Kære regering, i julegave ønsker jeg mig…

Oskar

Af Oskar Larsson

De sidste 3 års regeringsførelse har medført et brud mellem store dele af arbejderbevægelsen og Socialdemokraterne. Hvis venstrefløjen bliver ved med at lægge stemmer til liberal politik, risikerer partierne at miste kontakten til, og støtten fra, den organiserede arbejderklasse. For at vende den udvikling må de røde partier sætte handling bag ordene om en socialt ansvarlig politik.

Regeringens reformer og konsekvenserne de har haft for almindelige mennesker har været skuffende. Men mon ikke det værste har været det underliggende brud med arbejderpartiernes bagland og den manglende respekt for vælgerne, som den førte politik har været udtryk for.

Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti kom til magten på valgløfter om bl.a. velfærd frem for skattelettelser og højere overførselsindkomster. I stedet valgte de sammen med de Radikale at videreføre V-K-O’s dagpengereform, angribe lærernes arbejdsforhold og forringe kontanthjælpssystemet. Det er en klar og tydelig melding fra politikerne om, at de er ligeglade med vælgernes ønsker og forhåbninger om en stærk velfærd. I stedet fører man en nyliberal politik, hvor nedskæringer på velfærden italesættes som det eneste ”ansvarlige”.

Kontakt til baglandet

Som en konsekvens af regeringens politik har 3F og Elektrikerforbundet trukket støtten til Socialdemokraterne. Blik og Rørarbejder forbundet, Malerforbundet, Serviceforbundet, Dansk Frisør- og Kosmetikerforbund og BAT-Kartellet overvejer alle at droppe støtten til Socialdemokraterne. Og hvem kan egentlig bebrejde dem? Fagforbundene har støttet arbejderpartierne økonomisk og politisk med en forventning om, at de ville fortsætte sin historiske opgave – at forsvare arbejdernes interesser. Partierne har sagt tak for tilliden ved at placere en dolk lige mellem skulderbladene på den jævne arbejder.

Efter sådan en oplevelse ville det være direkte dumt, hvis fagforbundene ikke trak støtten og arbejdede for at få de afsporede arbejderpartier tilbage på skinnerne. Men lige nu ser vi ikke de store forsøg fra fagbevægelsen på at få arbejderpartierne tilbage på rette spor. De mange løftebrud og de asociale reformer, som S-SF-R har gennemført siden 2011, lader til at have spredt politikerlede vidt og bredt i fagbevægelsen.

Hvis arbejderpartierne skal have en chance for at fremstå som leveringsdygtige i social politik, er der brug for et gevaldigt sving til venstre og en genoprettelse af kontakten til baglandet. Fagbevægelsen, studenterbevægelsen, og resten af arbejderklassen må igen være dem, der sætter dagsorden, ellers vil den danske venstrefløj stå tilbage uden vælgere. Alternativet er trods alt værre.

De gode idéer

Når man taler om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden, er svaret ofte en noget diffus trio af innovation, kreativitet og viden. Det er umiddelbart meget fint, for der er masser af udfordringer, som vi stadig mangler gode løsninger på. Derfor er det foruroligende, at regeringens politik på uddannelsesområdet har været så ringe. Forarbejdet for folkeskolereformen, fremdriftsreformen, dimensioneringen og SU-reformen har været præget af sjusk og manglende inddragelse af studenterbevægelsen, universiteter, og andre relevante aktører. Det har været brandslukningsaktioner med ensidigt fokus på økonomi.

Regeringens måde at lave reformer på, minder mig om en stresset dag på et cykelværksted. Hvis jeg har travlt, når jeg skal lave en cykel, der har problemer med f.eks. gearene, håber jeg, at det kan løses nemt og hurtigt. Måske er det bare en lille justering, der skal til eller et kabel, der skal skiftes. Men hvis problemet ligger dybere, duer det ikke, at jeg bare laver den løsning, der er hurtigst og nemmest for mig. Hvis det er det, der skal til, må jeg skille hele gearnavet ad, udskifte de deler der er i stykker og smøre det hele op igen. Det tager tid, det er besværligt, og når jeg er færdig, har jeg sort olie op til albuerne. Men cyklen kører godt og vil blive ved med at gøre det i mange år fremover.

Hvis regeringen vil lave reformer, der sikrer et godt uddannelsessystem og et velfungerende sikkerhedsnet, må de også lave sine reparationer grundigt. Studenterbevægelsen og fagbevægelsen må inviteres med til forhandlingsbordet, og så må man i fællesskab finde ud af hvilke ”dele”, der er i stykker, hvordan de skal udskiftes, og hvad der skal til for, at det hele skal køre som en velsmurt maskine.

Drop løfterne, hop i arbejdstøjet

Det koster som bekendt ikke noget at love vidt og bredt. Hvis arbejderpartierne skal genopbygge baglandets tillid, må skaderne på Danmarks arbejdsmarked, uddannelsessystem og velfærd udbedres.

Et oplagt sted at starte ville være dagpengene. Regeringen må hurtigst muligt sørge for at genoprette dagpengesystemet, før endnu flere falder igennem sikkerhedsnettet og må gå fra hus og hjem. Det duer ikke at henvise til en dagpengekommision, der åbenbart arbejder i sneglefart. Den kurs som V-K-O slog ind på fungerer ikke.

Trepartsforhandlingerne mellem regeringen, arbejdsgiverorganisationerne og fagbevægelsen gik på grund, fordi regeringen ville tvinge fagbevægelsen til at gå med på længere arbejdstid. Det giver ingen mening i en krisetid og i en økonomi, hvor arbejdsløsheden er høj og flere af dem der har et arbejde bliver nedslidte og får stress.

For at skabe arbejdspladser kan regeringen påbegynde klimasikring af infrastruktur, landbrug, boliger, skoler, hospitaler og andre offentlige bygninger og genoprettelse af Danmarks velfærd. Også inden for innovation er der nok at tage fat på, hvis energiforsyningen skal blive bæredygtig. Vi har viden og erfaring med vindkraft, og Danmarks lille størrelse giver fleksibilitet og gode muligheder for grøn omstilling.

Men hvis arbejdet først og fremmest skal gå til de danskere, der mangler arbejde, kræver det selvfølgelig, at regeringen tør gøre krav på ordentlige løn- og arbejdsforhold. Uden kædeansvar og samarbejde med fagbevægelsen går det som med Metro-byggeriet, der er en skamplet for såvel fagbevægelse om arbejderpartier.

Genfind rødderne

Venstrefløjen har en hård opgave foran sig, med at genoprette baglandets tillid til det sociale projekt. Men det er det, der skal til, hvis vi skal komme ud af det hul, vi har gravet for os selv og komme fremad.

Vi må kunne byde på visioner om andet end mindre nedskæringer eller tilbagevenden til fordums tiders storslåede velfærdsstat. Vi må kunne præsentere sociale løsninger på fremtidens udfordringer, hvad end det så drejer sig om klimaforandringer, flygtningestrømme, integration, arbejdsløshed eller noget helt femte.

I julegave fra regeringen ønsker jeg mig et stort venstresving, et åbent øre rettet mod fagforeninger og studenterbevægelser og modet til at turde præsentere ambitiøse sociale visioner. For et morgendagens Danmark der er bedre end gårdagens Danmark!

Comments are closed.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977