Jens Jonatan Steen: Djøficering: større afstand mellem ’forvalterne’ og ’de forvaltede’

jjs

Flere kolde bureaukrat hænder, og færre varme velfærdshænder. Så enkel kunne overskriften lyde, når man zoomer ind på, hvordan udviklingen har været på det administrative og akademiske personale i den offentlige sektor. Djøferne indtager flere og flere kontorstole, og medfører mere kontrol, mere registrering og mere monitorering end hvad godt er.  

Af Jens Jonatan Steen, analysechef i Cevea

”For at kunne effektivisere er [kommunerne] nødt til at ansætte administratorer”, Che konsulent fra KL i Politiken den 2. april 2011

djøfere i kommunerne er steget med 118 pct. over de sidste ti år (2001-2011)

Udviklingen er ikke til at tage fejl af, og antallet af djøfere i kommunerne er steget med 118 pct. over de sidste ti år (2001-2011). Det forholder sig åbenbart således at mere effektivitet kræver flere administratorer(?) – selvom nogle måske ville antage at mere effektivitet kunne overflødige mere administration. Men hvis udviklingen fortsætter, vil der i 2030 være yderligere 22.339 kolde bureaukrathænder til at evaluere, effektmåle og monitorere velfærden. Danmark er klart i førertrøjen, hvad angår ansættelse af djøfere, og ifølge beregninger fra DJØF vil man i fremtiden også mangle djøfere i den offentlige sektor.

Til trods for den stigende djøfisering oplever flere og flere danskere den offentlige sektor som tung og langsom. Samtidig mener over to tredjedele af danskerne, at den offentlige sektor ville fungere bedre, hvis der var færre love og regler. Så mere kontrol og flere akademikere skaber ikke en bedre offentlig sektor, hvis man spørger borgerne. Men i stedet for uhensigtsmæssigt at kaste penge efter djøferne, bør man overveje om de nu også er den rigtige løsning til bedre velfærd. For samtidig med den stigende djøfisering, så er service og kvalitet i det offentlige på vej i den gale retning. Det bør diskuteres om det virkelig er flere djøfere, der er midlet til at opretholde og udvikle de velfærdsydelser som vi lever så højt på i Danmark.

Kommunerne under pres

Kommunerne er under økonomisk pres fra politikerne, og må vælge regnedrenge over rengøringsassistenter for at få et plus i budgettet og på alverdens kontrolskemaer.  I kommunerne er djøfisering blevet et skældsord, der dækker over den stigende andel af administrative arbejde, der skyldes meningsløse kontrolsystemer, der kan være dokumentation for politisk slagskraft. Men den stigende djøfisering kommer ikke ud af kommunernes egen lyst til flere jakkesæt, men fra politikernes ønske om mere kontrol og registrering. Fra politikernes side ligger stramme krav om budgethåndtering, ’skemaficering’ og registrering af, hvordan hver eneste krone bliver brugt, således at man fra politikernes side kan vise, at man kun bruge pengene, der hvor de slår bedst til. Kommunernes velfærd er således under ekstremt pres fra politikerne på Christiansborg og fra de dominerende styringssystemer, som New Public Management, der netop sætter fokus på standardisering og konkurrenceudsættelse.

Kommunerne er under økonomisk pres fra politikerne, og må vælge regnedrenge over rengøringsassistenter for at få et plus i budgettet og på alverdens kontrolskemaer.

Men spørgsmålet er om det virkelig også er mest rentabelt at have en horde af samfundsvidenskabsuddannede til at lege eksperter på kerneområde som skoler, sygehuse og institutioner. Det kan vel næppe være rentabelt at have djøferne til at levere de personlige velfærdsydelser? Men hvordan skal man gå til den offentlige sektor, og hvordan skaber vi en offentlig sektor, der kan holde fast i de nære velfærdsydelser?

Tillid til de rigtige eksperter

Der er behov for flere forskellige faglige indgangsvinkler i de offentlige institutioner, i centraladministrationen og ikke mindst på ministergangene. Når 60 pct. af hver færdiguddannede årgang fra statskundskab ender i den offentlige sektor, risikerer vi, at der kun bliver tænkt på løsninger indenfor den fælles forståelsesramme. Danskernes holdning til den offentlige sektors (manglende) evne til at innovere og nytænke velfærdsydelser kan ses som et symptom på dette. Djøferne er simpelthen ikke repræsentative for det danske samfund. De mange komplicerede regler og bureaukratiske systemer er sandsynligvis en medvirkende faktor til danskernes holdning til den offentlige. Danskerne ligner et folkefærd, der hellere så, at den offentlige sektor var baseret på tillid og nærhed fremfor kontrol og registrering.

Tim Knudsen, professor i offentlig forvaltning fra Københavns Universitet, har tidligere påpeget i ugebrevet A4, at der i høj grad opstår problemer og frustration, når den enkelte ansatte ikke længere kan se den overordnede mening med flere kontrol- og dokumentationsopgaver, og frustrationen over kun delvist at kunne levere de egentligt ønskede velfærdsydelser vokser. Ved i højere grad at satse på øget tillid til den enkelte ansatte, kan denne frustration imødegås, og ikke mindst ved at indrette strukturerne således, at flest mulige beslutninger træffes ud fra nærhedsprincippet – tættest muligt på de implicerede parter, hvor man har bedst mulighed for at vurdere hensigtsmæssigheden af beslutningen.

Den nuværende djøfiseret struktur skaber ikke nye ideer, men er bundet på hænder og fødder af dokumentationskrav, ’skemaficering’ og effektmålinger.

Den nuværende djøfiseret struktur skaber ikke nye ideer, men er bundet på hænder og fødder af dokumentationskrav, ’skemaficering’ og effektmålinger. Man kører fast i en selvforstærkende spiral, hvor den stigende markedsgørelse af tidligere offentlige eller alment menneskelige institutioner generer flere opgaver til djøferne. Kontrol og monitorering giver én virkelighed – tillid og personligt ejerskab en anden. Vi bør som samfund vurdere, hvor mange økonomiske ressourcer vi er villige til at bruge på at afdække den første side af sagen.

Skærmbillede 2013-06-13 kl. 09.08.39

Skærmbillede 2013-06-13 kl. 09.08.46

Comments are closed.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977