Dan Jørgensen: Alternativet til den tyske vej

Tysk økonomi står stærkt. Men på hvilken baggrund? Ved nærmere eftersyn er den tyske model ikke misundelsesværdig. En anden vej er mulig.

Af Dan Jørgensen, medlem af EU-Parlamentet for Socialdemokraterne

Tyskland er et rigt land, men den typiske tyske familie er ikke rig. Sådan skrev magasinet ”The Economist” i juni måned. Levestandarden for den almindelige tysker er stagneret, mange ejer ikke deres egen bolig, 20 % af lønmodtagerne er decideret arbejdende fattige, hele 13 millioner tyskere lever i fattigdom og velstanden er koncentreret i toppen.

Sådan ser bagsiden af den tyske medalje ud. Eksportsucces og dalende ledighed er ikke mindst resultatet af et nedadgående pres på bunden af arbejdsmarkedet. Med Hartz-reformerne i starten af 00’erne fik Tyskland et randarbejdsmarked med meget billige deltids- og midlertidigt ansatte uden sikkerhed og rettigheder.

Tyskland er et rigt land, men den typiske tyske familie er ikke rig

Daniel Gross fra Center for European Policy Studies har påpeget, at det benhårde tyske lønpres blev fulgt af en af Europas laveste produktivitetsvækstrater. Den tyske produktivitet er i dag ringere end både USAs og Kinas. Landets forbedrede konkurrencekraft bygger altså ikke på bedre teknologi eller dygtigere og mere effektive medarbejdere. Omkostninger er ikke blevet reduceret ved smartere eller bedre arbejde. Tværtimod.

Konsekvensen er, at den indenlandske efterspørgsel er gået i stå og hjemmemarkedet ikke er vokset en tomme.

Så når folk taler om Tyskland som et økonomisk mirakel bygger det på rene overfladebetragtninger. Graver man et spadestik dybere er den tyske vej ikke attraktiv.

Hvad skal vi leve af?

Danmark og Europa kan ikke overleve, hvis vores konkurrencestrategi bygger på at svække vores egne befolkningers levevilkår.

Vi skal ikke i Danmark leve af at underbyde andre lande på så lav en løn som muligt. Ganske som det ikke i længden er holdbart at Tyske slagterier udkonkurrer danske ved at benytte billige kolonnearbejdere fra øst.

Danmark og Europa kan ikke overleve, hvis vores konkurrencestrategi bygger på at svække vores egne befolkningers levevilkår.

De skandinaviske samfunds arbejdsmarkeder viser, at det giver bedst konkurrenceevne, når der er ordnede forhold. Vi står ikke svækket, fordi vi betaler ordentlige lønninger og sørger for at den enkeltes rettigheder. Vi står tværtimod stærkere.

I vores samfund må og skal det være sådan, at de der er villige til at arbejde hårdt, har muligheden for at komme frem i livet.

Arbejde skal være et værn mod fattigdom. En faglig eller boglig uddannelse skal bane vejen ind i en tryg middelklassetilværelse for de mange. Prisen for stigende ulighed er simpelthen alt for høj: Den enkelte låses uretfærdigt fast og samfundet går glip talent, evner og ressourcer.

En bæredygtig økonomi

Derfor er vores opgave at bygge en bæredygtig økonomi med en stærkere og voksende middelklasse som omdrejningspunkt og drivkraft.

Krisen skal bruges til at omstille vores økonomi: Vi skal være dygtigere, opbygge morgendagens arbejdspladser og blive førende på ressourceeffektivitet. Frem for at rive ned skal vi bygge op.

Den vision gælder hele Europa, men forskellene landene imellem er store og det samme er de politiske stridigheder. Derfor skal Danmark går foran og i praksis vise, at der er en anden vej end den tyske. Her er de fire konkrete byggesten, vi skal starte med:

Vi skal have en samlet politik for produktionsarbejdspladser, der bygger på højproduktiv industri. De 10 % af danske industrivirksomheder, der var mest produktive i 2000, har fra 2000 til 2010 øget antallet af ansatte med ca. 20 %. De er rent faktisk ansat flere, selvom de har produceret mere per arbejdstime. Det skal vi bygge videre på – men det kræver, at vi politisk forholder os til, hvad vi kan og skal leve af i Danmark. Et så lille land som vores er nødt til at specialisere sig og udnytte vores særegne styrker indenfor velfærds- og klimateknologi, fødevare, medicin og energi. Sammen med en strategisk brug af den offentlige sektor, tæt offentlig-privat samarbejde og nedbringelse af omkostninger ved etablering af nye produktionsfaciliteter, kan vi komme videre.

Vi skal være de bedste til høj ressourceeffektivitet. Der er en kæmpe omkostnings- og konkurrencefordel gemt i den grønne omstilling. Genanvendelse af affald og nedbringelse af energi- og ressourceforbrug vil give danske virksomheder store besparelser og sikre nye job. For et par år siden viste tal, at der allerede dengang var 3,4 millioner europæere ansat i sektoren for grøn teknologi i Europa og området havde udsigt til en vækst på 10% om året globalt. Bare herhjemme er over 100.000 ansat i den grønne sektor, og Danmark har allerede den højeste andel af grøn eksport blandt EU-15 landene på hele 10% af den samlede eksport.

Kompetenceniveauet blandt de mange ufaglærte og faglærte lønmodtagere skal op. Vi har brug for en efteruddannelsesrevolution, hvor mindst halvdelen af den voksne arbejdsstyrke får et løft, der kan øge deres produktivitet. Og det skal ske nu – ikke om 10 eller 20 år – ellers vil manglen på dygtige faglærte blive en hæmsko for ny vækst.

Innovationen på gulvet skal styrkes. Vi skal dyrke og støtte det særligt danske kendetegn, at medarbejderen på gulvet faktisk aktivt bidrager til produktudvikling og forbedring af arbejdsgange. Det er, når de praktiske erfaringer og innovative ideer mødes, at nye løsninger udvikles og produktiviteten stiger.

Jeg er lige kommet hjem fra USA, hvor Obama hele sommeren har talt om ”a better bargain” for middelklassen. En ny aftale om reelle muligheder, hvis man arbejder hårdt. Det samme har Danmark og Europa brug for. En bedre ”deal” for almindelige folk. Et løfte og ikke mindst en politisk indsats for en stærkere fremtid med tryghed, frihed og muligheder. Hvis du gør dit bedste, så skal det også give pote. Det løfte skal vi indfri ved at udvikle ny teknologi, skabe nye arbejdspladser, bygge bedre infrastruktur, sikre rent miljø og give alle en god uddannelse.

Hvis vi forfølger dét politiske mål, skaber vi også en stærk, bæredygtig og konkurrencedygtig økonomi.

Comments are closed.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977