De 4 vigtigste grunde til at ulighed er dårligt for samfundet

De 4 vigtigste grunde til at ulighed er dårligt for samfundetTHOMAS MICHAEL SCANLON: Det er sikkert at sige, at den økonomiske ulighed irriterer os, men hvorfor? Harvard filosoffen, Thomas Michael Scanlon, præsenterer fire grunde til at angribe og løse problemet.

Skrevet af Thomas Michael Scanlon, oversat af Viktor Grønne bragt første gang i TED Ideas

Den store ulighed i indkomst og rigdom i verden, og indenfor USA, er et stort problem. Selv for mange af os som drager fordel af denne ulighed, er det tydeligt, at der skal gøres noget for at reducere eller eliminere problemet. Men hvorfor bør vi tænke sådan? Hvad er de vigtigste grunde til, at vi skal forsøge at opnå større lighed i indkomster og rigdomme?

En åbenlys grund til at redistribuere ressourcerne fra de rige til de fattige er, at de fattige dermed får et bedre liv. I hans TED Talk om ”effektiv altruisme” præsenterer Peter Singer stærke argumenter for denne form for frivillig redistribution: Der er mange fattige mennesker i verden, og den forøgelse i livskvalitet rige mennesker kan give, ved at donere penge, er enorm i forhold til det lille offer det vil indebære for dem.

EN RETFÆRDIGGØRELSE AF AT REDUCERE ULIGHED GENNEM IKKE-FRIVILLIGE AKTIVITETER, SÅ SOM SKAT, ER NØDT TIL AT FORKLARE, HVORFOR REDISTRIBUTION AF DENNE TYPE IKKE BLOT ER RØVERI.

Disse argumenter er stærkest, når de fattige er meget fattige, ligesom i tilfældet Singer beskriver, men der vil altid være en vis grad af fornuft i dem, så længe redistribueringen af midler øger velstanden mere for de fattige, end den mindsker velstanden for de rige. Disse grunde til at eliminere ulighed er også alle baseret på en idé om lighed, nemlig, som Singer udtrykker det, at ”alle liv er lige vigtige.” Dette kan forstås som en kombination af to ideer: det generelle princip om universel moralsk lighed, at alle rent moralsk har en betydning, og ideen om, at fordi alle mennesker betyder noget, er det også en god ide at forøge deres velstand, hvis vi kan.

Det er dog vigtigt at bemærke, at der er et andet hensyn, under hvilket disse grunde ikke er egalitære: De er fundamentalt set grunde til at øge velstanden for de fattige fremfor indsigelser mod ulighed, det vil sige, indsigelser mod forskellen mellem hvad nogen har, og hvad andre har. Det faktum at andre folk har det bedre end andre, er kun relevant for Singers argument, af den samme grund som Willie Sutton eftersigende havde for at røve banker: ”Det er dér, pengene er”.

Muligheden for at øge de fattiges velstand lader dog ikke til at være den eneste grund til at forsøge at reducere stigningen i verdens niveau af økonomisk ulighed. Mange folk i USA lader til at synes, at det i forvejen høje og fortsat stigende niveau i vores økonomiske ulighed i sig selv er nok til at gøre indsigelser, og det er værd at undersøge, hvorfor det forholder sig sådan. Den første grund medfører, at en redistribuering af midler, for at kunne retfærdiggøres, er nødt til at indeholde et svar til de riges påstand om, at de er berettiget til at beholde, hvad de har tjent. Det Peter Singer argumenterer kraftigt for, er frivillig redistribuering. For at retfærdiggøre en reducering af uligheden gennem ikke-frivillige metoder, såsom skat, er det nødvendigt at forklare hvorfor redistribuering ikke blot er røveri ligesom Willie Sutton og Robin Hood.

Den anden grund foranlediger følgende; hvis ulighed i sig selv er noget at være bekymret om, er vi nødt til at forklare, hvorfor det forholder sig således. Det er let at forstå, hvorfor folk vil have det bedre, især hvis deres nuværende situation er dårlig, men hvorfor, udover denne grund, skulle andre være bekymrede for forskellen på hvad de har og hvad andre har? Hvorfor er sådan en bekymring ikke blot misundelse? Jeg vil nævne fire grunde til at gøre indsigelser mod ulighed og overveje de svar, de leverer til anklagen om simpel misundelse og påstanden om berettigelse. De første tre er:

1) Økonomisk ulighed kan give rige mennesker en uacceptabel grad af kontrol over andres liv
Hvis rigdommen er ulige fordelt i et samfund, ender rige mennesker ofte op med kontrol over de fattigere borgeres liv: kontrol over hvor og hvordan de arbejder, hvad de kan købe, og generelt hvordan deres liv vil se ud. For eksempel kan ejerskab over medier, så som en avis eller en TV kanal, give kontrol over hvordan andre opfatter dem selv og deres liv, og hvordan de forstår samfundet omkring dem.

