Dennis Kristensen: Visionerne skal både kunne smages, føles og lugtes

Forbundsformand Dennis Kristensen, FOA

Arbejdspladser, vækst, velfærd og lighed er nøgleordene for den regering, som vil vinde næste valg på en offensiv dagsorden, der rækker ud over én valgperiode.

Af Dennis Kristensen, Formand for FOA

Folketingsvalg kan måske vindes på målrettet fokus på sving-vælgere, hemmelige meningsmålinger og fokusgrupper, men en regering, der vil mere end vinde en gang imellem, skal i mine øjne satse på engagement, begejstring og optimisme i meget bredere vælgerskare.

Den økonomiske krise har lagt en betydelig dæmper på partiernes lyst til at formulere visioner, der rækker ud over én valgperiode. Jeg tror, at det er en fejlvurdering, hvis partier antager, at danskerne ikke på samme tid kan rumme kortsigtet krisebevidsthed og visioner om et bedre samfund på det lange sigt.

Tværtimod er vi i stand til at rumme både de små kriseprægede her-og-nu-fremskridt og de fremtidige syvmileskridt, når julelyset for enden af tunnelen er blevet til dagslys, hvis partierne på samme tid tør stå på mål for at ville mere end dét, der kan realiseres i dag og i morgen, og samtidig åbent og ærligt står ved, at alt ikke kan lade sig gøre her og nu i en krisetid, men at hvert lille skridt bærer i samme retning.

For mig er det afgørende for både de små skridt og syvmileskridtene, at tilløbet tager afsæt i danskernes hverdag. At det handler om dét, der optager, bekymrer og glæder danskerne i dagliglivet.

Og kigger man på vælgerundersøgelser, så er det ikke nok at kigge snævert på en lille gruppe vælgere, der kunne finde på at krydse midterlinjen i dansk politik. Så er det i høj grad et spørgsmål om også at ville tage fat på det, som ikke mindst optager lønmodtagerne.

Mine bud på emner, som optager, bekymrer og glæder lønmodtagerne omfatter jobbet, trygheden, velfærden, den fælles omsorg og ansvarlighed og fællesskabet.

Og forbedringer på de områder skal være så jordnære og tydelige, at lønmodtagerne både kan smage, føle og lugte dem i hverdagen.

 

Det handler om arbejdspladser og tryghed

Usikkerhed om der også er job i morgen, om regningerne kan betales og familien forsørges, skal mødes med en målrettet indsats for at skabe nye job og skabe vækst på områder, som kaster flest arbejdspladser af sig – ikke nødvendigvis altid lige nu, men også på nye områder, som Danmark kan opdyrke til fremtidige jobs.

Efter min vurdering er der et betydeligt potentiale for ny privat vækst gennem eksport af dét, som den offentlige sektor er god til, til de mange lande verden over, som er ved at opbygge middelklasser, der i stigende grad vil efterspørge velfærdsløsninger.

Vi har brug for en kovending, som igen retter lyset på, at velfærdssamfundet har fokus på beskæftigelsen og ikke énsidigt på det for tiden så populære mantra om udvidelse af arbejdskraftudbuddet.

Det er med rette uforståeligt for lønmodtagere, at det politiske fokus er på at fodre finansministeriets regnemaskiner med reformer, som teoretisk udvider arbejdskraftudbuddet til jobs, der ikke findes i den virkelige verden.

Og det er med rette lige så uforståeligt for offentligt ansatte, at 40.000 offentlige jobs er nedlagt under krisen, samtidig med at der kun i begrænset omfang oprettes jobs i den private sektor.

Usikkerhed om jobbet handler også om social dumping. Både grænseoverskridende og dansk dumping.

I mine øjne er der brug for at begrænse arbejdskraftens frie bevægelighed, indtil medlemsstaterne i EU har nået et nogenlunde ensartet grundlæggende socialt og velstandsmæssigt niveau.

Og så er der brug for arbejdsklausuler og kædeansvar, når skattekroner udbetales til private leverandører til det offentlige.

