Jesper Nygård: Det sociale enzym

Jeg er meget bekymret for vores velfærdssamfund. Og hvordan det vil gå i de kommende år. Jeg tror, at det går galt, hvis vi ikke får frivilligheden fra civilsamfundet, virketrangen fra den private sektor og den faglige tyngde fra den offentlige sektor til i meget større omfang at arbejde sammen og understøtte hinanden. Vi skal sluge et par ideologiske kameler! 

Af Jesper Nygård Administrerende direktør i KAB (tiltræder som administrerende direktør i Realdania efter sommeren 2013)

Omsorgssvigt, ensomhedsproblemer og misbrugsproblemer er aldrig mere end 500 meter væk i et land som Danmark. Hvis der findes en løsning på disse problemer, så ligger den i en mere involverende tilgang til andre mennesker, og det bliver i høj grad din egen tilgang og dit eget valg, om du skal gøre en forskel for andre.

Problemstillingen har både økonomiske og holdningsmæssige dimensioner. Vi har en ubalance mellem ydere og nydere af samfundets fælles goder i en skillelinje mellem beskæftigede og ikke-beskæftigede. Vi kan næppe finansiere ønskerne til offentlig service med mere skat. Samtidig er kravene til den offentlige service markant stigende. Fler’ vil ha’ mer’.

Vi har en ubalance mellem ydere og nydere af samfundets fælles goder i en skillelinje mellem beskæftigede og ikke-beskæftigede.

Provokerende mange, jeg møder, opfatter ikke offentlig service eller velfærdssamfundets ydelser som en gestus eller en positiv handling. Den opfattes som en selvfølge. Med pil ned af. Mange opfatter velfærd som ”en sur én nede på kommunen”. Ingen føler sig heldigvis stigmatiseret af at modtage offentlige ydelser. Men desværre er nærmest tværtimod. Enhver opsøger den offentlige ydelse og ser det som en rimelig tilbagebetaling – en rettighed. Det er da et kæmpe paradoks, at de, der bidrager, ikke er glade, og de, der modtager, ofte heller ikke er det.

Er det ren utopi at pege på et velfærdssamfund, som bygger på, at alle bidrager med det, de kan? Med penge, med tid, med omsorg, med engagement eller med kaffebrygning?

Provokerende mange, jeg møder, opfatter ikke offentlig service eller velfærdssamfundets ydelser som en gestus eller en positiv handling. Den opfattes som en selvfølge.

Det tror jeg ikke, at det er. Og derfor vil jeg godt løfte en moralsk pegefinger. Vi skal tilbage til en situation, hvor de, der bidrager, er stolte af det. Og de, der modtager, både er glade for det og også i langt større omfang end i dag yder noget andet til gengæld.

Det handler om at bringe velfærdsstatens værdier – og ikke nødvendigvis dens institutioner – intakte ind i fremtiden! Hvis vi ikke gør noget, så vil vi om 10-20 år kigge tilbage og konstatere, at vi forpassede en historisk mulighed for at bevare den gode – den fantastiske – danske model. Vores samfund har rykket sig rigtig meget de sidste 70 år, og vi skal blive ved med at udvikle det i en bedre retning. Men det kræver, at vi kommer på forkant med udviklingen i stedet for bare at prøve på at følge med. Og det kræver, at vi tør løfte blikket fra de mange daglige problemer og udfordre hinanden på, hvordan vores samfund egentlig ser ud om 10, 30 eller 50 år fra nu.

Det kræver mod. Især fra de politikere, der kæmper fra valg til valg og fra sag til sag. Men også fra de medier og samfundsdebattører, der i mere eller mindre grad spiller bold op ad den samme væg som politikerne og jagter den samme kortsigtede dagsorden. Flaskehalsen peger på os alle som individer. Vi skal ”leve” de værdier, som velfærdssamfundet bygger på. Vi skal tilsætte nogle ”sociale enzymer” og få det til at ske! Fokus skal være på at handle og på at tage ansvar.

