Gentag Eduard Bernsteins opgør med naivisterne

33f0a16d83478a164a2d2b143f8dc3f4

Socialdemokraterne er hverken hjerteløse eller hjernedøde, Men de er naive. De har en tiltro til, at hvis bare man skaber velstand, hvis bare man stimulerer virksomhederne, så vil det, før eller sidden, sprede sig i form af velfærd.

af Lars Trier Mogensen, journalist

(Transskribering af hans tale med bogreceptionen for “Socialdemokratiske tænkere”)

Tak for ordet. Men ikke mindst; tak for bogen. Jeg ved ikke om det er fordi, jeg ikke har fulgt med, eller det er fordi jeg ikke har læst de rigtige bøger. Men jeg har nogen gange haft  svært ved, at finde ud af hvad Socialdemokratisme gik ud på. Derfor har det været en tankevækkende aha-oplevelse at læse en lang række af de kapitler, der er i bogen Socialdemokratiske tænkere. For nu begyndte det faktisk at stå frem for mig, at der er et projekt der hedder socialdemokratisme. Der er nogle bærende værdier som også rummer energien og kimen til, måske at inspirere de partifolk i socialdemokratiet, som i dag har det svært

Der var særligt et kapitel som fangede min interesse. Det var det kapitel som Anders Dybdal selv har skrevet om en af “the founding fathers”. Eduard Bernstein. Problemet er at når man siger Eduard Bernstein, så tænker Socialdemokrater i dag: “Er det måske Niels Bernsteins” bror? Fordi Socialdemokrater lytter i dag måske mere til Niels Bernstein, som sidder ovre i nationalbanken, end de lytter til nogle af de erkendelser, som Eduard Bernstein kom frem til, da han grundlagde det tyske socialdemokrati. Erkendelser som også i høj grad har inspireret Socialdemokraterne i Norden.

Eduard Bernstein havde to fundamentale erkendelser. Han var udsprunget af arbejderbevægelsen, som dengang var en eller anden afart af marxister. Dengang indså man nogle af de enorme uligheder, som den fremvoksende industrilasering skabte. Han gjorde sig to erkendelser, som jeg tror lønmodtagere i hele det forgående århundrede skal glæde sig over. Den første erkendelse var at kapitalismen ikke, som marxisterne ellers troede det, ville opløse sig selv. Det er ikke sådan at der er en iboende destruktion, der gør at den før eller sidden vil bryde sammen. Og derfor kom den anden erkendelse; man kan ikke sidde og vente på, at arbejder starter en revolution.

Det lyder måske ikke af meget i dag, og måske også en anelse langhåret. Men de to erkendelser var grundlaget for Socialdemokratismen.Det at man ikke bare, som marxisterne troede, kunne forvente at kapitalismen ville bryde sammen, og at man derfor ikke kan vente på at arbejderklassen ville starte en opstand. Derfor stiftede han så den pragmatiske ide, at man skulle bruge demokratiet til at styre markedet.

Hvor er den social indignation?

Det er desværre ikke det vi oplever i dag. Jeg tror ikke at der er særlig mange vælgere der stadig oplever, at socialdemokratiet bærende tanke er, at ville bruge demokratiet til at styre markedsudviklingen, for at afbløde dets markante og mærkbare ulighedeffekter.

Og så et spørgsmålet: er den førte politik hjerteløs eller hjernedød?

Umiddelbart er der en række træk ved den førte politik, som man kan kalde hjerteløs. Regeringen sagde i sit eget regeringsgrundlag, at den gerne ville måles på at fattigdommen falder i Danmark. Realiteten er desværre, at der bliver flere fattige i Danmark, og at uligheden er stigende. Der sker samtidig en udhuling af overførslerne, da man har ændret den måde, hvor man løbende opregulerer dem på. Så man må sige, at der er en lang række effekter af den politik man fører, som man godt kan kalde hjerteløs. I den forstand at det gå imod regerings egen målsætning, om at reducere fattigdommen og reducere uligheden. Men nej – når jeg hører Henrik Sass stå rørstrømsk at fortælle (red: I denne tale) om kampen imod populister og konservative, så tror jeg faktisk på at den sociale indignation er i takt. Det er den også hos Helle Thorning, Bjarne Corydon og alle mulige andre. Jeg tror sådan set på, at Socialdemokraterne har det hjerte og den sociale indignation intakt.

Det går fantastisk godt i Danmark

Men så må man jo spørge: Er politikken så hjernedød? For når man laver et reformamok, som fører til at folk løber skrigende bort, og har meget svært ved se og mærke hjertet. Hvad pokker er det så der sker

Der må jeg så sige: Nej. Faktisk er politikken heller ikke hjernedød. For i virkeligheden går det fantastisk godt i Danmark. Det er der måske ikke så mange der har opdaget endnu. Men realiteten er at det, hvis man kigger på nøgletallene, er gået helt svimlende godt, siden regeringen er trådt til for dansk økonomi. Det danske aktieindex er blevet fordoblet siden 2011. Aktieejere i Danmark har tjent fedt og holdt en aktiefest, siden den her regering er trådt til. Målt på det kriterium, som er meget konkret og håndgribeligt parameter, for hvordan en økonomi klarer sig, så har regeringen formået at fordoble værdien af Danmarks aktier. Det er ret flot.

