Fleksibilitet: et tveægget sværd sløves

2231210-jens-jonatan-steen-direktr-for-cevea

Af Louise Bjerre Bojsen

Interview: I Danmark har vi længe været rollemodel for omverdenen med vores unikke arbejdsmarkedsmodel, som kombinerer en gensidig fleksibilitet med gennemgribende økonomisk tryghed. Det er opskriften på et dynamisk arbejdsmarked. Jens Jonatan Steen som er Analysechef i Cevea forklarer, hvad der sker, hvis vi begynder at underminere den såkaldte ”Danske Model”, som vi ellers alle profiterer så godt af.   

Den Danske Model er karakteriseret ved et dynamisk arbejdsmarked med en stor tilpasningsevne, som traditionelt set forbindes med mere liberale markedsøkonomier. Men samtidig er den også kendetegnet ved økonomisk lighed og tryghed for borgerne. Det er denne særlige kombination, som gør modellen unik.

Jens Jonatan forklarer, hvordan man kort fortalt kan reducere et fleksibelt arbejdsmarked til to konkrete ting: ”På den ene side skal det være fleksibelt for arbejdsgiverne i forhold til at kunne fyre og hyre. På den anden side skal det også være fleksibelt for arbejdstageren, så man kan skifte mellem og finde nye job. Samtidig skal det også muliggøre et arbejdsliv, som kan tilpasses det enkelte menneskes liv. Et hvert menneske gennemgår forskellige faser i et liv, hvor man som følge deraf vil have forskellige behov. Denne sidste brik er nok der hvor halter i dag. Fleksibiliteten er høj for både arbejdsgivere og arbejdstagere, når det handler om jobskifte, men det halter i forhold til vores livsfaser ”. Arbejdsmarkedet må derfor være forandringsparat.

Han forklarer, at vi generelt set regner fleksibilitet for noget positivt og siger, at det er det i udgangspunktet også: ”For arbejdsgiverne er fleksibilitet et væsentligt konkurrenceparameter. Vores skyhøje fleksibilitet og danske europarekord i jobskifte giver danske virksomheder uvurderlige fordele i forhold til landene omkring os. For arbejdstagerne er det vigtigt at kunne få et liv til at hænge sammen, fordi arbejdsmarkedet er fleksibelt”.

Fleksibilitetens negative slagside

Forholdene er dog ikke helt så rosenrøde, som de måske synes at være. I en række lande som f.eks. Tyskland og Frankrig, er fleksibiliteten ikke delt ud på hele arbejdsstyrken. Tværtimod har den medvirket til at skabe et opdelt arbejdsmarked. Jens Jonatan forklarer:

”På den ene side, finder vi den del af arbejdsstyrken, som har høj jobsikkerhed. Det er en gruppe som typisk er faglærte eller har længerevarende uddannelse. De er karakteriseret ved bindende kontrakter, lange opsigelsesfrister og mere rigide ansættelser. Modsat finder man i den anden ende dem, der ingen faste rammer har. Det er mennesker eller løsarbejdere i atypiske ansættelser på deltid, nedsat tid eller korttidskontrakter, som har lavere løn og langt færre rettigheder end de fastansatte. Det er polarieringen, hvor der stor forskel på trygge in-sidere og utrygge outsidere, hvor sidstnævnte netop er dem, der oppebærer den høje fleksibilitet. Det er altså fleksibilitet for de få”.

Han beskriver, hvor vigtigt det er, at fleksibiliteten, som i større omfang er tilfældet i Danmark ligeligt fordelt og direkte afhængigt af en høj social og økonomisk sikkerhed. Selvom der også i Danmark er stor forskel i fleksibiliteten mellem f.eks. ufaglærte stillinger og akademikerjob. Fleksibilitet er først stærk, når den gælder os alle sammen. Udfordringen på længere sigt – siger han – er, om vi kan fastholde den fleksibilitet, vi har på det danske arbejdsmarked og som er forudsætningen for, at vi er den befolkningsgruppe i Europa, der skifter mest job: ”Det er en rekord vi bør være stolte af. Men i takt med at den offentlige forsørgelse i form af kontanthjælp og dagpenge undermineres – hvilket vi allerede er godt i gang med – så vil arbejdstagerne begynde at forlange mere bindende kontrakter og længere opsigelsesvarsler. Det skaber en række problemstillinger, fordi fleksibiliteten lever på et fundament af en høj sikkerhed, og hvis den forsvinder, så eroderer hele fundamentet for den stærke position, som Danmark ellers har stået i. Vi står med et stærkt våben i vores fleksible arbejdsmarked, men det er et tveægget svær, som sløves alvorligt i disse år ”.

