Folkeskolereformen giver eleverne mere indflydelse

antorini3-jpg

Skoleskemaet er udvidet, der kommer nye fag, og der bliver flere aktiviteter uden for klasselokalet. Eleverne kommer til at bevæge sig mere, de bliver mere fortrolige med it, og der bliver større mulighed for at rykke undervisningen ud i naturen eller eksempelvis hen på den lokale musikskole.

Af Christine Antorini, undervisningsminister

Meget bliver anderledes med folkeskolereformen. Det er der blevet skrevet og sagt meget om. Men i snakken om alt det nye, er det vigtigt at huske på, at tiltagene i den nye folkeskole ikke er grebet ud af luften. Mange elever har allerede positive erfaringer med, hvordan man kan gøre brøkregning sjovere eller hvordan man kan bevæge sig samtidig med, at man lærer om novellegenren. Folkeskolereformen er derfor også en øvelse i at lære af de erfaringer og iagttagelser, som lærere og elever på mange skoler allerede har gjort sig. Kun sådan når vi målsætningen om, at alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan, uanset deres baggrund og forudsætninger.

Ét centralt aspekt ved folkeskolereformen har der dog ikke altid været så meget fokus på: Nemlig at eleverne får større indflydelse på deres skoledag. Eleverne skal i endnu højere grad – sammen med lærerne, skolelederne og forældrene – inddrages og være med til at udvikle undervisningen.

Skoledagen bliver mere spændende og relevant for eleverne, hvis skolen imødekommer deres interesser, behov og forudsætninger. Og det er nødvendigt. Med den tidligere folkeskolemodel fik vi ikke alle elever med. For mange unge forlader folkeskolen uden de helt grundlæggende kompetencer som for eksempel at kunne regne og skrive på et tilstrækkeligt højt niveau, og de fagligt stærke elever bliver ikke udfordret nok.

Fremover vil eleverne eksempelvis kunne deltage i arbejdet med at udvælge skolens valgfag og påvirke, hvordan tiden til understøttende undervisning skal bruges. Det kan også være en dialog om, hvorvidt klassen skal læse Harry Potter eller Tove Ditlevsen, og om de efterfølgende skal skrive en rapport eller lave en fremlæggelse for klassen.

Heldigvis kan vi også, hvad angår elevinddragelse læne os op af erfaringer fra danske skoler. Vi ved, at eleverne bliver både fagligt dygtigere og trives bedre, når de inddrages i undervisningen. Det viser en undersøgelse af effekterne af elevinddragelse, som Danske Skolelever har gennemført med støtte fra Undervisningsministeriet. Faktisk viser undersøgelsen, at styrket elevinddragelse har potentiale til at forbedre elevens karaktergennemsnit med et helt karakterpoint. Inddragelsen øger simpelthen elevernes evne til at reflektere og anerkendelsen, som ligger i at blive hørt, øger elevernes trivsel.

En anden måde at inddrage eleverne på er ved at lade dem undervise hinanden. På rigtig mange skoler har man eksempelvis indført digitale patruljer eller mediepatruljer. De består af elever på tværs af årgange, som vurderer skolens digitale læringsmidler og byder ind med, hvordan man kan arbejde med it i undervisningen. Andre skoler, som eksempelvis Grøndalsvængets Skole i København, bruger patruljerne som support og ringer efter eleverne, når der er problemer med computere eller andet.

Espergærde Skole i Helsingør Kommune arbejder med venskabsklasser på it-området, hvor de ældre klasser hjælper de yngre med alt fra at gemme dokumenter, skrive med forskellige skrifttyper eller en e-mail. På den måde får de ældre elever gentaget det, de har lært, og det øger indlæringen. Samtidig har det en positiv effekt på trivslen, fordi eleverne lærer hinanden at kende på tværs af klassetrin.

Med elevinddragelse i det omfang ændres lærer- og elevrollen. Læreren bliver i højere grad en slags facilitator for undervisningen og bestemmer, hvad der skal læres om, mens eleverne for eksempel selv kan stå for at søge litteratur og finde materialer. Det giver eleverne en ejerskabsfølelse over det givne emne.

Elevinddragelse er med andre ord ikke nyt. Vi har prøvet det før. Til gengæld har vi på tværs af kommuner og skoler en opgave i at få delt viden og erfaringer med elevinddragelsen.

Og der bliver masser af gode eksempler at lære af. Med 10 millioner kroner fra Undervisningsministeriet er Danske Skoleelever sammen med forskere fra Aarhus Universitet sat 52 nye forsøg i gang med dette skoleår, som alle har til formål at generere nye erfaringer med dialog og elevinddragelse. Erfaringerne herfra deles naturligvis med landets øvrige skoler, så de har god inspiration til skoleåret 2015/2016.

Der er brug for alle gode kræfter, når vi skal gøre en god folkeskole bedre – ikke mindst elevernes.

Comments are closed.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977