Jesper Petersen: Sammenhold, snusfornuft og socialdemokratiske værdier

file_6a51f7ae-a4b5-4f17-97f4-ab934715d772

Udgangspunktet for denne udgivelse er heldigvis, at regeringen gerne skal genvinde magten. Det er værd at bemærke, fordi jeg er stødt på folk på den mere yderlige venstrefløj, som antyder, at det faktisk vil være at foretrække, om regeringen bliver væltet eller falder. For så får vi måske ”et andet Socialdemokrati”. Det er venstrefløjsvås, når det er værst. 

af Jesper Petersen, finansordfører for socialdemokraterne

Mit håb er, at regeringen genvinder magten ved næste valg, og at Socialdemokraterne bliver styrket. Det er den bedste garanti for en udvikling, der fastholder og fremtidssikrer en progressiv politik om solidarisk velfærd, jobskabelse, grøn omstilling, et bredt syn på konkurrenceevne og bekendelse til en arbejdsmarkedsmodel – alt sammen til gavn for danskerne, som vi er flest.

Konflikter og håb

Politik handler i høj grad om konflikter mellem synspunkter og interesser. Og vælgerne kan nu engang bedst fortolke politik igennem de konflikter, der kommer på dagsordenen.

Den grundlæggende påstand fra højrefløjens partier er, at vores velfærdsmodel ikke kan overleve. Denne nordiske nation af stoddere er nået til vejs ende. Lønniveauet og skatteniveauet er vores store problemer i Danmark (selv om skatten på arbejde i øvrigt er lavere her end i deres nye modeland, Sverige) og al energi skal sættes ind på lavere skat som nøglen til fremtidig konkurrenceevne. Velfærdssamfundet skal være mere angelsaksisk – mindre lighed og mere marked.

Min (og vores) grundlæggende mission er en helt anden. Vi er ikke færdige – vi skal videre! Og trods en brølende globalisering – så er vores velfærdsmodel jo en succes på rigtig mange fronter. Vi skal være konstant opmærksomme på at økonomien hænger sammen. Næste gang det går så godt som i nullerne, må vi også føre en mere restriktiv finanspolitik end i hvert fald S og SF promoverede dengang.

Det nytter selvfølgelig ikke noget hvis omkostningerne for virksomhederne stikker af. Og vi har da også kunnet sænket forskellige skatter og afgifter. Men grundlæggende vil vi være de bedste hellere end de billigste.

I et socialdemokratisk ledet Danmark investerer vi i mennesker, og tror på at fællesskabet basalt set er vores store styrke. Ja, vi er nødt til hele tiden at modernisere og stille rimelige krav til hinanden – men vi er fortsat blandt verdens rigeste lande, og har en bedre konkurrenceevne end de borgerlige har lyst til at indrømme. Vi står for en balance i tingene, som jeg egentlig tror, de fleste danskere sympatiserer med.

De rigtige konflikter – kombineret med, at vi er dem, der giver håb om at tingene faktisk stadig kan blive bedre for de næste generationer – er blandt nøglerne til nye valgsejre.

Partierne i centrum-venstre (skulle vi i øvrigt ikke i 2014 komme på et bedre begreb?) er dem, der bedst giver alle lige muligheder for at skabe sig det liv, de drømmer om. De ufaglærte, der ikke fik en uddannelse i deres ungdom vil vi give nye muligheder – og de børn, der egentlig har oddsene imod sig, skal vores politik give større chancer. Den amerikanske drøm skal leve bedst i Danmark.

Vi har stadig problemer med negativ social arv og der kan blive langt mere reelt lige muligheder. Men vi er stolte over Danmark, fordi vi faktisk har skabt så lige, trygt og velfungerende et samfund. Og hvis det står til Socialdemokraterne, har vi endnu ikke set det bedste af, hvad Danmark kan præstere.

Udmærkede resultater – men det er ikke nok

Det er sjældent ens resultater, man vinder valg på. De siger dog noget om, hvad man står for. S-R-SF har med skiftende flertal og, indrømmet, vel også med svingende karakter for det kunstneriske udtryk, fået styr på økonomien, fremtidssikret finansieringen af vores velfærd og sørget for at almindelige lønmodtagere får mere ud af deres arbejdsindsats. Vi nedbringer arbejdsløsheden og styrker konkurrenceevnen. Der er lavet udvalgte forbedringer af f.eks. sundheds- og ældreområdet. Vi har gjort ret og pligt til omdrejningspunkt for beskæftigelsespolitikken, og foretager markante investeringer i især infrastruktur, uddannelse og grøn omstilling.

Nogle beslutninger er omdiskuterede og mange vil mene, at der er mangler. Men alt i alt er det vel ikke så ringe endda?

Mens Lars Løkke var statsminister mistede Danmark godt 100 arbejdspladser hver dag. Også om søndagen. Nu er kurven vendt. Der kommer flere danskere i arbejde – som følge af et meget højt offentligt investeringsniveau og en begyndende fremgang i økonomien. Det er ikke kun pga. regeringens politik – men det er også pga. vores politik. Fremgangen vil forventeligt tage til. Den må vi forstå at tage vores berettigede del af æren for.

Venstre: nulvækst, nedslidning af velfærd og skattelettelser

At vinde et valg handler også om, hvem modstanderen er – og at det står klart for vælgerne. Det er for tiden faktisk ganske vanskeligt at blive klog på, hvad Venstres nulvækstpolitik konkret indeholder. De rutter ikke med det. Men jeg og andre har igennem længere tid prøvet at bore i sagen. Det er fast arbejde at jage Venstre op af den politiske hængekøje og få dem til at levere nogle konkrete og ærlige svar!

