Deltidsfælden

Ingrid-Wergeland-bilde

Af Ingrid Wergeland. Oversat af Cevea.

Norske kvinder på deltid er en af hvor tids vigtigste ligestillings-udfordringer.

»Du ønsker jo ikke at kollegaen skal blive syg, men det er klart: når du står med få vagter, bliver du jo stresset« Johanna Skrutvold

Johanna Skrutvold (21) har arbejdet fuldtid på Cubus i Hønefoss i halvandet år. Men hun ved først fra måned til måned, hvor mange vagter hun kan få. Hun er træt af ikke at vide, hvordan den næste vagtplan kommer til at se ud. Hun vil gerne holde ferie og måske købe en bil. Men det tør hun ikke med sådan en usikker og vanskelig situation. Heldigvis har Johanna en engageret tillidsrepræsentant, der anmodede om, at hun som det mindste burde have tre faste vagter. Så nu har hun nogle vagter, som er sikre, og så fylder hun måneden ud med ekstra vagter. Johannas historie er langt fra usædvanlig og kvinder rammes oftere af deltidsbeskæftigelse end mænd. Fagforbundet Handel og Kontor har erfaret, at butikker med flere kvinder – som f.eks. tøjbutikker – i langt højere grad har deltidsansatte end for eksempel arbejdspladser, hvor flertallet er mænd – som for eksempel isenkræmmere. Her er jobbene primært fuldtidsstillinger.

Vi kan se på detailhandlen en miniatureverden af ​​det norske arbejdsmarked: I de fagområder, hvor der er mange kvinder, finder du mange deltidsstillinger. Vi ser det samme inden for rengøring, hotel- og restaurationsbranchen samt i sundhedssektoren, for at nævne nogle få industrier, hvor kvinder er i overtal.

Der er mange negative konsekvenser af at være på deltid. For dem der selv har stået i en sådan situation, kan det synes overflødigt at opremse disse faktorer. De deltidsansatte får mindre indflydelse på arbejdspladsen end de fuldtidsansatte, de får mindre uddannelse, er i lavere grad økonomisk uafhængige, de får lavere pensioner, har højere sygefravær og mindre forudsigelighed i arbejdet, for at nævne et par stykker. Samtidig har det negative konsekvenser for erhvervslivet: mange deltidsansatte betyder, at man skal have flere igennem systemet, og det kræver et stort brug af ressourcer i uddannelse, og man skal ansætte flere vikarer for at kompensere for sygefraværet. Konsekvenserne ved ​​deltidsarbejde er stort set sammenfaldende med de problemer, som er forbundet med at være ansat på en kortvarig kontrakt enten som erstatning eller projektmedarbejder.

Hvorfor arbejder 4 ud af 10 kvinder på deltid? Nina Amble som er seniorforsker ved Arbejdsforskningsinstituttet bruger to begreber til at forklare, hvorfor det primært er kvinder, der går ned på deltid. Hun hævder, at vi har en høj grad af det hun kalder ’privatisert uførhet’, samt at en del norske kvinder er deltidshusmødre.

Begrebet ’privatisert uførhet’ bruger Amble til at beskrive mennesker, der arbejder mindre end fuldtid, fordi de ved, at de var blevet syge og udmattet, hvis de havde arbejdet fuldtid. Forestil dig en person, der arbejder 70 procent og som må takke nej til en højere stilling, men hun er ikke 30 procent handicappet. Hun bliver derfor selv nødt til at betale for omkostningerne ved at arbejde i en lavere stilling og mister dermed indtægter og pension. Dette kalder Amble ’privatisert uførhet’.

Udtrykket deltidshusmødre beskriver det forhold, at det koster langt mere for kvinder at arbejde på fuldtid end for mænd. Mange kvinder er derfor på deltid for at få hverdagen til at gå op. Statistiske, norske undersøgelser viser, at når et par får børn, så er sandsynligheden for, at kvinden begynder at arbejde på deltid og manden på overtid meget højt. Kønsrollemønstrene forstærkes derfor af noget så dejligt, som at et barn kommer til verden.

Med kvindernes indtog på arbejdsmarkedet, har vi fået en stor udbygning af børnehaver og skolefritidsordninger. Vi ved fra SSBs arbejdsstyrkeundersøgelser, at mænd foretager mere husligt arbejde end før. Det ejendommelige faktum er, at den vigtigste ligestillingsfaktor i hjemmet er, at kvinder gør rent i mindre grad end tidligere. En vækst i beskæftigelsen i Norge i løbet af de sidste 40 år – som vi i høj grad kan takke de norske kvinder for – har ikke ført til en generel nedsættelse af arbejdstiden. Men fordi kvinder i så høj grad er i deltidsarbejde, arbejder norske kvinder i gennemsnit 30 timer om uger. Rent statistisk kan man derfor sige, at norske kvinder har indført sekstimers arbejdsdagen fastslår Amble.

»Det er sygt at sige det, men det er dejligt når nogen er syge i 2-3 uger i streg, for så får man mere forudsigelighed i arbejdsskemaet – i hvert fald for en stund«

Nej, ovenstående er ikke et citat fra Johanna på Cubus, men Auxiliary Janicke Mørch (42), der beskriver en meget lignende situation fra plejehjemmet i Hurum. Det er fra tiden, før det som nu har fået navnet Hurummodellen.

Janicke var ansat i en 50 procentsstilling og søgte hele tiden ekstra vagter for at fylde arbejdsskemaet op. For et par år siden igangsatte kommunen i samarbejde med Fagforbundet og Sygeplejerskeforbundet et dristigt projekt. De ville fjerne deltidsstillingerne. De fandt ud af, at det var svært at rekruttere, da de søgte efter medarbejder til stillinger med 14,7 procent og 51, 6 procent. Kommunen tilbød de ansatte i hjemmeplejen, at de selv kunne vælge den procentdel de ønskede at arbejde uanset, hvad de havde før. For Janicke var det et let valg. Hun ønskede fuld beskæftigelse. I en afdeling fik de ni fuldtidsmedarbejdere i forhold til, hvad de havde før. Men det gik rigtig godt. Vikarbudgettet overgik til driftsbudgettet. Kommunen så pludselig ikke medarbejdernes fravær som noget, der kun sker, når efterårets influenzaperiode sætter ind. De ved, at folk er på ferie, på barsel eller efteruddannelse. Nu vikarierer de fastansatte for hinanden. Det behøver lederne ikke at være involveret i.

Hurummodellen viser os nogle modige arbejdspladser, som tør give medarbejderne større indflydelse og medbestemmelse over deres eget liv. I den store kamp for arbejdskraft er det ikke svært at afgøre vinderen mellem ​​Cubus og plejehjemmet i Hurum.

Det enkle opsummerings af, hvordan vi bedst håndterer, at kvinder i omfattende grad er i deltidsarbejde, er større ligestilling i forhold til husarbejde samt hjælp og omsorg til børn og ældre. Endvidere vil det være at øge antallet af medarbejdere samt at kompensere i forhold til tid og penge på arbejdspladser med fysisk krævende arbejde og dårlige arbejdstider. Hertil kommer at en styrkelse af deltagelsen og medbestemmelse på arbejdspladsen, som beskrevet i Hurum-eksemplet, så folk har mere magt over deres egen tid.

Så tror jeg, vi ville have set ændringer.

 

Comments are closed.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977