaven bredere og mere langsigtet end det med arbejdsudbuddet, hvis man skulle have fundet nogle fælles holdepunkter.”

Du kan læse det fulde dialoginterview mellem Jens Jonathan Steen og Mogens Lykketoft her

Comments are closed.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977