Der er en særlig faktor, som kan sætte turbo på værdiskabelse. Nogle særlige fokuserede ingredienser eller konstellationer, der får en masse til at ske. Jeg har valgt at kalde denne særlige faktor for ”det sociale enzym”.

pastedGraphic.pdf

Vi skal lede efter koblinger til menneskers fulde engagement og energi. Her er nøglen til, at vi alle bliver medskabere af velfærd og ikke bare forbrugere af velfærd. Faktisk tror jeg, at omsorg og velfærd drevet af egen vilje og engagement rummer de bedste svar på samfundets største sociale udfordringer.

Vi skal lede efter koblinger til menneskers fulde engagement og energi. Her er nøglen til, at vi alle bliver medskabere af velfærd og ikke bare forbrugere af velfærd.

Lad mig give et enkelt konkret eksempel på en aktivitet med gode sociale enzymer. ”Gældsrådgivning ved køkkenbordet” hedder et projekt, hvor KAB kontakter beboere, som er i restance og tilbyder dem hjælp til at få styr på økonomien og undgå en udsættelse. Mange af dem har mulighed for at få f.eks. boligstøtte, nedsat gældsafvikling eller blot et overblik over deres budget. Men de har ikke selv taget kontakt til kommunen eller deres bank, og mange er ikke kendt af de sociale myndigheder. KAB kan altså komme i kontakt med personer, som ikke umiddelbart ellers ville få eller opsøge hjælp. Projektet er finansieret af staten via satspuljen. En lille investering med et stort afkast. Sidste nye er, at projektet er koblet til markedet. Revisionsfirmaet Ernst & Young og advokatfirmaet Lett stiller timer til rådighed til særligt komplicerede sager som CSR-aktivitet.

Jeg kan komme i tanke om snesevis af andre tilsvarende eksempler i krydsfeltet mellem de 3 sektorer.

Mange virksomheder vil gerne yde gratis arbejde til en god sag. Det skal vi da række ud efter som borgere, som ledere og som politikere. Og tage imod med kyshånd i den offentlige sektor.

Vi skal bevidst gøde jordbunden og fremme udviklingen af det sociale enzym, fordi det skaber velfærdsmæssige resultater i samspillet mellem sektorer. Det er en blindgyde at insistere på, at det gode alene skal komme fra den offentlige sektor, og vi skal blive mere åbne over for, at markedslignende mekanismer i en politisk styret proces kan give det bedste møde mellem borgere og velfærdsproducenter. Jeg tror ikke, at det er et enten-eller-valg mellem marked, politisk styring eller civilsamfund. Jeg tror, at det er et både-og!

pastedGraphic_1.pdf

Ja, der skal sluges ideologiske kameler. Hvorfor ikke modernisere liberalismens eget slogan og flytte det fra ”enhver er sin egen lykkes smed” til ”enhver er vores velfærds smed”? Vi kan sagtens finde barrierer, men de må ikke blive en uoverstigelig sandhed, som vi ikke kan gøre noget ved. Vi har brug for noget vildskab og noget uhæmmet målrettethed, hvis vi skal skære gennem kompleksiteten og realisere noget, som rækker videre end til at optimere kortsigtede sektorinteresser.

Ja, der skal sluges ideologiske kameler. Hvorfor ikke modernisere liberalismens eget slogan og flytte det fra ”enhver er sin egen lykkes smed” til ”enhver er vores velfærds smed”?

Dette er en kærlighedserklæring til velfærdsstaten i en moderne iklædning. Lad os sætte fokus på at finde og udvikle det sociale enzym. Og lad os prøve det af.

Der er mange muligheder for at realisere en drøm om et bedre samfund med styrket sammenhængskraft. Og hvis man ønsker, at en drøm skal gå i opfyldelse, så handler det om at vågne op, gnide søvnen ud af øjnene og handle!

Lad os sammen slippe det sociale enzym fri!!

I et større debatpapir om dette emne har jeg beskrevet disse. Det kan læses på www.detsocialeenzym.dk eller www.facebook.com/detsocialeenzym.

Comments are closed.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977