Er deltid en lurende trussel for Den Danske Model?               

I Danmark går udviklingen i retning af færre fuldtids- og flere deltidsjob, som netop risikerer at skabe en skæv fordeling af fleksibiliteten. Hvor det for nogle gælder, at de ønsker at arbejde fuldtid men blot ikke kan finde arbejde, så er de fleste danskere faktisk godt tilfredse med at være deltidsansatte. Jens Jonatan forklarer, at det kan være et problem, hvis man f.eks. udnytter det under en lavkonjunktur: ”Deltid er en kompliceret størrelse, fordi det det kan virke godt i enkelte situationer, men kan være skadeligt på lang sigt. F.eks. kan arbejdsdeling være en attraktiv løsning for arbejdstagerne i en lavkonjunktur med faldende efterspørgsel på arbejdskraft, hvor det kan være en solidarisk løsning, der skaber flere job. Omvendt kan deltid også være en genvej for arbejdstagere, der gerne vil presse lønnen ned og gerne vil forringe arbejdstagernes rettigheder”.

Jens Jonatan fortæller, at man som deltidsansat ikke har de samme rettigheder som en fuldtidsansat, og derfor er den deltidsansatte billigere: ”Deltid kan være en underminering af et solidt, tillidsbaseret arbejdsmarked, hvor alle har samme rettigheder. Skræmmeeksemplet er Tyskland, hvor oprettelsen af deltidsjobs er en af de forklarende årsager til fremkomsten af ”working poor”.

Han beskriver yderligere at der er to sider af fleksibilitet – en som kan være god, og en som er knap så god: ”En selvvalgt fleksibilitet når vi gerne vil være mere sammen med vores familie i en periode og derfor går på deltid, det er positivt. Men hvis alt for mange mennesker går ned på deltid, fordi de eksempelvis føler sig presset til det, så kan det være med til at erodere det marked, som vi har i dag”.

Det er tilpasningsdygtigheden i Den Danske Model, som er det essentielle. Men vi må ikke blive for fokuseret på fleksibilitet alene, forbi det altid vil være direkte afhængig af sikkerheden, mener Jens Jonatan. Begynder vi at skære ned på sikkerheden, så mister vi fleksibiliteten.

Han forklarer, at hvis vi underminerer systemet, vil vi få en helt anden type af krav fra arbejdstagerne, som i sidste ende vil ødelægge virksomhedernes tilpasningsdygtighed i forhold til skiftekonjunkturer og faldende efterspørgsel i økonomi. Bliver vi ved med at forringe dagpengesystemet, så vil arbejdsmarkedet i længden miste sin tilpasningsevne, hvorfor vi også vil blive mindre konkurrencedygtige:

”Vi er ved at udhule både det fleksible og sikre ved vores ellers så anerkendte danske model. De styrkepositioner vi har haft, er vi gradvist ved at underminere. Vi arbejder os mod et mindre trygt arbejdsmarked, end hvad vi har været vant til”.

Ifølge Jens Jonatan bliver vi nødt til at sætte foden på bremsen i forhold til de reformer, som øger usikkerheden i forhold til det danske arbejdsmarked: ”Vi bør genskabe trygheden til dagpengesystemet, men vi bør også forsøge at udtænkte nogle nye ideer. Jeg tror ikke, vi bør søge tilbage til noget, vi engang havde. Jeg tror derimod, at det handler om at skabe et nyt system, som er endnu mere fleksibelt. Og det tror jeg sådan set sagtens kan lade sig gøre – også selvom det er svært. Vi har brug for en ny diskussion om større fleksibilitet, som også understøtter sikkerhed. En tryg arbejdsstyrke er en stærkere arbejdsstyrke”.

Comments are closed.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977