Jens Jonatan Steen: Politiske sekretariater skal forny lokalpolitikken

2231210-jens-jonatan-steen-direktr-for-cevea

Kommunalpolitikere drukner i administrative opgaver og tunge bilag, mens den politiske magt ligger hos borgmesteren og forvaltningen. Ifølge Tænketanken Cevea er der brug for partipolitiske sekretariater, som skal sikre de lokale politikere mod administrative byrder og gøre den politiske diskussion mere levende.

af Søren Birkegaard, Cevea

Den 23 oktober var både kommunale og nationale politikere samlet i Folketingets Landstingssal for at diskutere det kommunale demokratis betingelser og udfordringer. Og der er meget at diskutere. De fremmødte kommunalpolitiker betonede alle de stigende administrative og læsetunge beslutninger, som de hver uge skal tage stilling til – vel og mærke uden faglig bistand. En ny undersøgelse fra Djøf viser desuden, at politikerne bruger alt for meget tid på administrative sager i forhold til politiske diskussioner. Dette er en naturlig følge af den nedprioritering der har været af kommunalpolitikken siden strukturreformen. Ved reformen blev andelen af kommunalpolitikere per 10.000 borgere således skåret fra 8,7 til 4,7. Det er derfor ikke underligt at den enkelte politiker har mere at se til.

Politikerne bruger alt for meget tid på administrative sager i forhold til politiske diskussioner

Samtidig konkluderer en dugfrisk rapport fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, at borgmestrene – som de eneste fuldtidsansatte kommunalpolitikere – sidder for tungt på magten. Adgangen til den lokale administration og forvaltning skal gå gennem dem, hvilket især går ud over oppositionen. I nogle kommuner er situationen så grel, at borgmesteren og administrationen egenhændigt bestemmer kommunalpolitikken, mens de menige kommunalpolitikere må se til fra sidelinjen uden formelle rettigheder

.

Giv kommunalpolitikerne faglig assistance

Jens Jonatan Steen, analysechef i Tænketanken Cevea, mener, at man bør indføre partipolitiske sekretariater på kommunalt plan. Partisekretariater vil bestå af faglige personer, der kan klæde deltidspolitikerne på til de diskussionerne i byrådssalen, så disse kommer til at handle om politiske beslutninger i stedet for blot at føre til informationsforstoppelse. Samtidig kan sekretariaterne bryde afgørende med borgmesterens privilegerede stilling i kommunalpolitikken og dermed sikre en mere levende politisk debat. Partisekretariater bruges allerede på nationalt plan for at udligne regeringens fordel i kraft af dens direkte adgang til ministerierne, så det er oplagt også at indføre den på kommunalt plan.

Men hvordan begrunder han nødvendigheden af partisekretariater i lokalpolitik?

Jens Jonatan Steen, hvorfor er der brug for politiske assistenter i landets 98 kommuner?

I kommunerne har det akademiske bureaukrati fået vokseværk. Hvis vi kigger på den relative stigning af antallet af djøfere, så er der fra 2001-2011 kommet 118 pct. flere i kommunerne. Trods deres gode hensigter og masser af kompetencer, så udøver de en afgørende indflydelse på kommunalpolitik. En indflydelse, som ikke bunder i et demokratisk mandat, men som på et vist plan uvægerligt vil være styret af egne dagsordner, egen virkelighedsopfattelse og egne værdier. Det sker ikke af ond vilje, men af menneskelige vilkår.

Men forvaltningen er jo politisk styret af borgmesteren som vel sikrer, at alt foregår efter bogen? 

Borgmesteren leder forvaltningen, ja, men det sikrer ikke i tilstrækkelig grad mindretallet og oppositionens rettigheder. Borgmesteren og forvaltningen kan egenhændigt fastlægge kursen for den førte politik i kommunen, og oppositionen har ringe muligheder og forudsætninger for at gøre reelle indsigelser. Den asymmetriske fordeling af viden, som næsten monopolisere informationerne i det voksende embedsapparat er en reel udfordring, når kommunerne bliver større, opgavebyrden tungere, kompleksiteten voldsommere og byrådspolitikerne langt færre. Et partipolitisk sekretariat med mandat til at følge med i forvaltningens arbejde og sætte spørgsmålstegn ved den førte politik vil give oppositionen reelle muligheder for at sætte den førte politik til diskussion og dermed gøre op med borgmesterens privilegerede stilling. Tiden, hvor vi kan afsæt i samfundsteoretikeren Webers opfattelse af bureaukratiet som neutralt og altid underlagt samfundets brede interesse er forbi – der er afgørende interessemodsætninger på spil uanset om kan lide det eller ej. Og disse interesser skal pakkes ud af deres neutraliserende indpakning i New Public Management-ledelse, dagsordener på langt over 500 sider og et abstrakt sprogbrug uden almindelige rækkevide. Vi skal holde fast vores tradition for folkestyre.

