Hvordan ulighed udhuler sjælen

28-wilkinson-540x304

Af Richard Wilkinson and Kate Pickett. Oversat af Cevea.

Det er naivt at tro, at ulighed kun er et problem, hvis det gør de fattige fattigere, eller hvis det er uretfærdigt. Men sandheden er den, at vi reagerer på ulighed på måder, som psykologisk set er dybt forankrede i os. Vores tendens til at siddestille rigdom udadtil med indre værd betyder, at ulighed farver vores perception eller forståelse af det sociale. Det kalder på dybe, psykologiske reaktioner – følelser af dominans og undertrykkelse, overlegenhed og underlegenhed – og det påvirker måden vi ser og behandler hinanden.

Det er alt for nemt at komme i tanke om eksempler på vores ekstraordinære sensitivitet mod at blive anset som en, der er underlegen. Indiske børn fra forskellige områder i kastesystemet klarer sig næsten lige godt i ”pen og papir”-tests, når de ikke kender hinandens individuelle område1. Børnene i de lavere stillede områder i kastesystemet klarer sig dog ikke nær så godt, når deres status er offentliggjort. Selv den mest diskrete påmindelse om, at nogen tilhører en bestemt social klasse, etnisk gruppe eller køn, som stereotypisk ofte anses som underlegen, er nok til at mindske kvaliteten af en præstation2.

For få år siden udgav vi dokumentation for, at svære og mindre svære tilfælde af psykiske lidelser er tre gange så almindelige i udviklede lande med større indkomstulighed mellem rig og fattig3. En amerikaner vil med al sandsynlighed kende tre gange så mange mennesker med depression eller angst, som det er tilfældet i Japan eller Tyskland. Forskellene mellem landene handler ikke om opmærksomhed, definitioner eller adgang til behandling. For at sammenligne psykiske lidelsesrater internationalt har WHO i en undersøgelse spurgt mennesker i hvert land om deres humør, træthed, temperament, koncentration, søvnmønstre, selvtillid med videre, som har vist sig at være gode indikatorer for psykiske lidelser.

Nyere forskning viser samme mønster. Et forskningsprojekt har undersøgt de 50 amerikanske stater og fandt frem til, efter at have taget højde for alder, indkomst og uddannelsesmæssige forskelle, at depression er mere almindeligt i stater med større ulighed i indkomst. En anden undersøgelse kombinerede data fra mere end 100 rundspørgeundersøgelser i 26 lande og fandt frem til, at skizofreni forekommer mere end tre gange så ofte i ulige samfund end i mere lige samfund.

Så hvad er det der sker? I en betydningsfuld videnskabelig artikel har Sheri Johnson, der er psykolog ved Berkeley, og hendes kollegaer undersøgt en stor mængde dokumentation fra biologiske, adfærdsmæssige og selvrapporterede forklaringer, som foreslår, at en lang række af psykiske lidelser stammer fra et ”adfærdssystem af dominans” 4. Den del af vores udviklede psykologiske sammensætning, som er næsten universel for alle pattedyr, er et system, der genkender og reagerer på sociale rangsystemer i forhold til hierarki, magt og underordning. Studier af afbildning af hjerneaktivitet viser, at der er bestemte områder i hjernen og neurologiske mekanismer dedikeret til, at mennesket kan behandle social rangering.

Johnson foreslår at tilstande såsom mani eller narcissisme har relation til opblæste forståelser af eller bestræbelser på status og dominans. I modsætning til dette synes angst og depression at involvere reaktioner eller forsøg på at undgå undertrykkelse. Psykiske tilstande som antisocial personlighedsforstyrrelse og psykopati, som inkluderer egocentrisme og mangel på empati, er formentlig også træk fra en stærk social dominans drivkraft. Maniodepressiv sindslidelse relaterer sig muligvis fra udslag mellem at stræbe efter status og dominans og at føle nederlag og underlegenhed.

