En kampagne der starter med HVORFOR

1939453_791395027552251_2186978013502384912_nVi må være ærlige; vælgerne har ikke forladt os. Vi har forladt vælgerne. Der er mange problemer forbundet med det, og en af de største er, at det åbner banen op for populister (både fra højre og venstre). Jeg ville lave en kampagne, der hyldede græsrødderne.

af Kathrine Alexandrowiz

Telefonen glødede. Baglandet klappede taktfast – unge embedsmænd ringede for at gyde olie på vandene. Men det var først senere. Det startede, da jeg var på vej ud til generalforsamlingen hos Socialdemokraterne i Brøndbykredsen. Jeg var deres kandidat til Europaparlamentet. Jeg havde besluttet mig for at stikke en prop i velfærdsturismedebatten. At råbe ud fra de 16 etager høje betonblokke i Tranumparken, min klare holdning, at børnepenge er for børn i Danmark.

Debatten om velfærdsturisme var på sit højeste, og det var nødvendigt at komme med en klar udmelding, på det der senere blev et af valgets helt store emner.

Da jeg stod foran Kulturhuset Brønden, blev jeg lidt nervøs. Jeg har tidligere fået hug for mine holdninger til modersmålsundervisning eller min bonderøvsattitude overfor ret og pligt. Jeg havde tidligere oplevet at uenighed blev tolket som partiskadeligt – for vi må stå sammen for at vinde valget/bevare magten/”indsæt selv”

Jeg satte mig ned bagerst i lokalet, og lod generalforsamlingen forløbe som den slags møder nu en gang gør. Da det blev min tur rejste jeg mig op og sagde: “Jeg har tænkt meget over det. Vi kan ikke bare ignorere debatten om velfærdsturisme. Vi bliver nødt til at markere en socialdemokratisk holdning, og jeg stiller op på, at børnepenge kun skal være til børn, der faktisk bor i Danmark.”

Så var det sagt. Så måtte jeg vente på reaktionen. Som ventet var der en bredskuldret mand fra Brøndby Strand der markerede. Jeg forberedte mig mentalt på kritikken, og så sagde han: “Det er et supergodt første skridt. Men du skal altså også få styr på den der EU-domstol. Den tager alle muligt mærkelige beslutninger, som f.eks. truer vores dagpenge.”

Jeg har højdeskræk, så jeg skrev om børnepengene på Facebook i stedet for at råbe det udover Brøndby Strand. Så glødede telefonen med dem, der har deres på det rene på Christiansborg og i bevægelsen, som var uenige. Mens baglandet bakkede op.

Det var blandt andet den aften, der gjorde at jeg besluttede mig for at køre min kampagne på den anden måde.

De brede folkelige partier er døende

Vi er som mennesker draget af ledere og organisationer, som er gode til at kommunikere det de tror på. Deres evner får os til at føle at vi hører til, vi føler os specielle, sikre og som en del af et fællesskab.

Det er meget få mennesker og politikere der formår klart at forklare HVORFOR de gør det, de gør. Med HVORFOR mener jeg det grundlæggende formål, overbevisning og begrundelse for den politik man fører. HVORFOR eksisterer vores parti? HVORFOR skal jeg stå op tidligt en kold tirsdag morgen for at dele rundstykker på stationen? HVORFOR skal man overhoved gide stemme?

Store dele af den danske befolkning har mistet tilliden til politikkerne. De føler sig ikke længere som en del af de politiske bevægelser. Det er ikke kun os i Socialdemokraterne der har problemer. De Konservative faldt hinanden i ryggen i 90’erne, de Radikale blev splittet i 00’erne, SF kunne ikke klare mosten i regeringen, og vi ser nu Venstre være på vej ind i borgerkrig med sig selv.

Partierne har ikke længere samme brede folkelige forankring, men er blevet det Søren Pind beskriver som fraktionspartier, hvor forskellige grupperinger kæmper og samarbejder om at få magten. Problemet er, at hvis befolkningen ikke føler sig som del af en bevægelse, så er de forfalden til populisme og manipulation.

Folk følger ikke HVAD et parti gør, men HVORFOR partiet gør det. De opnår kun dette HVORFOR hvis de selv er en del af den politiske bevægelse som former det.

En kampagne der starter med HVORFOR

Da jeg stille op til Europaparlamentet ville jeg starte med hvorfor. Jeg startede derfor ikke med at finde politik jeg kunne sælge. Jeg lavede i stedet en over et år lang kampagne, der var delt i tre faser:

1) Finde problemer

2) Udvikle politik

3) Komme ud med budskabet

I den første fase “Finde problemer” handlede det om at snakke med så mange mennesker så muligt. Jeg rejste rundt på Vestegnen og Vestjylland og snakkede med alle, der ville snakke med mig; partiaktive, mennesker på gaden og venner af bekendte til husmøder. Her kom jeg ikke for at sælge min politik, men for at lytte og blive klogere. Jeg er selvstændig og har arbejdet med udviklingsarbejde i langt tid. Chancen for at jeg, helt af mig selv, skulle kende hverdagsproblemerne for en håndværker fra Herning er ret lille. Derfor måtte jeg lytte til dem der faktisk levede det hverdagsliv, jeg som Socialdemokrat gerne ville være med til at forbedre.