Efter Venstre første gang fastlagde nulvækst i den offentlige sektor som omdrejningspunktet for deres politik, påstod partiet i lang tid, at det ingen konsekvenser ville have for antallet af offentligt ansatte. Og nej, jeg mener ikke det tal er det eneste væsentlige for at vurdere kvaliteten af skoler, ældrepleje og sygehuse. Men det er dog heller ikke ligegyldigt for mulighederne for at levere en høj kvalitet, at der med nulvækst vil være råd til 33.000 færre offentligt ansatte end med regeringens moderate vækst i den offentlige sektor.

Efter i et år at have benægtet den sammenhæng, måtte Lars Løkke give fortabt. Økonomer, egne borgmestre, tænketanke – alle – sagde dem imod. Går den så går den, tænkte de vist. Men Løkke måtte erkende sammenhængen på Venstres Landsmøde. Dog stadig uden at svare på, hvordan Venstre seriøst vil få det til at hænge sammen, at der bliver flere ældre, dyrere behandlinger på sygehusene og flere, der skal have en uddannelse – uden at bruge en krone mere på velfærd. Måske ligger noget af svaret i det ”slip of mind”, Løkke havde fået placeret i sin tale til Folkemødet i 2013 – nemlig det synspunkt, der skal være brugerbetaling ved lægen.

Jeg tror ikke, danskerne som de er flest, er trygge ved velfærdsudsigterne med nulvækst og brugerbetaling – eller bakker op om den kurs. Her er en folkeoplysende opgave om Venstre at bidrage til for os alle. Man kan jo gå i gang straks over en æbleskive mellem jul og nytår!

En test af Dansk Folkeparti 

Dansk Folkeparti har haft det for let. Jeg mener, de skal testes mere grundigt på deres politik – det burde journalisterne også gøre, men vi kan jo starte med os selv.

DF kommer med udgiftskrævende forslag for milliarder og milliarder af kroner. Hvor skal pengene komme fra? Hvad er det for en flertals-konstellation i blå blok, der skal gennemføre den offentlige vækst, Thulesen Dahl siger, han går ind for (ingen er jo enige med ham)? Nu, hvor DF endelig har opdaget problemerne om social dumping, må man jo spørge hvorfor de intet gjorde i nullerne? Og hvorfor vil de bringe et parti til magten, der taler om tyske lønninger og begrænsninger af konfliktretten.

At stemme på DF er at stemme på Løkkes velfærdspolitik – måske kombineret med at man får en grænsebom til gengæld. Hvor jeg kommer fra i det sønderjyske dækker ordet ”grænse-bom” over slik købt i Tyskland. Og paskontrol er da slet ikke noget, vi har brug for vender tilbage – det generer kun pendlere, erhvervsliv og turister.

DF er rigtig nok en mere indviklet nød at knække for socialdemokrater og mere eller mindre ligesindede. Den længere sociologiske analyse af, hvordan centrum-venstrepartierne med forskellige politiske og retoriske fejl i mange år skubbede kort uddannede danskere i armene på Dansk Folkeparti er der ikke plads til her. Men den er meget væsentlig.

Helt basalt er der rigtig mange danskere i gruppen af tabte S-vælgere, der jo stadig godt kan lide Socialdemokratiets ideologiske grundlag og som kan flyttes til at stemme på et af de røde partier (igen). Men som har behov for stærkere at mærke, at der er venstreorienterede samfundsledere, der anerkender også kortuddannede, udkantsdanskeres værdi i samfundet, lytter og taler op til dem, tilbyder nye muligheder, har ambitioner på vegne af deres børn og tager deres problemer alvorligt.

Sammenhold og snusfornuft

Jeg mener, Socialdemokraterne er det parti, der kan løfte udfordringen fra V og DF og undgå samme flertal som i Norge. Vi må give folk troen på, at den form for velfærdssamfund, som de fleste danskere bekender sig til, det er vi de rette til fremtidssikre og forbedre. Vil man gerne være sikker på, at der er styr på økonomien, at man får kvalitet for skattekronerne, at ens regering er optaget af at skabe flere job og muligheder og at den er socialt indstillet, så er Socialdemokraterne det rette valg.

Der er stadig tid til at gøre mere godt for Danmark før dansk politik går i valgkamp. Om beskæftigelsessystemet, justeringer i styringen af den offentlige sektor, bedre efteruddannelse, bedre erhvervsuddannelser, indsats mod kapitalflugt mm. Og måske finde en ny mulighed for at gennemføre det højere fradrag for faglige kontingenter, som ikke blev til noget, da Enhedslisten ikke var med på en finanslovsaftale?

Danskerne skal ved indgangen til næste valgkamp kunne se, at regeringen kan levere fortsat stabilitet og fremgang i økonomi og beskæftigelse. At vi har skabt råd til en moderat stigning i udgifterne til velfærd trods presset på vores økonomi. Og folk skal opleve, at vi er optaget af at bruge pengene bedre – at vi har klare forventninger til, at den offentlige sektor faktisk leverer kvalitet for skattekronerne.

Jeg tror på, at regeringen allerede i dag står et sted rent politisk, der kan give valgsejren. En snusfornuftig politik, hvor der er balance i tingene. Regeringens partier – igen hviler et særligt ansvar på S – kan absolut stadig blive bedre til at få vores værdier og regeringens samlede fortælling bag politikken til at trænge igennem. Men sejren er allerede nu indenfor rækkevidde. Og med de væsentligste konflikter i fokus i den politiske debat – om nulvækst, velfærd og måden vi skal konkurrere med andre lande på – så får vi også fire år mere. Mindst.

Comments are closed.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977