Peter Westerman: Det handler om retfærdighed mellem mennesker

1f5474e75e404e27bab5dc4a79a5db63_a717477e43f34ec8b

Centrum-venstre kan godt vinde næste folketingsvalg. Men det bliver en stor opgave. Og opgaven er ret klar i mine øjne. Til et valg skal der være noget at vælge imellem. Forskel på det ene og det andet. Forskel på partierne, der stiller op, og forskel på de regeringsprojekter, der lægges frem for vælgerne. Ellers bliver politik udtømt for sit egentlige indhold, mister nerve og kommer til i stedet blot at handle om, hvem der er de dygtigste bureaukrater og populæreste politiske reality-stjerner.

af Peter Westerman, næstformand for SF og medstifter af Tænketanken Cevea

Politik er en kamp. En kamp mellem forskellige gruppers – eller klassers – forskellige interesser. Og en kamp mellem forskellige idealer. Når det gælder om at fordele goderne, er det en kamp mellem dem, der har og dem, der ikke har andet end et retfærdigt krav på mere. I spørgsmål om arbejde er det en kamp mellem dem, der sælger deres tid og slid – og naturligt nok kræver mest muligt for det – og dem, der køber andre til at arbejde for sig. En kamp om fordelingen af værdien af arbejdet og vilkårene, det laves under.

Interessemodsætningerne skal frem i lyset og det skal stå lysende klart, at vi kæmper for det store flertal, der lever af en løn- eller overførselsindkomst.

Først og fremmest skal centrum-venstre politisere politikken. Interessemodsætningerne skal frem i lyset og det skal stå lysende klart, at vi kæmper for det store flertal, der lever af en løn- eller overførselsindkomst. Vi kæmper imod skyhøje direktørlønninger, grådige arbejdsgivere, der trykker løn og arbejdsvilkår og liberalistiske politikere, der vil tage fra de svageste og give til de stærkeste.

Idealismen skal også være tydelig bag realpolitikken: Vi vil ikke kun forbedre flertallets forhold, fordi de er flertallet – men fordi det er det rigtige at gøre. På samme måde, når vi kæmper for mindretal: Retten til at leve som man vil, så længe det ikke skader andre. Ligestilling mellem mennesker uanset hvem og hvordan de er.

Det handler om retfærdighed mellem mennesker. Både i kraft af fornuftens lighedsbegreber og følelsernes indignation. Fordelingen af goder og muligheder er det helt centrale spørgsmål for et socialistisk parti som SF – og svaret er at skabe mere lighed mellem mennesker, så alle har, hvad de skal have for at leve et værdigt liv med lige muligheder for at udfolde sig.

Venstreorienterede resultater

Regeringen skal kunne vise, at den arbejder for de brede befolkningsgruppers interesser. Det skal fremgå af resultaterne. Og der er gode eksempler at tage af: Der er ikke nogensinde før i min levetid blevet investeret så meget i at skabe arbejde. Aldrig har så mange været i gang med at uddanne sig. Sundheden – og ikke mindst psykiatrien får nogle gevaldige løft. Det sidste gavner ikke blot den halve million danskere, der er ramt af en psykisk sygdom, men også deres pårørende – og de ansatte i psykiatrien. Klima og miljø er igen noget, vi investerer i – for at beskytte naturen, men også sikre grundlaget for grøn vækst. Folkeskolen bliver nu ændret, så den fremover i højere grad virker som en folkeskole: For arbejderungerne, der i dag får for lidt ud af skolen, såvel som for de akademikerbørn, der skøjter derudad i det over-akademiserede og -individualiserede uddannelsessystem. At Enhedslisten ikke ville den dagsorden, forstår jeg ikke.

Regeringen skal kunne vise, at den arbejder for de brede befolkningsgruppers interesser.

Det skuffer mig også, at tiltag i en finanslovsaftale, der kunne have styrket lønmodtagere ved at skabe et bedre organiseret arbejdsmarked faldt på gulvet.  Det gjorde de, fordi Enhedslisten valgte at holde fast i et stramt og centralistisk styringskrav. I stedet for at takke ja til et tilbud med 11 mia. kr. i forbedringer af arbejdsmarkedet – og velfærden, miljøet og for socialt udsatte. Jeg synes ikke, at lønmodtagere kan være tilfredse med deres tillidsmand, hvis han rejser sig fra bordet og lader forbedringer ligge – endda ikke, når der ikke var en eneste forringelse til gengæld.

Skuffer regeringen?

