Lærerne: Ny test gør folkeskolen ensporet

67352-jpg

Grisen bliver ikke federe af at komme op på vægten, mener Danmarks Lærerforening.

Skolereformen går for meget op i at teste eleverne, og det kan gøre undervisningen dårligere, siger Danmarks Lærerforening.

når nogle forældre, kommuner og politikere begynder at fokusere på resultatet af en bestemt test, så skal du virkelig være en sej lærer, hvis du ikke lader det påvirke din opførsel i timerne,” siger Dorte Lange.

”Vi skal til at måle eleverne med en national test. Det har indbygget en risiko for, at kvaliteten falder, fordi testresultaterne kommer til at fylde for meget i undervisningen,” siger næstformand for Danmarks Lærerforening Dorte Lange.

Hun siger, at test i skolerne ofte smitter af på indholdet i undervisningen.

”Ikke fordi læreren ønsker det. Men når nogle forældre, kommuner og politikere begynder at fokusere på resultatet af en bestemt test, så skal du virkelig være en sej lærer, hvis du ikke lader det påvirke din opførsel i timerne,” siger Dorte Lange.

Hun fortæller, at der allerede i dag er udgivet undervisningsmateriale, hvor eleverne kan øve sig på opgaver, der ligner de kommende tests.

”Det kan være en læsetest, hvor eleverne skal skille ord med streger, så de danner nye ord. Det tester, om du er god til at forstå bogstavssammensætninger, men det giver ikke mening at spilde tid i undervisningen med at træne det. Læseundervisningen skal få eleverne til at forstå, hvad de læser og fortolke tekster. Problemet er, at de testes i noget andet,” siger hun.

Mere kedeligt at gå i skole

Den nye folkeskolereform trådte i kraft mandag d. 11. august, hvor folkeskoleeleverne kom tilbage fra sommerferie.

Vi burde være 3.000 ekstra lærere på landsplan for at løfte den nye skolereform. I stedet har politikerne finansieret den ekstra undervisningstid ved at afskaffe vores forberedelsestid.

Dorte Lange er bange for, at de samlet set kommer til at opleve en dårligere folkeskole.

”Det er der en stor risiko for. Samtidig kan det let blive mere kedeligt at gå i skole, fordi eleverne vil få mere standardundervisning,” siger hun og henviser til, at lærerne med den nye reform og arbejdstidslov får mindre forberedelsestid:

”Lærerne bliver nødt til at køre noget undervisning, som de er sikre på virker. Derfor vil meget undervisning komme til at følge et lærebogssystem mere slavisk. Det betyder, at man kun kan tilbyde de dygtige elever, at de kan læse lidt frem i bogen. Det bliver dødkedligt for nogle af eleverne, fordi de forstår indholdet rigtig hurtigt. Samtidig vil de svage elever risikere at blive koblet af, indtil læreren har tid til at hjælpe dem.”

Det står ifølge Dorte Lange i modsætning til en undervisning, hvor læreren har nok forberedelsestid:

”Så bliver det lettere for læreren at tage udgangspunkt i den enkeltes niveau og tilrettelægge en undervisning, som udfordrer alle elever.”

I det hele taget er Dorte Lange bekymret ved at indføre en reform, som bl.a. betyder, at eleverne skal være længere på skolen, uden at politikerne – ifølge hende – har stillet den nødvendige finansiering til rådighed.

”Vi burde være 3.000 ekstra lærere på landsplan for at løfte den nye skolereform. I stedet har politikerne finansieret den ekstra undervisningstid ved at afskaffe vores forberedelsestid. Vi risikerer et fald i kvaliteten,” siger hun.

Spurgt om det bedste ved reformen svarer Dorte Lange, at hun er glad for, at lærerne skal efteruddannes, så alle har kompetencer på linjefagsniveau i 2020.

”Men jeg er i tvivl, om der er afsat penge nok til at uddanne dem alle,” siger hun.

Comments are closed.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977