Grazina Gruzdiene: Fagbevægelsen i Litauen kæmper sig fremad

Grazina Gruzdiene, formand for det litauiske fødevareforbund.

Der er lyspunkter for den litauiske fagbevægelse i form af nye love, et Nordisk ’organiseringsakademi’ og en ny forståelse blandt de unge. Men fagbevægelsen, som var forbudt under Sovjet, kæmper fortsat for at finde sit eget ståsted. Det kan være op ad bakke, for det politiske system er ikke gearet til at inddrage arbejdsmarkedsparterne, og arbejdsgiverne er heller ikke interesserede i det.

Kun mellem 10 og 15 procent af det litauiske arbejdsmarked er organiseret, og tallet i den private sektor ligger langt under tallet for den offentlige. Den gennemsnitlige danske løn er næsten fire gange højere end den litauiske, og der er ikke noget der hedder den 6. ferieuge.  Det er de realiteter Grazina Gruzdiene, som formand for det litauiske Fødevareforbund, dagligt kæmper mod.

”Folk troede, at når vi blev medlem af EU, ville alting blive bedre, når vi implementerede diverse direktiver osv., og den idé hersker stadig, men i stedet er vi blevet et land med lave lønninger til fordel for resten af Europa. Faktisk er det blevet en stor udfordring, at vestlige arbejdsgivere kommer hertil, og tillægger sig den samme dårlige tilgang til fagbevægelsen, som litauiske arbejdsgivere har; de følger ikke arbejdstidsreglerne, overenskomsterne om løn og alle mulige andre regler”, indleder Grazina Gruzdiene.

Liberaliseringen presser på
Under Sovjet var fagforeninger ikke tilladt, og det var derfor en helt ny kultur, der skulle opbygges, da Litauen i 1991 fik sin selvstændighed. Lovgivningen på området var også meget sparsom, og man skulle helt frem til 2002, førend den første samlede arbejdsmarkedslov trådte i kraft, som blandt andet fastsatte krav om ferie, løn og arbejdsmiljø.

For tiden er der politiske diskussioner om at liberalisere arbejdsmarkedsloven; arbejdsgiverne vil have øget fleksibilitet gennem øget arbejdstid, akkurat ligesom i nabolandet Letland. En arbejdsgruppe under ministeriet evaluerer løbende arbejdsmarkedsloven, og det forventes, at et ændringsforslag vil skulle komme her fra, men processen er ikke transparent.

”Det er skræmmende, at de indtil nu ikke har involveret sociale partnere i denne arbejdsgruppe. Derudover er det reelt ikke transparent, hvem der er medlem af gruppen, eller hvem som i fremtiden vil blive inviteret. Det udgør selvfølgelig en stor udfordring for os”, forklarer Grazina Gruzdiene.

Netop på grund af den manglende tradition for fagbevægelser, er der heller ingen tradition for trepartsforhandlinger eller sektoraftaler. På nuværende tidspunkt er der kun to sektoraftaler i Litauen; en for lærerne og en for skovarbejderne. Det tvinger Fødevareforbundet til at forhandle individuelle overenskomster på de 21 fabrikker, som de organiserer. Noget som er meget ressourcekrævende.

”Vores arbejdsgiverforeninger er meget svage, og de støtter ikke sektoraftalerne. Det gør det kun endnu sværere at forhandle og følge aftalerne”, siger Grazina Gruzdiene.

Arbejdsgiverne er ligeglade med fagbevægelsen
Typisk indgår Fødevareforbundet 3-årige aftaler med mulighed for lønforhandling hvert år, men det er sjældent at arbejdsgiverne tager de årlige lønforhandlinger seriøst. Alligevel er det ikke muligt for Fødevareforbundet at indgå i en kollektiv konflikt, fordi arbejdsgiveren på papiret opfylder samtlige af sine forpligtelser, og konflikten vil derfor blive kendt ulovlig.

Et eksempel på litauiske arbejdsgiveres foragt overfor fagforeningerne er et større litauisk bryghus, vi dog ikke kan nævne ved navn. Da Fødevareforbundet forsøgte at organisere fabrikken, var direktøren i starten imødekommende og tilbød en ordning, hvor fagforeningskontingentet ville blive trukket fra lønnen og overført automatisk. Kort efter at Fødevareforbundet havde været på besøg og de første arbejdere havde meldt sig ind, vendte direktøren imidlertid på en tallerken i forbindelse med en ’nedskæring’, hvor det meget belejligt kun var organiserede arbejdere der mistede deres job.