Er store grupper i befolkningen så også blevet skuffet over regeringen de sidste par år? Ja, det kan enhver se. Og nogle af dem desværre med rette. Jeg forstår godt, at lønmodtagere har svært ved at forstå, at det ikke er lykkedes at skabe større forbedringer på arbejdsmarkedet gennem aftaler mellem regeringen og fagbevægelsen – og i fornødent omfang arbejdsgiverne. Jeg forstår godt, at nogle bliver skuffet over at få en lavere overførselsindkomst som følge af nogle reformer. Men reformerne skal give dem en bedre hjælp til at komme videre i livet.

Jeg forstår godt, at nogle bliver skuffet over at få en lavere overførselsindkomst som følge af nogle reformer.

Det er den nye reform af sygedagpengene et eksempel på: En klar samlet forbedring for de syge, der ikke længere automatisk falder i et sort hul uden indkomst efter et år. Det forventes, at tre ud af fire syge vil kunne fortsætte på samme sygedagpengesats, men dem, der efter fem måneder vurderes klar til forsigtigt at komme tilbage til arbejdsmarkedet, får en lavere ydelse – til gengæld får de tidligere og bedre hjælp til at komme i arbejde igen.

Leverer reformerne ikke bedre støtte til dem, de skal, er skuffelsen berettiget. Og så skal der laves noget om.

Centrum-venstre skal kunne håndtere disse skuffelser. Alternativet til at skuffe er at undlade at handle. Når jeg løfter bolden – ansvaret – og skyder et straffekast for mit håndboldhold, gør jeg mig sårbar for kritik, hvis jeg brænder. Men det er forudsætningen for at lave målet. Og nogen skal skyde. At langt de fleste skud skal gå i mål, er klart. Ellers skal man skiftes ud. Trods afbrændere går mange af regeringens skud i mål.

Mænd og kvinder kan have en berettiget skuffelse over, at øremærket barsel faldt væk. Det er SF også skuffet over. Venstreorienterede vælgere kunne også have haft en berettiget forventning om, at en centrum-venstre regering havde sat endnu mere ind for at regulere finanssektoren, ikke mindst med en skat på spekulation. Endelig er regeringen lykkedes godt med at få alle til at bidrage til at betale kriseregningen – men de rigeste kunne efter mine begreber godt yde mere. Ikke mindst i lyset af, at de var med til festen, i modsætning til dem, der mistede jobbet, da tømmermændene ramte.

Vi løfter ansvaret

Er det et ærgerligt, at jeg er uenig med andre i regeringen om nogle af disse forslag, der ikke er gennemført? Ja da! For ellers var de jo blevet til virkelighed. Er det et problem, at jeg og SF mener noget andet – at vi vil længere end de andre? Nej. Det er naturligt for venstrefløjen i en mindretalsregering. Ligesom der er ting, vi er meget glade for, som regeringens højrefløj har accepteret uden store smil.

samlet set ændrer vi til det bedre. Og højrefløjen vil ændre til det værre.

Hvis regeringssamarbejdet skal være et vælgermæssigt plussumsspil for partierne, må det accepteres, at partierne kan appellere til forskellige vælgere – gennem forskellige profiler, så længe der er enighed om den bærende politik

Og det er vi. Og samlet set ændrer vi til det bedre. Og højrefløjen vil ændre til det værre.

Vejen til valgsejr går over et centrum-venstre med skarpe profiler. Et centrum-venstre, der står vagt om den danske model på arbejdsmarkedet og i velfærden og tør have større visioner end at bevare og administrere.

Visioner om retfærdighed og lighed. Om frihed i fællesskab – og til forskellighed. Om ansvarlighed og bæredygtighed.

Det betyder også, at vi skal gå skarpt op imod den højrefløj, der vil det modsatte: Underminere vores organiserede arbejdsmarked for at trykke løn og arbejdsvilkår. Skære ned og sælge ud i velfærden. Sætte turbo på ulighed og uretfærdighed. Svække fællesskabets evne til at give den enkelte frie muligheder. Ensrette og assimilere. Og løsne tøjlerne på markedet med et goldt vækstbegreb, der skaber kriser i økonomi og klima.

Det er dét, vores kamp står om. Det er dét valget står mellem. Det skal stå klart for de brede befolkningsgrupper, at centrum-venstre er deres tillidsmænd.

Fordi vi løfter ansvaret og – trods skuffelser – trækker samfundet fremad efter en krise.

Comments are closed.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977