Hvis man kigger på, noget af det man fokuserede på i gamle dag, sådan noget som betalingsbalancen, så er det sådan, at der er et historisk højt overskud på betalingbalancen. Ja faktisk så er det sådan, at hvis vi akkumulerer de seneste 12 måneders overskud på betalingsbalancen, så er overskuddet det højeste i 60 år. Man skal helt tilbage til dengang Hans Hedtoft var Statsminister, for at finde en situation, hvor betalingsbalancen var så stærk som den er i dag.

Hvad så jobbene? Beskæftigelsen? Ja; danske virksomheder har aldrig haft så mange ansatte, som de har i dag. Gennem de seneste måneder og siden regeringen trådte til, har danske virksomheder faktisk ansat væsentligt flere mennesker, end de nogenside har gjort før.

Så hvad er det egentligt der er galt?

Ja. Problemet er helt grundlæggende, at vi er kommet ind i en situation, som vi kan kalde en jobløs vækst. Det betyder, at det måske i virkeligheden på grund af fyringerne, at virksomhederne klarer sig så godt på aktiekurserne. Når betalingsbalancen er god, så er det fordi den indlandske efterspørgsel er kollapset. og vi ikke længere importerer varer. Det er fordi vi ikke længere har råd til dem, eller fordi vi ikke tør bruge pengene. Og når virksomhederne ansætter folk, så er det ikke længere i Danmark. Det er sådan at danske virsomheder i dag, har flere ansatte i udenlandske datterselskaber, end de har herhjemme.

Så vi har en situation, hvor vi har velstand uden velfærd. Som man engang sagde. En velstand ikke længere spredes i vælgerhavet. Det vil sige, at man har fået en meget ulige situation, hvor rigtig mange tjener penge på regeringens politik. Men der er altså ikke rigtig noget der drypper ned, på en måde der kan mærkes.

Socialdemokraterne er blevet for naive

Her tror jeg, vi finder svaret på hvorfor Socialdemokratismen er i krise. Socialdemokraterne er hverken hjerteløse eller hjernedøde, Men de er naive. De er native på samme måde som Marxisterne var det. Som Eduard Bernstein sagde det, så kan man ikke bare sidde, og vente på at kapitalismen brød sammen. På samme måde så tror jeg, at Socialdemokraterne i dag er blevet grebet af en ligende naivitet. De har en tiltro til, at hvis bare man skaber velstand, hvis bare man får stimuleret virksomhederne, på en måde så aktiekurserne stiger. Hvis bare man kan eksportere og ansætte andre steder. Så vil det, før eller sidden, sprede sig. Hvis bare man får lavet nogle udbudsreformer, så vil det, før eller sidden, føre til at folk får en arbejde.

Det er der bare ikke nogen der tror på. Og derfor er der heller ikke nogen der vil stemme på Socialdemokratiet. Der må man nok bare, med Svend Aukens ord, konstatere, at markedet er en god tjener, men en ond hersker, og at det ikke vil skabe velfærd af sig selv.

Der mener jeg at rigtig mange Socialdemokrater, også dem der har haft hjerte og hjerne med, burde bruge påsken på at læse den her bog. For jeg mener, at man skal finde tilbage til den styrke og jernvilje, som Eduard Bernstein havde i sit opgør med Marxisterne, som man måske i dag skulle bruge i opgøret, med den meget naive tilgang iblandt det vi, i mangel på bedre ord, kan kalde den nyliberalistiske tro på, at markedet i sig selv fører til at folk får det bedre.

Det er ikke sådan længere, at når tidevandet kommer, så løftes alle både op. Det er i hvert fald det folk mærker; en stigende utryghed; en frygt for at en børn og nære formår at få en uddannelse og forsøge sig selv. Så jeg tror, at det Socialdemokraterne kan lære af den her bog, er at begynde at gribe tilbage til et opgør, med forstilligner om at tingene kommer af sig selv. Og erkende at aktiefest og udbudsreform ikke er noget, der gør folk flest mere frie. I stedet skal man gribe tilbage til de erkendelser, som den Socialdemokratiske tænkning kastede af sig den gang for, igen med Eduard Bernsteins ord, at ture at gå ind og bruge demokratiet, til at forme markedsudviklingen til at sikre sig at den velstandsstigning, som regeringens politik har været med til at skabe, er noget der spreder sig i form af velfærd.

Det har man set før, og derfor tror jeg på, at det vil ske igen. Socialdemokrater kan i hvert fald ikke længere undskylde sig med, at de ikke havde denne bog. Tak for ordet

Comments are closed.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977