Den menneskelige omsorg må ikke blive rutine

10489

 

Af Louise Bjerre Bojsen

23-årige Michelle følte sig som en rutine opgave, da hun som syv årig blev anbragt i plejefamilie. De offentligt ansatte gjorde, hvad de skulle, men Michelle fik ikke den omsorg og menneskelig kontakt, hun søgte. Hendes ønsker til en forbedring af det offentlige system er større fokus på relationerne mellem plejefamilien, det kommunale og barnet. 

Det er langt fra ukompliceret, når et barn må tages fra sine forældre og anbringes på et børnehjem eller i plejefamilie. Som syvårig blev beslutningen taget for Michelle og hendes lillebror, da både forældrene og kommunen blev enige om, at søskendeparret skulle væk fra en hverdag i et hjem, hvor alkoholen var i centrum.

Plejefamilien, som Michelle og hendes lillebror blev anbragt ved, havde foruden tre biologiske børn også yderligere tre plejebørn. Familiens størrelse på otte børn og to voksne samt en hektisk hverdag gjorde, at Michelle ofte følte sig overset.

”Der var ikke plads eller overskud til at imødekomme alle plejebørnenes behov, og derfor skulle man aldrig have placeret min bror og jeg i en plejefamilie på den størrelse. Hvad man ofte glemmer er, at økonomiske ressourcer ikke er alt. Vi fik stillet vores fysiske og materialistiske behov i forhold til tøj, mad osv., men tid og overskud til omsorg, anerkendelse og tryghed er lige så vigtigt,” fortæller Michelle.

Michelle kom aldrig til at føle sig som en del af familien, og det havde hun ofte lyst til at fortælle socialrådgiveren. Men de rutinemæssige møder foregik hjemme ved plejefamilien, og Michelle turde derfor ikke fortælle socialrådgiveren om sine problemer, fordi plejeforældrene altid var til stede.

”På mange måder følte jeg mig som en rutine opgave. Hvad jeg ønskede, var en der så mig som et helt menneske i en særlig, konkret situation og spurgte ’hvad har du brug for?’. I stedet blev mit behov for omsorg håndteret ud fra standardiserede løsningsmetoder,” fortæller Michelle.

”I mit tilfælde blev mine bekymringer slået hen med, at det bare handlede om tilvænning. Hvis man havde taget sig tid til at lytte til mig uden plejeforældrenes tilstedeværelse, havde jeg måske ikke været ulykkelig i plejefamilien i ni år,” fortæller Michelle.

Set i bakspejlet mener Michelle, at det havde gjort en utryg og ulykkelig situation lettere at håndtere, hvis hun var blevet inkluderet mere i anbringelsesprocessen.

”Realiteten var den, at jeg ikke havde nogen valgmuligheder. Mest af alt føler jeg, at vi blev placeret, så vi var mindst muligt i vejen. Jeg ved, at der er mange hensyn at tage både i forhold til kommunen, plejefamilien og mine forældre. Men min bror og jeg blev overset i processen,” fortæller Michelle.

I forhold til plejebarnets rettigheder under en anbringelse, hedder det i serviceloven, at plejebarnet skal inddrages i alle beslutninger, som angår dem og deres synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed. Kommunen har muligvis vurderet, at Michelle ikke var gammel nok til at træffe en fornuftig beslutning om sin anbringelse, men hun appellerer til, at man tager højde for sagens følelsesmæssige natur og involverer barnet så vidt muligt i processen.

Michelle håber, at man inden for det offentlige vil ændre strategi og lægge op til en mere helhedsorienteret tilgang til problemløsning. Hun følte, at de offentligt ansatte var bundet af standardiserede procedurer og håber, at man kan blive bedre til at tænke ud af boksen og stille spørgsmål ud fra den enkelte situation.

Michelle var valgt kun at optræde med fornavn. Hendes fulde navn er kendt af redaktionen.

Comments are closed.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977