 

Det handler om velfærd og fællesskab

Den danske velfærdsmodel handler om at skabe lige adgang, lige muligheder og et fælles sikkerhedsnet under dem, der oplever at tilværelsen slår knuder undervejs.

Den aktuelle velfærdsdebat handler i alt for høj grad om afvikling af velfærden. Der er brug for visioner om, hvordan vi løbende udvikler velfærden i takt med velstandsstigningen i samfundet.

Velfærdssamfundet skal ikke støbes i beton. Det skal tværtimod være en dynamisk model, som hele tiden fornyer sig for at opfylde nye krav og nye behov. Noget skal falde væk, andet skal bygges på.

Et samfund, som er så rigt, som det danske trods alt er på trods af krisen, har passeret det stadium, hvor alle må tilpasse sig til str. 42. Vi er for længst nået dertil, hvor velfærdsydelser nødvendigvis må være håndholdte og individuelt tilpassede.

Velfærd handler grundlæggende om fælles ansvarlighed og tryghed for den enkelte.

Og velfærdens fundament er fællesskabet eller fællesskaber.

Vi er godt i gang med et udskillelsesløb, hvor de svage diskvalificeres for at skabe ekstra plads til de stærke.

Aktuelt er det ikke længere arbejdsmarkedstilknytning, der beskytter mod diskvalifikation. Lige nu er det i stedet, om man dags dato er i arbejde.

En vision for udvikling af velfærd og fællesskab må gøre op med den tænkning og i stedet bygges på, at vi på samme tid har et ansvar for os selv og et ansvar for hinanden.

Derfor er der brug for reformer, der øger ligheden og ikke uligheden, som det – ganske vist i begrænset omfang – sker i disse år.

At give alle lige adgang og lige muligheder forudsætter, at vi gør noget forskelligt for mennesker med forskellige forudsætninger. Vi skal i langt højere grad bruge kræfterne på de, der har det største behov.

Det gælder både i socialpolitikken, sundhedspolitikken og arbejdsmarkedspolitikken. Når mænds gennemsnitlige levetid stiger med syv år, når man går over Dr. Louises Bro i København med ryggen mod Nørrebro, så skal forebyggelse og efterbehandling først og fremmest koncentreres om Nørrebro.

 

Det handler om skatteindtægter

Det er særligt bekymrende, at finansministeren nu har løftet sløret for, at i hans verden er konkurrencestaten en videreudvikling af velfærdssamfundet.

Den konkurrencestat, som sætter samfundets, erhvervslivets og den enkelte lønmodtagers konkurrenceevne over alt andet.

Vi skal selvfølgelig anerkende, at konkurrencen i den globaliserede verden er nærmest altomfattende, og at virksomhedernes konkurrenceevne er afgørende for eksporten. Og at eksport og indtægter til landet spiller en afgørende rolle for fremskaffelse af skatteindtægter.

Men vi skal ikke anerkende, at det solidariske fællesskab, der bygger på anstændighed, retfærdighed og fælles ansvarlighed, skal erstattes af konkurrence mellem alt og alle, og hvor de stærkeste overlever, og de svageste går under. Det er ikke velfærd. Og det er slet ikke velfærdssamfundets afløser.

En vision om et bedre samfund skal naturligvis ikke bygges på en antagelse om, at skatten skal være så høj som muligt.

Men en vision, der både favner jobbet, trygheden, velfærden, den fælles omsorg og ansvarlighed og fællesskabet, må nødvendigvis bygges på en grundlæggende skatteopkrævning, som giver mulighed for at finansiere visionen.

Velfærd og fælles omsorg og ansvarlighed kræver skatteindtægter.

Derfor er der brug for et opgør med partiernes næsten altomfattende kapløb om skattenedsættelser.

Hvor ville det være befriende at høre partier melde ud, at anstændighed, retfærdighed og fælles ansvarlighed koster, og at vi kke kan få det dobbelte for det halve.

Comments are closed.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977