Folkeskolereformen ændrer ikke elevernes hverdag i et snuptag

20140708210610_2Eleverne er netop kommet tilbage i skole efter sommerferien. En skole som på nogle områder er forandret og på andre er mere genkendelige. Umiddelbart kan den største forandring ses i elevernes skoleskema. Fag har fået nye navne og indhold, nye fag er kommet til og lektiecafe afslutter den længere skoledag. Alt sammen synlige tegn på, at folkeskolereformen er trådt i kraft med dette skoleår. 

af Mette With Hagensen, formand Skole og Forældre 

De største forandringer, som reformen vil medføre, er dog ikke umiddelbart synlige i elevernes skema.

Som noget nyt skal skolens og forældrenes ansvar i skole hjem samarbejdet skrives ned på papir, så det bliver tydeligt for enhver, hvilke krav, der stilles til både skolen, forældrene og dermed også eleven.

Det er nyt, at lærerne mere konkret skal arbejde med læringsmål og evaluering. Det skal defineres for hver enkelt elev, hvad eleven skal lære, om eleven lærer det og hvordan de enkelte læringsmål skal opnås.

Den nye understøttende undervisning vil også komme til at sætte sit præg på elevernes hverdag. Det gælder både krav om mere bevægelse i undervisningen, krav om, at lærere og pædagoger i højere grad udvikler fagligt understøttende aktiviteter som museumsbesøg eller besøg på en lokal virksomhed. Også lektiecafeen vil ændre elevernes skolegang.

Skole hjem samarbejde
Vi ved fra nordisk forskning, at et godt samarbejde mellem skole og hjem bevirker at børnene får gode relationer til skolens voksne og elever, at eleverne trives bedre i skolen og at eleverne er mindre tilbøjelige til at blive mobbere eller blive ofre for mobning.

Forskningen viser også, at i hjem, hvor forældre taler positivt om barnets skole, de voksne i skolen, klassekammeraterne og klassekammeraternes forældre, trives børnene bedre og får bedre skoleresultater. I disse hjem er det også helt naturligt at forældre følger med i barnets skolearbejde ved at lave hjemmearbejde sammen med børnene, deltage i skolearrangementer og tale om skolen med barnet.

Det betyder selvfølgelig ikke, at forældre ikke må være kritiske over for skolen, det betyder blot, at kritikken skal holdes på voksenniveau og ikke være et samtaleemne med børnene ved middagsbordet. Hvis børnene kommer fra skole og fortæller, at de har haft vikar og ikke lavet noget, så nytter det ikke at sige, at de ikke har styr på tingene på skolen. Det, der nytter, er at kontakte skolelederen med kritikken, da det er skolelederen, der har ansvaret for vikardækning.

Samarbejde er kernen i den danske folkeskole, og når vi skal til at definere ansvaret, skal vi huske at holde fast i samarbejdet og ikke blot pege fingre ad hinanden og forlange en given adfærd af skolen og af hjemmene.

Tydelige forventninger til hinanden er grundlaget for et godt samarbejde. Derfor er det vigtigt, at der både i skolebestyrelsen og i de enkelte klasser tales om, hvilke forventninger klassens voksne og forældrene har til hinanden. Forventer forældrene at blive orienteret, hvis barnet har glemt idrætstøj, overtrådt en klasseregel eller fået en faglig evaluering? Forventer klassens voksne at blive orienteret om udfordringer med hjemmearbejdet, konflikter mellem elever eller spørgsmål til skolens aktiviteter? Ikke alle forventninger kan indfries, men at tale om hvilke forventninger man har til hinanden og hvorfor man har netop disse forventninger kan danne grundlag for aftaler og samarbejde mellem skole og hjem som understøtter barnet skolegang.

Nye læringsmål
Fælles Mål er det sæt af tekster, der definerer, hvad eleverne skal lære i folkeskolen. De reviderede Fælles Mål og arbejdet med læringsmål kan med folkeskolereformen blive en ny platform for et godt skole hjem samarbejde, hvor forældrene bliver mere involveret i ansvaret for børnenes læring.

Undervisningsministeriet skriver følgende om, hvordan Fælles Mål skal omsættes i undervisningen: ”Læringsmålsstyret undervisning handler om, at læreren hele tiden sætter sig mål for, hvad eleverne skal lære, og løbende gennem undervisningsforløbet justerer kursen ud fra målene. Målene tydeliggør over for eleverne, hvad de skal lære, og undervejs drøfter læreren og de enkelte elever, hvordan det går med at nå målene”.

Forældrene vil gennem en ny digital og dynamisk elevplan i højere grad kunne være med på sidelinjen og støtte op om læringsmålene hjemme.

Understøttende undervisning

Lektiecafe er et af elementerne i den nye understøttende undervisning. Her er det Skole og Forældres forventning, at elevens deltagelse og arbejde i lektiecafeen aftales med forældrene i hvert enkelt tilfælde, så opgaver og ansvar bliver defineret i et samarbejde mellem lærer, elev og forældre.
De to andre elementer i den understøttende undervisning, bevægelse og fagligt understøttende aktiviteter, vil begge bidrage til at få mere motiverede elever. Et museumsbesøg i tilknytning til historietimen eller et besøg på en virksomhed som forberedelse til det nye fag Uddannelse og Job, vil sikre mere motivation blandt eleverne.

Folkeskolereformen ændrer derfor ikke elevernes hverdag i et snuptag. Der er imidlertid ingen tvivl om, at hverdagen for en elev i løbet af de næste par skoleår vil blive ændret betydeligt. Det er Skole og Forældres forventning, at ændringerne til blive til det bedre.

Comments are closed.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977