Investeringer i velfærd kan hjælpe dansk økonomi

Krisen skyldes grådige finansfyrster fra udlandet og et boligmarked, der stod i flammer. Danmark har kun genvundet 36 pct. af tabt BNP siden krisen. Vi er dermed overhalet af det ellers særligt kriseramte Island.  Vi bør tage ved lære af Tyskland, Norge og Sverige, som har investeret sig ud af krisen ved at fortsatte vækstsporet i den offentlige sektor. Her har lande som Danmark, Holland og Finland på forskellige tidspunkter derimod valgt at stramme den offentlige økonomi. Den danske spareløsning har virket dårligt og taget pusten fra et kommende opsving.

Skal vi have råd til folkeskoler, plejehjem og velfærdsforbedringer, så kræver det, at vi sælger bacon, vindmøller og medicin til udlandet. Men det kræver også, at vi selv har råd til at købe ind i brugsen, sådan at danske virksomheder har et hjemmemarked at sælge varer på.

Ifølge Ceveas chefanalytiker Jens Jonatan Steen skal de danske politikere sætte fokus på den indenlandske efterspørgsel:

Vi kan først få alvorligt bugt med krisen, når danskerne har fået forbrugertilliden tilbage, så den indenlandske efterspørgsel stiger, og investeringsniveauet viser positive tendenser. På den baggrund er det selvskadende krisemedicin at afskedige pædagoger, hjemmehjælpere og andre offentligt ansatte. De kommer til at udgøre en offentlig udgift, når de skal have dagpenge. Samtidig betaler de også mindre i skat og reducerer deres privatforbrug”.

Han forklarer, at staten har været god til at sætte gang i f.eks. byggeriet, hvilket har ført til langt færre arbejdsløse betonarbejdere og tømrere.

Desværre har politikerne valgt en anden vej, når det kommer til de offentligt ansatte. Særligt dengang Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti bestemte i Folketinget, blev livremmen strammet hårdt ind. De kvalte økonomien og tog pusten fra et potentielt opsving,” siger han og henviser til, at antallet af offentligt ansatte faldt fra 2010 til 2012.

Ansæt flere hjemmehjælpere

Ifølge Jens Jonatan Steen er politikernes sparsommelighed ikke den eneste forklaring på, at Danmark er hårdere ramt af krisen end vores nabolande, men han mener, at det er en væsentlig årsag.

Et højere offentligt forbrug kan derfor være en vej til at holde hånden under dansk økonomi og i hvert fald ikke forværre den allerede etablerede krise.

Ser vi på Tyskland, Norge og Sverige, så har de alle brugt flere penge på offentligt forbrug, end vi har. Og de har skabt højere vækstrater end den danske spareløsning. Alle de lande er – i et snævert perspektiv – kommet bedre ud af krisen end Danmark,” siger han.

Sammenligner vi det danske bruttonationalprodukt – som måler antallet af varer og services, Danmark årligt producerer – med tidligere så producerer vi i dag kun 95 kroner, for hver gang vi i 2008 producerede 100 kroner. I Tyskland producerer de i dag for 104 kroner for hver 100 kroner i 2008, og i Sverige er det 106 kroner. I Norge er det næsten 113 kroner.

Fælles for vores naboer er, at de har investeret sig ud af krisen. Det er ikke nødvendigvis smart at øge det offentlige forbrug, men det er i hvert fald ødelæggende at reducere det massivt, når der er lavkonjunktur. I øjeblikket ser det ud til, at de lande, som bruger penge, har den største vækst. Derfor burde Danmark bruge af de penge, vi har på kistebunden, og sikre, at kommunerne ikke bliver ved med at have underforbrug i milliardstørrelsen på deres budgetter. Den nuværende sparekurs med færre arbejdspladser i hjemmeplejen og industrien trækker nemlig penge ud af økonomien og skader et kommende opsving,” siger Jens Jonatan Steen.

Graf

Offentligt forbrug er den billigste jobskaber

Når Danmark er i krise giver det flest job hurtigst, hvis politikkerne ansætter folk i det offentlige.

Der er flere måder, politikerne kan skabe job til danskerne:

–          De kan give skattelettelser, så danskerne får mere lyst til at gå på arbejde.

–          De kan lette selskabsskatten, så firmaerne får flere penge til at ansætte medarbejdere.

–          De kan øge de offentlige investeringer ved at bygge flere veje og folkeskoler, så bygningsarbejderne og industrien får mere at lave.

–          De kan øge det offentlige forbrug ved at ansætte flere børnehavepædagoger, sosu-assistenter og sygeplejersker.  

Set fra statens stol koster alle løsningerne penge. Enten kommer der mindre i kassen som følge af skatte- og afgiftslettelser, eller også ryger der mere ud af kassen i form af anlægsinvesteringer og løn.

Men hvordan får vi flest arbejdspladser for pengene?

Ifølge AE-rådet, som har kigget på tal fra Finansministeriet, så giver det flest job pr. krone – på kort sigt – hvis vi øger det offentlige forbrug. Det kan altså være en klog vej, hvis det handler om at holde hånden under beskæftigelsen i en krisetid.

Her er en tabel over, hvor mange job, det skaber det første år, når staten bruger 1 mia. kr.:

Beskæftigelsesløft pr. mia. kr. Pris pr. job i kroner
Offentligt forbrug 1.750 personer 600.000 kr.
Offentlige investeringer 700 personer 1.4 mio. kr.
Lettelser i selskabsskatten 600 personer 1.7 mio. kr.
Lettelser i personskatten 200 personer 5 mio. kr.

Kilde: AE-rådet på baggrund af Økonomisk Redegørelse fra december 2011.

Det er på kort sigt meget billigere at skabe job ved at ansætte folkeskolelærere, sosu’er, brandmænd og politifolk, fordi det sprøjter penge mere direkte ud i økonomien.

Når det offentlige letter på skatten, så er der risiko for, at danskere, som allerede er i arbejde, ”syr pengene ind i madrassen”. Den risiko er meget mindre, når det er de arbejdsløse, som får et job. De går i stedet ned i Netto og fylder indkøbskurven med dagligvarer.

Veje til vækst i Danmark

  • Ordentlig infrastruktur

Store dele af Danmarks industri ligger i dag på landet. Vi skal være sikre på, at de kan transportere varer nemt og hurtigt. Det kræver, at vi investerer i et gode veje. Samtidig kan det fjerne køerne og få os alle hurtigere til og fra arbejde.

  • Invester i internettet

Hurtige tog og gode veje er afgørende for, at vi kan sende bacon til England og bildele til Tyskland. Men vi skal også blive bedre til at transportere gode ideer. Uanset om du bor på landet eller inde i en by, så skal du have adgang til internet og gode mobilsignaler.

  • Flere vækstvirksomheder

Vi skal ikke sænke selskabsskatten af hensyn til store virksomheder med store overskud. I stedet skal vi bruge penge på at hjælpe små og mellemstore virksomheder, så de kan sælge deres varer i Danmark og i verden. De skaber fremtidens arbejdspladser.

  • Dygtige kollegaer

I løbet af de næste år kommer virksomhederne til at skrige på faglærte, uanset om det er smede, elektrikere, montører eller noget andet. Samtidig går flere og flere ufaglærte arbejdsløse. Vi skal bruge flere penge på praktikpladser til de unge og efteruddannelse til de ældre, så alle kan få lov at bidrage.

  • Skat på bolig frem for arbejde

Det skal kunne betale sig arbejde. Derfor bør boligejere ikke tjene flere penge, når de går i seng om aftenen, end når de går på arbejde om morgenen.

Comments are closed.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977