Hvilken funktion skal et sekretariat have?

De politiske sekretariater skal klæde kommunalpolitikerne bedre på, både fagligt og politisk. Det kan de gøre ved at assistere med gennemlæsning af de store mængder bilag, kommunalpolitikerne får kastet i hovedet hver eneste uge. Samtidig vil de kunne hjælpe kommunalpolitikerne til at udforme en politisk holdning til tunge faglige emner. Og de skal kunne regne forslagene efter og leverer egne alternative løsninger. Som det er nu, følger politikerne i høj grad administrationens anbefalinger i tunge faglige sager, fordi de ikke kan gennemskue om der er alternative tilgange til problemet. Sådan behøver det ikke at være.

Vil sekretariaterne ikke bare føre til øgede politiske skyttegravskrige ligesom i Folketinget, hvor politiske sager trækker unødvendigt langt ud? 

Kommunalpolitik er langt mere pragmatisk og konsensuspræget end nationalpolitik. Men det er en konsensus, som ikke kun er konstruktiv og engagerende. Den kan jo netop virke kvælende for lokalpolitikken, da for meget enighed nemt kan give en illusion om, at kommunalpolitik kun handler om administrative beslutninger. Den højt besungne lokale pragmatisme kan jo samtidig medvirke til at skabe mistillid og politikerlede. De partipolitiske sekretariater vil skabe mere reel debat omkring de politiske beslutninger og dermed vise borgerne, at der rent faktisk eksisterer alternative løsninger. Og at det rent faktisk betyder noget, om flertallet i byrådet er blåt eller rødt. Dermed vil politiske visioner spille en større rolle. Kommunalpolitik har alt for længe handlet om skole- og plejehjemslukninger. Det skal også handle om nye arbejdspladser, innovative virksomheder og udviklingsmuligheder. Det skal således være et reelt mål at politisere lokalpolitikken i Danmark.

Hvordan skal de partipolitiske sekretariater udformes i praksis? 

Helt konkret skal de politiske sekretariater være forankrede i de politiske partier, som er repræsenterede i de enkelte kommuners byråd. De skal have partipolitisk forståelse, de skal have kompetence til at udfordre forvaltningen og borgmesteren, ligesom de skal bidrage til at varetage kontakt ud i kommunen. De skal således være finansieret direkte af partierne, der frit kan forvalte deres sekretariatsmidler, som de får tildelt på baggrund af deres samlede stemmetal. De enkelte politiske partier kan så prioritere, hvorvidt sekretariater primært skal kaste sig over formuleringer af alternative løsninger, formulering af større visioner eller den direkte borgerinddragelse.

Men vil endnu flere højtuddannede djøfere/embedsmænd ikke bare tilføre endnu et bureaukratisk lag mellem borgerne og det politiske liv?

Det er korrekt, at forslaget kan betyde endnu flere djøfere i kommunerne, hvilket desværre synes at være blevet et grundvilkår. Til gengæld vil det være ansatte, som tjener politikerne, som arbejder idépolitisk og som står til ansvar over for deres politiske gruppe – ikke forvaltningen. En væsentlig pointe er jo netop at det vil står frit for borgerne at ansætte ikke-akademikere på disse poser. De vil vælger selv. Samtidig vil de give kommunalpolitikerne flere ressourcer til at føre politik og vil kunne inddrage borgerne mere aktivt. Det er selvfølgelig ikke en fyldestgørende løsning i sig selv, men det vil være én ud af flere tiltag, der skal holde den danske kommunalpolitik på benene og sikre den til fremtiden.

Comments are closed.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977