Jon Lystlund Halkjær: Hartz-reformerne og de tyske dyder

Tyskerne er punktlige, sparsommelige, tilbageholdene og forudseende, lyder myten. De tyske arbejdsmarkedsreformer, Hartz-reformerne, står som det endegyldige bevis på disse dyder – men i virkeligheden har reformerne slået bunden ud af det tyske arbejdsmarked og sendt millioner af tyske lønmodtagere ud i fattigdom. 

Jon Lystlund Halkjær, Ceveas analyseafdeling

Tyskland, den tyske økonomi og den tyske stat er blevet fyrtårn, der guider mange politiske ledere og meningsdannere i Europa og i særdeleshed i Danmark. Fortællingen lyder, at for at genvinde tabt konkurrenceevne gennemførtes nogle af de mest omfattende arbejdsmarkeds- og velfærdsreformer i nyere tid fra 2003 til 2005. Ikke fordi de havde lyst, men fordi det var det nødvendige. Som betaling for denne forudseende nødvendighedens politik, høster tyskerne nu frugterne. Som med så meget andet er denne episke fortælling stærkt problematisk, når den sættes i kontrast til den historiske virkelighed.

Baggrunden for Hartz-reformerne

Baggrunden for Hartz-reformernes implementering skal ikke findes i en punktlig tysk accept af nødvendigheden af at øge uligheden for at øge beskæftigelsen og konkurrenceevnen. I stedet var Hartz-reformerne en måde at imødekomme økonomiske ubalancer skabt af tidligere tiders økonomiske politik. Årsagerne til Hartz-reformerne skal derfor ikke findes i globaliseringen, men i den økonomiske og monetære politik ført i de tidlige 1990’ere.

Årsagerne til Hartz-reformerne skal findes i den økonomiske og monetære politik ført i de tidlige 1990’ere.

I slutningen af 1980’erne og starten af 1990’erne oplevede Tyskland en økonomisk vækst forårsaget af Sovjetunionens kollaps. Beskæftigelsen steg og det samme gjorde inflationen til 5 pct. På trods af, at dette lå langt under EU- og OECD-gennemsnit og at Østtyskland havde desperat brug for vækst, hævede Bundesbank renten med 2,6 pct. fra 1986 til 1990.

Inflationen blev kvalt, men det samme gjorde det indenlandske forbrug. Stigningen i det private forbrug i Tyskland lå fra 1983 til 1993 over OECD-gennemsnittet med en gennemsnitlig årlig stigning på 2,9 pct. I perioden 1994 til 2005 har Tyskland derimod den absolut laveste gennemsnitlige stigning i det private forbrug i hele OECD området på kun 1,2 pct. om året.

Som en yderligere bremse for den økonomiske vækst valgte man fra Vesttysk side at finansiere de omfattende omkostninger forbundet med sammenlægningen igennem omfattende offentlige besparelse og skattestigninger. Den politiske strategi var derfor en tilbageholdende sparekurs.

 Figur 1, analyseafdelingens artikel

Figur 1: Pengepolitikkens effekt på det hjemlige tyske forbrug, 1982 – 2012

Kilde: OECD

Hartz-reformerne

Ved valget i 1998 overtog den Socialdemokratiske Gerhard Schröder ’Europas syge mand’ med lav vækst og eksploderende ledighed. Heraf var 50 pct. af strukturel karakter på over et års varighed. Han genoplivede derfor den tyske tradition for trepartssamarbejde i ’Bündnisse für Arbeit’. Denne trepart kuldsejlede på grund af dilemmaet imellem den økonomiske- og arbejdsmarkedspolitikken: Man ønskede vækst og beskæftigelse, men statens finanser måtte ikke påvirkes. Sparsommelighedens dyd definerede med andre ord udfaldsrummet.