Hvis disse lidelser er relaterede til dominans og undertrykkelse kunne man måske tænke, at det kun viser, at lidelser som f.eks. narcissisme er mere udbredt øverst i det sociale hierarki og andre lidelser, som f.eks. depression, nederst. Men selvom depression ganske vist er langt mere udbredt længere nede af den sociale rangliste, så eksisterer det i alle niveauer af samfundet: Det er de færreste, der er immune over for at føle nederlag. Tilsvarende kan mennesker være narcissistiske eller stræbe efter dominans på alle niveauer i hierarkiet, selvom psykologen Paul Piff har vist, at højere status er associeret med mere uetisk og narcissistisk adfærd. Han fandt ud af, at ejere af mere værdifulde biler var mindre sandsynlige til at tage hensyn til fodgængere eller andre biler: det var også mere sandsynligt at mennesker med en højere status ville tage slik, som egentlig var tiltænkt børn. De havde ydermere en større følelse af berettigelse og var mindre generøse.

Et af de betydningsfulde resultater ved større ulighed i indkomst mellem rig og fattig er, at det intensiverer problemerne med dominans og undertrykkelse samt under- og overlegenhed. Selvom der altid vil være en forbindelse mellem menneskers indkomst og den sociale klasse de føler, de tilhører, vil forbindelsen mellem de to være tættere i samfund med større forskelle i indkomst mellem rig og fattig7.

Et nyt studium af 34,000 mennesker i 31 lande viste, at angst er almindeligt og rammer mennesker i alle niveauer i det sociale hierarki i lande med større indkomstforskelle 8. Et andet internationalt studium har vist at selvforherligelse og fremhævelse af sig selv – at præsentere sig selv på en overgjort måde – var mere udbredt i ulige samfund. Det er måske grunden til, at 93 % af amerikanske studerende troede, at de var dygtigere bilister end gennemsnittet, mens kun 69 % af svenskerne gjorde det samme10. Adskillige år tidligere forudså vi, at mennesker i mere ulige samfund ville føle, at de ikke have råd til at være beskeden i forhold til deres præstationer og kompetence eller færdigheder11.

De dokumenterede stigninger i narcissismerater i USA (som Narcissistic Personality Inventory har målt) er sammenfaldende med voksende indkomstforskelle12. Større materialistiske forskelle skaber en større social distance mellem mennesker. Overlegen- og underlegenhed stiger, status bliver en essentiel del af, hvordan vi bedømmer hinanden, og vi bliver alle mere neurotiske i forhold til, hvordan vi gør indtryk på andre, og hvordan vi bliver set af andre.

Stigende ulighed underbygger alle de måder hvorpå status og klasse implementeres i os fra den tidlige barndom og frem. Beviserne for at den sociale mobilitet er faldet burde ikke overraske os ligesom ideen om, at alle børn bør have lige muligheder nærmere er blevet en fjern drøm13,14. Det burde heller ikke overraske os, at alle de problemer, som er udbredte længere nede af den sociale rangstige – inklusiv vold, dårligt helbred, mobning, fængsling eller institutionalisering, ringe matematik og sprog færdigheder, teenagegraviditeter og dårlige statistikker når det kommer til trivsel og velvære – alle forhold bliver mellem to gange og ti gange så udbredte i mere ulige lande13. USA betaler en høj pris for at være en af de mest ulige af de rige, udviklede samfund.

Mennesker har levet i et utal af forskellige samfundstyper fra det mest egalitære jæger-samler flokke fra vores forhistoriske tid (beskrevet af Christopher Boehm i hans nye bog Moral Origins) til de mest brutale tyrannier. Rent instinktivt ved vi, hvordan vi er omsorgsfulde, hvordan man deler med andre, hvordan vi skaber sociale bånd og venskaber, gensidighed og samarbejde. Vi ved også, hvordan man konkurrerer på status, hvordan man er snobbet, at man ser op til overordnede og ned til underordnede, og hvordan vi taler os selv op. Vi bruger sådanne alternative sociale strategier næsten hver dag i vores liv, men ulighed skifter balancen mellem dem. Et studium som dækker over 26 europæiske lande har fundet ud af, at mennesker i mere ulige lande er minde villige til at skride til handling og hjælpe andre – uanset om de er syge, gamle, handicappede eller andre i samfundet15.