2) Økonomisk ulighed kan underminere politiske institutioners retfærdighed
Hvis de valgte politikere er afhængige af store donationer til deres kampagner, vil de handle mere i forhold til de interesser og krav, rige donorer har, og de som ikke er rige vil ikke blive repræsenteret på en fair måde.

3) Økonomisk ulighed underminerer retfærdigheden i selve det økonomiske system
Økonomisk ulighed gør det svært, hvis ikke umuligt, at skabe lige muligheder. Ulighed i indkomster betyder, at nogle børn vil gå meget bedre forberedt ind på arbejdsmarkedet, end andre. Samtidig vil folk med få aktiver finde det svært at opnå adgang til de første små skridt mod større muligheder, fx at optage et lån eller betale for en videregående uddannelse.

Ingen af disse indsigelser er blot et udtryk for misundelse. De er indsigelser mod ulighed, baseret på effekterne ved at nogen er mere velstillede end andre. I praksis kan disse effekter godt undgås uden at reducere økonomisk ulighed, gennem tiltag som for eksempel offentlig finansiering af politiske kampagner og ved at gøre offentlig uddannelse af høj kvalitet tilgængeligt for alle børn (dette kan dog i praksis vise sig svært).

En fjerde indsigelse mod ulighed er mere direkte. I Paul Krugmans anmeldelse af bogen ”Capital in the 21st Century” af Thomas Piketty, nævner han disse følgende statistikker fra Det Amerikanske Bureau for Arbejdsmarkedsstatistikker: ”Reallønnen for de fleste amerikanske arbejdere er steget meget lidt, hvis den overhovedet er steget, siden de tidlige 1970’ere, men lønningerne for den øverste procent af lønmodtagerne er steget 165 procent, og lønningerne for den øverste 0,1 procent er steget 362 procent” (Krugman kalder disse ”superindkomster”). Igen, ideen om at gøre indsigelser er ikke blot misundelse. Den hviler, mener jeg, på denne idé, min fjerde pointe:

4) Arbejdere har ret til en fair andel af, hvad de hjælper med at producere, fordi de deltager i et samarbejde der skaber national indkomst
Hvad der udgør en fair andel er kontroversielt. John Rawls ”Difference Principle” forsøger at give et svar. Ulighed i rigdom og indkomster er forsvarligt, hvis, og kun hvis, disse uligheder ikke kan blive reduceret uden at bringe de værst stillede i en endnu dårligere situation. Du behøver ikke acceptere dette eksakte princip, men hvis du tror at en økonomi producerer et stigende niveau af varer og ydelser, så skal alle der deltager i produktionen af disse goder – arbejdere såvel som andre – have en andel.

INGEN HAR GRUND TIL AT ACCEPTERE ET SYSTEMATISK SAMARBEJDE, DER PLACERER DERES LIV UNDER ANDRES KONTROL.

Peter Singers kraftfulde argument for altruisme trækker på et moralsk forhold til andre, som vi kan finde os selv i: Forholdet hvor vi er i stand til at gavne dem på én eller anden vigtig måde. Set i lyset af dette forhold er at ”betyde noget moralsk”, at være én, hvis velfærd der er grund til at øge.

Men de indsigelser mod ulighed som jeg har oplistet, hviler på et andet moralsk forhold. Det er forholdet mellem individer som deltager i et systematisk samarbejde. De som er relateret til os på en måde, hvor de betyder noget moralsk i en videre forståelse: De er ligestillede deltagere, hvem vi skal kunne forsvare vilkårene for vores samarbejde overfor.

Kan en sådan forklaring gives i vores samfund med stigende ulighed? Ingen har grund til at acceptere et systematisk samarbejde, der placerer deres liv under andres kontrol, som udelukker dem fra betydelig politisk indflydelse, som udelukker deres børn fra muligheden for at kvalificere sig til bedre jobs, og som udelukker dem fra en andel, i den rigdom de hjælper med at producere.

Disse er ikke blot indsigelser mod ulighed og dets konsekvenser, de er på samme tid udfordringer mod legitimiteten i selve systemet. De riges bedrifter er ikke legitime, hvis de er opnået gennem en konkurrence, som andre er ekskluderet fra og gjort mulige af love, som er formet af rige til de riges egen fordel. På denne måde kan økonomisk ulighed underminere betingelserne for dets egen legitimitet.

Som Singer viser, er muligheden for at forbedre de fattiges liv et stærkt argument for redistribution, men det er vigtigt at forstå, at kampen for lighed også er magtfuld på andre måder.

T.M. Scanlon er Alford Professor i Naturlig Religion, Moralsk Filosofi og Civilsamfund på Harvard Universitet.

Oversat fra TED Ideas: www.ideas.ted.com/2014/06/03/the-4-biggest-reasons-why-inequality-is-bad-for-society

Comments are closed.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977