Saila Naomi Stausholm: Handelsaftale med USA udhuler demokratiet

europaiverden

Hvis man interesserer sig for international handelspolitik, det transatlantiske forhold eller måske bare synes USA er skræmmende og spændende, så har man måske fået 2 nye ord i sit ordforråd: TPP og TTIP. Det står for Trans-Pacific Partnership og Transatlantic Trade and Investment Partnership. Det er de to handelsaftaler, USA lige nu forhandler. Og de har potentiale til at ændre ikke bare international handel, men også hvordan vi lovgiver og regulerer herhjemme.

af Saila Naomi Stausholm

Det er ikke nogen hemmelighed, at der ikke er sket meget i Verdenshandelsorganisationen WTO de seneste 10 år. Selvom det i december lykkedes at få en aftale på plads i Bali, var det et meget lille skridt der mest skulle gøre nogle procedurer lettere i havnene. Stilstanden skyldes, at udviklingslandene har stillet sig sammen og kræver en mere fair frihandel. Nu er de store lande blevet utålmodige – ikke mindst på grund af en krise, hvor de godt kunne bruge øget handel til at sætte gang i væksten. Derfor går USA nu forrest i forhandlinger uden om WTO.

TTIP’en – Trans-Pacific Partnership og Transatlantic Trade and Investment Partnership – er en et forsøg på at skabe en frihandels aftale imellem EU og USA. Den anses for at være ambitiøs, men også ekstremt vidtgående. Ikke bare er målet at afskaffe al told mellem USA og EU inden for meget kort tid – der skal også gøres op med ”det 21. århundredes handelsbarrierer”. Og hvad er så det? Det er for eksempel EU’s forsigtighedsprincip, som betyder, at langt flere kemikalier og fødevaretilsætninger er forbudt her end i USA. Sidste forår sad jeg i en høring i Repræsentanternes Hus, hvor en direktør fra den amerikanske kemikalieindustri brokkede sig over, at mange af de kemikalier, som de tilsatte til drikkevandet overalt i USA, slet ikke var lovlige i EU. Og tænk, hvor mange ekstra jobs de kunne skabe på deres fabrik i USA, hvis de også fik lov at eksportere til Europa. Enhver, der er vokset op med det danske postevand i hanen og siden har smagt drikkevandet i USA, synes måske det lyder lidt skræmmende.

der skal gøres op med ”det 21. århundredes handelsbarrierer”. Og hvad er så det? Det er for eksempel EU’s forsigtighedsprincip, som betyder, at langt flere kemikalier og fødevaretilsætninger er forbudt her end i USA

Der er rigtigt mange reguleringsmæssige barrierer mellem EU og USA som forhindrer eksport. Mange af dem giver god mening at bløde op for – f.eks skal diabetesmedicin det er godkendt i EU godkendes påny af de amerikanske myndigheder i FDA. Nogle gange kræver de nye forsøg, og det kan blive rigtigt dyrt for f.eks. danske pharma-producenter. Jeg er også sikker på, at EU-regler og USA-regler for, hvor sikkerhedsselen eller vinduesviskerne skal sidde, er præcis lige gode til at beskytte os i trafikken. Der er ikke nogen grund til, at bilproducenter skal sætte dem forskelligt alt efter hvilket marked de skal sælge til, det er blot fordyrende.

Gensidig anerkendelse på store dele af EU og USAs produktstandarder, er på mange måder lige så fair som at åbne sit marked via lavere told.

Mindre rum til politik

Men TTIP’en går endnu længere. TTIP’en vil oprette et reguleringsudvalg, hvor begge parter skal forelægge kommende regulering og dets effekt på handel. Det indfører en konsekvent tankegang i al regulering, hvor det skal måles og vejes på hvorvidt det skader frihandel. Og i den vurdering skal man selvfølgelig høre virksomhederne ad. Hvis der er en regulering, en virksomhed eller sektor ikke er vild med, vil det blive et stærkt våben at komme med en dyster vurdering af hvor dårligt det vil være for den internationale handel.

Et andet interessant begreb i TTIP’en er Investor-State Dispute Settlement. TTIP er nemlig, som navnet foreskriver, ikke bare en handelsaftale. Det er også et investeringspartnerskab. Investeringer skaber mange flere jobs end øget frihandel alene. Men for at vi tør investere i hinandens lande, skal det juridiske selvfølgelig være på plads. Ens investeringer skal være beskyttet, så man ikke taber på dem, hvis nu politikerne beslutter sig for at regulere det område man har satset på. Derfor skal man ved denne instans kunne lægge sag an mod regeringer, der indfører regulering, som får værdien af ens investering til at falde.

virksomheder skal kunne lægge sag an mod regeringer, der indfører regulering, som får værdien af ens investering til at falde.

Den slags dispute settlement mechanisms er ikke nye – de findes i flere af EU’s øvrige handelsaftaler. Men der er ingen tvivl om, at det er et skridt, der tager magt fra folkevalgte politikkere og giver det til virksomheder.

Iblandt liberale er det svært at få hænderne ned over det nye momentum i global frihandel. Selvom mange klassiske liberale gerne ser en tilbagevenden til multilateralismen i WTO, er de fleste dog bare positive over, at der endelig sker noget. Endelig dropper staterne deres protektionistiske politik til fordel for vækst og samarbejde. Og der er bestemt også økonomiske vurderinger, der er til at tage og føle på: TTIP’en vil skabe vækst i USA og EU svarende til et helt års ekstra BNP. Og selvom USA vil få mest ud af den relativt set, er der stadig tale om masser af jobs i EU – heraf 15-20.000 i Danmark. Og det kan man vel næppe takke nej til midt i en krisetid?

Der er dog ikke tale om jobs, der bliver oprettet den dag aftalen underskrives. Der er betydelig usikkerhed om tallene – og selv hvis de holder stik, vil det være over en meget lang årrække. Til gengæld kan vi være sikre på, at hensynet til virksomhedernes eksport og investeringer kommer til at veje endnu tungere i lovgivningsprocessen. Frihandelsaftalerne gør ikke borgerne mere frie. De gør virksomhederne mere frie fra staterne.

Comments are closed.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977