I den anden fase “Udvikle politik” gjorde jeg lige netop det: udviklede politik. Men jeg gjorde det ikke alene. Jeg gjorde det i samarbejde med de mest centrale aktive i min kampagne og nogle af de mennesker jeg snakkede med. Det var ikke længere kun god Socialdemokratisk politik, fordi kandidaten sagde det. Det er god Socialdemokratisk politik fordi jeg havde vendt den og diskuteret den, med de mennesker som den berør.

I den tredje fase “Komme ud med budskabet” kørte vi de helt store (og traditionelle) Socialdemokratiske kampagnekanoner i stilling. Vi dele roser ud, gav morgenbrød og hængte plakater op. Vi arbejdede systematisk på at gøre det nemt at bidrage, og det kan vi blive endnu bedre til.

Valgkampens største møgfald fik jeg ikke af en politisk modstander eller en spindoktor fra partikontoret. Det var en partiforeningsformand der var løbet tør for valgplakater: “Nu har jeg fået mine venner til at føre valgkamp for dig, hvorfor kan du ikke skaffe nogle flere plakater?” På daværende tidspunkt havde Vestegnen hængt over 5.500 plakater op – flere end spidskandidat og flere end de fleste politiske modstandere. Det er en dejlig begejstring af mærke – at folk vil lave mere kampagne og ikke mindre.

Grunden til at jeg insisterede på alle tre faser, er fordi det er den eneste måde vi som Socialdemokraterne kan vinde en valg på. Populisterne vinder hver gang, hvis det kun handler om at sælge politik. Populisterne på begge fløje starter en overbudspolitik og appeller til frygt. Dansk Folkeparti vil altid kunne lave et vildere “produkt” at sælge – lavere skat! bedre velfærd! ingen globalisering! ingen problemer! Det kan vi som Socialdemokrater, et pragmatisk, løsningsorienteret og ansvarligt parti for folk flest, ikke være med til.

Bedst for Danmark er nødvendigvis ikke, bedst for politikudviklingen, hvis vi ikke kan identificere os med de løsninger, som angiveligt skulle være bedst for landet. Det kan ingen kommunikationsstrategi rette op på. Til gengæld kan benhårdt fodarbejde sørge for, at der aldrig bliver tvivl om kompasset og om det faktum, at socialdemokratiet godt kan tåle mange tæsk, men det er aldrig er en mulighed at bryde sammen i uansvarlighed. Det er de partiers fremgangsmåde Ikke vores.

Det virker

Der er mange der skriver og spår om, hvordan man vinder valg, og jeg er jo bare en i rækken og personer som har fundet LØSNINGEN. Jeg blev jo ikke engang valgt. Til det kan jeg kun sige: Det virker. Vi så meget tydeligt at de steder, hvor vi prioriterede højest fik vi over 1000 stemmer. Vi fik f.eks. 1.145 i Ballerup kredsen, mens vi kun fik 187 i Gladsaxe kredsen.

Som en, for omverdenen, totalt ukendt kandidat regnede jeg med at få 20 kerneaktive, men endte med over 100 på min mailliste og over 300 der var ude at hænge plakater op.

Det er således ikke længere HVORDAN vi skal føre kampagne, men hvor mange ressourcer vi vælger at bruge på at skabe sammenhæng imellem vores HVORFOR og de vælgere og partimedlemmer som skal sikre at vores politik bliver til virkelighed.

Vestegnen har gjort det i lang tid

Jeg påstår ikke, at jeg har opfundet en dybe tallerken. Tværtimod. Jeg påstår, at vi skal gøre mere af de vi allerede ved virker. Hvis man ser på Socialdemokraternes resultater til kommunalvalgene, så har vi længe ligget højere end vi gør på til folketingsvalg (for ikke at tale om EP valg). Et markant eksempel på dette er En af de kredse som stillede mig op, var Brøndby. Her går Socialdemokraterne ikke tilbage; men frem ved sidste kommunalvalg.

Brøndby

KV 2009

KV 2013

A

37,7

44,9

Hvordan kan de være? Er det fordi vælgerne vil give statskassen til en Venstremand og børnehaven til en Socialdemokrat? Nej det er fordi vores partiforeninger stadig er en organisk del af lokalsamfundene. De kender deres vælgere problemer og vælgerne stoler på de socialdemokratiske værdier.

Lokalt forfalder vælgerne ikke til manipulation og populisme, fordi der ved de godt at sådan spiller klaveret ikke. Lokalt sikrer man sig at borgerne er inddraget både når de politiske problemer skal spottes og når løsningerne skal udvikles. Denne fremgangsmåde giver medvind, så oplagt at bruge både nationalt og international i partiet.

Mit mål er at den tillid og identifikation, som vælgerne og partimedlemmerne har med Socialdemokratiet lokalt, skal genrejses nationalt og på EU-niveau. Og jeg har nogle af værktøjerne til at gøre det.

Comments are closed.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977