Tabel 1: Hartz-reformerne

Reform: Implementerings dato: Indhold:
Hartz 1 Jan. 2003
  • Introduktion af private aktører i aktiveringsindsatsen
  • Stramning af definition af ’passende arbejde’ og øget mulighed for sanktionering ift. til arbejdsløses rådighed
  • Liberalisering af lovgivning ift. brugen af korttidskontrakter og bureauvikarer
Hartz 2 Jan. 2003
  • Introduktion af mini-, midi- og 1 eurojobs
  • Liberaliserings af reguleringen af den maximale ugentlige arbejdstid for deltidsansatte fra max 15 timer, til en komplet fjernelse heraf.
Hartz 3 Jan. 2004
  • Reorganisering af aktiveringssystemet i linje med en Bestiller-Udfører model, samt delvis organisatorisk sammenlægning af aktiveringen af kontanthjælps- og dagpengemodtagere (meget lige vores jobcenterreform).
Hartz 4 Jan. 2005
  • Sammenlægning af et tredelt socialt sikkerhedssystem, til et todelt dagpenge- og kontanthjælpssystem
Forkortelse af dagpenge Feb. 2006
  • Dagpengeperioden skæres til 12 mdr. modtagere yngre end 54 år (Fra et tidligere max på 26 mdr.) og 18 mdr. for modtagere i alderen fra 55-64 år (Fra et tidligere max på 32 mdr.)
Udfasning af førtidspension 2006 – 2010
  • Forhøjelse af aldersgrænse til førtidspension fra 60 til 63 år
  • Udfasning af reglen om, at arbejdsløse over 58 kan gå ledige uden aktivt at søge arbejde
  • Subsidieret deltidsarbejde for ældre udfases fra 2010.

Kilde: Wunsch (2006), OECD (2012a), Palier & Thelen (2010), Eichhorst & Marx (2011)

På trods af, at Helmuth Kohl havde gennemført skrappe arbejdsmarkedsreformer i 1990’erne uden effekt på beskæftigelsen, blev løsningen på dette dilemma for Schröder en voldsom deregulering af arbejdsmarkedet i form af Hartz-reformerne, uden nogen finanspolitisk stimuli:

løsningen på dette dilemma blev for Schröder en voldsom deregulering af arbejdsmarkedet i form af Hartz-reformerne

Tidsbegrænsningen for anvendelse af vikarer blev ophævet fuldstændigt, og man satser på lavtlønsjobs (mini- og midijobs) med få rettigheder som en trædesten til arbejdsmarkedet. Dagpengeperioden forkortes og førtidspensionen udfases.

Hartz-reformernes effekt

De sociale og økonomiske omkostninger ved, at holde sig religiøst til disse tyske dyder og følge den snævre sparelinje har været enorme.

Figur 2, analyseafdelingens artikel

Figur 2: Andel og antal arbejdende fattige i Tyskland fra 1995 til 2010

Kilde: Kalina & Weinkopf (2012: 5-6) Anm.: Arbejdende fattige er her udregnet ifølge OECDs definition som værende en samlet indkomst på eller under to tredjedele af medianindkomsten.

Som figuren ovenfor viser, er andelen af de beskæftigede tyske lønmodtagere, der tjener under to tredjedele af medianindkomsten steget eksplosivt siden 1995. Således arbejdede mere end 23 pct. af de beskæftigede tyskere i 2010 for en bruttotimeløn på under € 9.15 og knap én mio. tyskere i disse nye minijobs arbejdede for en brutto timeløn på under € 5 i timen. Andelen af prekære og atypiske ansættelsesformer er eksploderet og kan forklare store dele af den beskæftigelsesfremgang Tyskland så fra 2000 og frem. Der er ingen forskning, der har påvist, at disse prekære stillinger fungerer som springbræt til det ordinære arbejdsmarked, tværtimod bliver de tyske ’nyttejobs’ ofte en fælde, hvor folk defilerer imellem disse og arbejdsløshed.

Hartz-reformerne var ikke punktlige og forudseende konkurrenceevneforbedrende reformer, men konsekvensen af overdrevet sparsommelighed og tilbageholdenhed.

Hartz-reformerne og de tyske dyder

Hartz-reformerne indgår i dag som udtryk for det positive ved de tyske dyder: Sparsommelighed, tilbageholdenhed, punktlighed og forudseenhed. Det er forkert, det er konsekvensen af tyskernes nærmest religiøse tilknytning til disse dyder og manglende evne til pragmatisme, når dette er nødvendigt. Hartz-reformerne var ikke punktlige og forudseende konkurrenceevneforbedrende reformer, men konsekvensen af overdrevet sparsommelighed og tilbageholdenhed. Lægger man hertil, at Hartz-reformerne og løntilbageholdenhed ikke kan forklare den tyske eksportsucces under krisen, står de sociale konsekvenser i et skærende, ja nærmest blændende lys. Det er dog ikke det fyrtårn, der skal guide os igennem krisen, som nogen vil gøre det til. Vi skal bruge det til at guide os i den rigtige retning, nemlig væk fra det.

Comments are closed.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977