Det er svært at undgå konklusionen, at vi bliver mindre behagelige mennesker i ulige samfund. En af de mere kendte konsekvenser ved ulighed er, at mennesker trækker sig fra at engagere sig i samfundslivet, og det er mindre sandsynligt at borgerne føler, at de kan stole på hinanden. Det skyldes til dels, at angst gør os mere bekymrede over, hvordan andre vurderer og dømmer os. Gode sociale relationer er nøglen til menneskelig trivsel. Undersøgelse efter undersøgelse viser, at relationer i høj grad beskytter helbredet16 og er essentielle for lykke17,18. Og nu hvor vi kan sammenligne veldokumenterede data fra forskellige lande bliver vi mindet om, det vi vidste intuitivt – at ulighed skaber splittelse og socialt nedbrydende.

 

1. Hoff K, Pandey P. Discrimination, social identity, and durable inequalities. The American economic review 2006;96(2):206-11.

2. Steele CM, Aronson J. Stereotype threat and the intellectual test performance of African Americans. Journal of Personality and Social Psychology 1995;69(5):797.

3. Pickett KE, James OW, Wilkinson RG. Income inequality and the prevalence of mental illness: a preliminary international analysis. J Epidemiol Community Health 2006;60(7):646-7.

4. Johnson SL, Leedom LJ, Muhtadie L. The dominance behavioral system and psychopathology: evidence from self-report, observational, and biological studies. Psychol Bull 2012;138(4):692-743.

5. Zink CF, Tong Y, Chen Q, Bassett DS, Stein JL, Meyer-Lindenberg A. Know Your Place: Neural Processing of Social Hierarchy in Humans. Neuron 2008;58(2):273-83.

6. Piff PK, Stancato DM, Cote S, Mendoza-Denton R, Keltner D. Higher social class predicts increased unethical behavior. Proc Natl Acad Sci U S A 2012;109(11):4086-91.

7. Andersen R, Curtis J. The polarizing effect of economic inequality on class identification: Evidence from 44 countries. Research in Social Stratification and Mobility 2012;30(1):129-41.

8. Layte R, Whelan CT. Who Feels Inferior? A Test of the Status Anxiety Hypothesis of Social Inequalities in Health. 2013.

9. Loughnan S, Kuppens P, Allik J, Balazs K, de Lemus S, Dumont K, et al. Economic inequality is linked to biased self-perception. Psychological science 2011;22(10):1254-8.

10. Svenson O. Are we all less risky and more skillful than our fellow drivers? Acta Psychologica 1981;47(2):143-48.

11. Pickett K, Wilkinson R. The spirit level: Why greater equality makes societies stronger: Bloomsbury Publishing USA, 2010.

12. Twenge JM, Konrath S, Foster JD, Campbell WK, Bushman BJ. Egos inflating over time: a cross-temporal meta-analysis of the Narcissistic Personality Inventory. J Pers 2008;76(4):875-902; discussion 03-28.

13. Wilkinson R, Pickett K. The spirit level: Why greater equality makes societies stronger: Bloomsbury Publishing USA, 2010.

14. Krueger AB. The rise and consequences of inequality in the United States. Center for American Progress, Washington DC., 2012.

15. Paskov M, Dewilde C. Income inequality and solidarity in Europe. Research in Social Stratification and Mobility 2012.

16. Holt-Lunstad J, Smith TB, Layton JB. Social relationships and mortality risk: a meta-analytic review. PLoS Med 2010;7(7):e1000316.

17. Layard R. Happiness: Lessons from a New Science. London: Allen Lane, 2005.

18. Dunn EW, Aknin LB, Norton MI. Spending Money on Others Promotes Happiness. Science 2008;319(5870):1687-88.

 

Comments are closed.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977