Har partifarve en betydning i kommunalpolitik?

Nogen har den opfattelse er, at der ikke er forskel på politikere i centrumvenstre til kommunalvalget. Det er næsten lige meget, om man stemmer på en kandidat fra S, RV, SF eller Ø. På overfladen ser de da også ens ud. Den typiske kandidat er en hvid mand med videregående uddannelse og 50 somre på bagen. Men skraber man lidt i overfladen, kommer store forskelle på partierne frem. Vi har spurgt centrumvenstre byrådskandidater om hvad de prioriterer politisk. Klare forskelle på holdninger og prioriteringen af særligt økonomiske spørgsmål viser sig.

af Christian Vedersø Østergaard, Cevea

Kandidaterne fra centrumvenstre ved dette kommunalvalg er en meget homogen gruppe. Gennemsnitsalderen for en byrådskandidat er knap 50 år, og to tredjedele af kandidaterne er mænd. 16 pct. har en erhvervsuddannelse som længste fuldførte uddannelse, mens mere end to tredjedele har en videregående uddannelse. Hele 36 pct. har en bachelor- eller kandidatgrad fra en lang videregående uddannelse. Fordelingen varierer ikke synderligt partierne imellem.

Vi har bedt kandidaterne i centrumvenstre vælge de maksimalt fem politikområder, de finder vigtigst som kandidater. Her er de tre klart mest populære emner folkeskolen (61 pct.), ungdomsarbejdsløshed og lærepladser (49 pct.) og arbejdsmarked og social dumping (48 pct.). I bunden af prioritetslisten finder vi integration, kriminalitetsbekæmpelse og seksuelle minoriteters rettigheder.

 

Hvad prioriterer kandidaterne politisk?

Politikområde Andel i pct.
Folkeskolen 61
Ungdomsarbejdsløshed og lærepladser 49
Arbejdsmarked og social dumping 48
Kommunens økonomi 40
Socialt udsatte 40
Klima og miljø 40
Ældrepleje 32
Erhvervslivet i kommunen 32
Kultur og fritid 32
Daginstitutioner 28
Transport 21
Integration 10
Kriminalitetsbekæmpelse 4
Seksuelle minoriteters rettigheder 1

Forskelle på kandidaterne

I figuren nedenfor er alle centrumvenstres kandidater afbilledet på den måde, at man kan se, hvad dem der har valgt et givent politikområde sandsynligvis også har valgt. Jo flere der har valgt de to samme politikområder, desto tættere på hinanden er de i figuren nedenfor. Mange som har valgt eksempelvis ”arbejdsmarked og social dumping” har også valgt ”ungdomsarbejdsløshed og lærepladser”, mens få har valgt ”erhvervslivet i kommunen” – derfor henholdsvis korte og lange afstande.

Skærmbillede 2013-10-30 kl. 13.33.35

På kortet kan man se, hvordan de forskellige politikområder lægger sig i forhold til hinanden. De er markeret med fed skrift. Man kan også se på kortet se, hvilke baggrundsfaktorer, der stemmer overens med besvarelserne. De er angivet i kursiv. Her ses for eksempel, hvordan ungdomsarbejdsløshed prioriteres i meget vid udstrækning af kandidater, der selv er under 30 år gamle.

Samtidig viser selve den første akse i figuren henholdsvis vægtning af platformen i byrådet til at ændre ting med kommunen eller ting i kommunen. Jo længere ude til højre på førsteaksen, desto mere er prioriteringerne af områder, der direkte relaterer sig til kommunens budget og til arbejdet som byrådspolitiker, mens man orienterer sig mere mod overordnede værdier og problemer, som ikke nødvendigvis og kun løses i byrådssalen jo længere til venstre, man kommer på førsteaksen. Andenaksen angår vægtning af traditionelle velfærdsområder overfor vægtning af kommunens erhvervsliv og økonomi.

Fire slags kandidater

Med baggrund i besvarelserne fra kandidaterne og kortet ovenfor kan man se fire idealtypiske kandidater:

1. Den lyserøde velfærdskandidat

Prioriterer daginstitutioner, folkeskolen og ældreplejen politisk. Har typisk en mellemlang videregående uddannelse og er kandidat i en kommune med mellem 70.000 og 85.000 indbyggere. Er sandsynligvis SF’er eller socialdemokrat.

2. Den lilla erhvervslivskandidat

Prioriterer særligt det lokale erhvervsliv og kommunens økonomi. Har en lang videregående uddannelse og er en mand. Er i alderen 40-49 år og typisk radikal.

3. Den grønne klimakandidat

Prioriterer klima og miljø til kommunalvalget og kommer fra en stor kommune. Er under 30 år gammel og er formentlig ikke socialdemokrat, men kan både være fra Enhedslisten, SF eller De Radikale.

4. Den mørkerøde arbejdsmarkedskandidat

Prioriterer arbejdsmarked og social dumping, ungdomsarbejdsløshed og lærepladser samt socialt udsatte. Er typisk kvinde og er kandidat fra SF og især Enhedslisten.

Det skal understreges, at der er tale om tendenser, og at man kan finde radikale kandidater, som kan betegnes som ”mørkerøde arbejdsmarkedskandidater”, mens man også kan finde ”lilla” kandidater fra Enhedslisten.

Forskelle på partierne

I forlængelse af ovenstående kan også vises, at der er store forskelle på kandidater i de forskelle partier. Man kunne fristes til at tro, at hvert partis kandidater måske matchede en særlig idealtype, men det er ikke helt tilfældet. Alle partierne har kandidater, som prioriterer nogle af de ting, som ellers ligger uden for normen blandt kandidaterne på centrumvenstre.

Kandidaterne fordeler sig overraskende systematisk ud fra deres partier. I figuren nedenfor er parti-tilhør indsat som en baggrundsvariabel som alder, uddannelse og kommunestørrelse ovenfor. Her ses, hvordan kandidaterne fordeler sig skråt ned gennem kortet. Hermed skal forstås, at tyngdepunktet blandt partiernes kandidater lægger sig her i kortet. Alle partierne har altså både velfærds- og klimakandidater, men tyngdepunktet er ned gennem kortet på denne akse. Her er partierne sindrigt fordelt på en lige linje, hvilket illustrerer forskellene på partierne.

Kort med partier2

Forskellen ligger i den økonomiske politik

Så alt i alt ses, at der er store og væsentlige forskelle mellem partierne i centrumvenstre, men at nogle af mønstrene for partierne er de samme. Danmark har ikke et grønt parti, der kunne tegne sig for klima-kandidaterne, men i stedet er der i alle centrumvenstres partier kandidater, som prioriterer klima og miljø ved kommunalvalget. Parallelt hermed ses, at ingen af partierne har en overvægt af kandidater med særligt fokus på velfærdsydelser og –services, men at det er til stede i alle partierne. Forskellen er i høj grad en forskydning mod sydøst i kortet fra Enhedslisten mod De Radikale. Jo mere højreorienteret partiet er på den traditionelle højre-venstre-skala, desto mere prioriterer man økonomiske spørgsmål i kommunen.

Så svaret til spørgsmålet “Har partifarve en betydning i kommunalpolitik?” er et klart ja. Selvom kandidaterne ser ens ud, så har de vidt forskellige politiske prioriteringer, som i påfaldende grad følger den traditionelle højre-venstre-skala.


_________________________

Der er i omegnen af 3.500 kandidater i de fire partier Enhedslisten, SF, Socialdemokraterne og De Radikale, og lidt over 1.000 har besvaret vores rundspørge.

Comments are closed.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977