Politisk støtte til fagbevægelsen
Alting er dog ikke nedadbakke i Litauen. I juni 2013 vedtog parlamentet en lov, der giver tillidsvalgte ret til 60 timers betalt fagforeningsarbejde om året. Samtidig blev det muligt for studerende, arbejdsløse og pensionister at være medlem af fagforeningerne. En udvikling Fødevareforbundet har været rigtig glad for, men som der også har været problemer med i praksis.

”Vi er glade for loven om de 60 timer, men loven eksisterer desværre kun i teorien. I praksis tolker arbejdsgiveren det som, at du har for lidt at lave, og derfor får du bare noget ekstra arbejde. Det er også ærgerligt at loven kun omfatter tillidsvalgte og ikke alle ansatte. Når vi indgår overenskomst, er vi nødt til at forhandle os frem til, og vi må mødes med de ansatte hver 3. måned. Ellers sker det desværre ikke”, forklarer Grazina Gruzdiene.

Nordiske fagforeninger hjælper med udvikling
Siden 2013 har Fødevareforbundet også været en aktiv deltager i Baltic Organising Academy (BOA), et samarbejde mellem en række nordiske fagforeninger, der blev etableret i erkendelse af, at en svag fagbevægelse i ét land skader fagbevægelsen i hele Norden. Fra dansk side deltager Dansk Metal og 3F i samarbejdet, som fokuserer på at udvikle ’organising’ evnerne i hele Norden.

”BOA har givet os et nyt perspektiv på medlemsinddragelse, som virkelig fungerer. Det har fuldstændig ændret vores opfattelse af, hvordan man indgår i dialog med medlemmerne”, siger Grazina Gruzdiene.

Det nye perspektiv har blandt andet betydet, at Fødevareforbundet i høj grad er gået væk fra at se sig selv som en serviceyder for medlemmerne, men i stedet forsøger at styrke medlemmerne selv.

”Man må forstå at fagforeningerne ikke er servicevirksomheder, men at man skal sikre medlemmerne en ordentlig løn, så de selv kan købe services. Det er medlemmerne, som er fagforeningens magt. Man skal have folk til at forstå, at de også selv må være aktive for at få bedre arbejdsforhold, og det kan de bl.a. gennem fagforeningerne. Vi forsøger at opbygge denne indflydelse gennem vores medlemmer, og vi bruger mange ressourcer på at uddanne dem til at kunne fortælle deres historie og gøre dem til en del af fagforeningen, men det er selvfølgelig lettere sagt end gjort”, fortæller Grazina Gruzdiene.

Forsøger at skabe ’fagforeningsdannelse’
Fagbevægelsen fylder fortsat meget lidt i den offentlige debat i Litauen. Som Grazina Gruzdiene siger, forsøger de at gøre sig bemærket i medierne, men netop på grund af fagbevægelsens historie, bliver fagbevægelsen heller ikke set som den naturlige repræsentant for arbejderne. Samtidig bliver børn og unge heller ikke introduceret til fagbevægelsen andre steder, og det gør at ’fagforeningsdannelsen’ i Litauen er mindre end i Danmark. Dette er noget som Fødevareforbundet er opmærksom på, og forsøger at ændre.

”Forskellen mellem Danmark og Litauen er, at vi aldrig hører om fagbevægelsen i børnehaven og skolen. Vi forsøger at få den samme form for ’fagforeningdannelse’, men det er svært at få det gennemført. Vi er fx i dialog med lærerforbundet, for at finde ud af, hvordan man i udvalgte fag kan formidle budskabet om fagforeningerne til børnene. Den manglende viden gør det også svært for os at tale med unge, fordi de ikke ved præcist hvordan fagforeningerne kan hjælpe dem. Når det er sagt, har unge mennesker alligevel større tendens til at blive medlemmer, fordi de ikke har en sovjetisk opfattelse af fagbevægelsen som noget dårligt. De er mere fri”, siger Grazina Gruzdiene.

Senere på året er der præsidentvalg i Litauen, hvor den siddende præsident, Dalia Grybauskaitė, forventes at blive genvalgt. Ligesom præsidenten formentlig vil fortsætte, vil det litauiske Fødevareforbund også fortsætte kampen for et mere velorganiseret litauisk arbejdsmarked.

Comments are closed.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977