Christian Gormsen: Tysklands middelklasse skrumper

Et arbejde er ikke længere et sikkert værn mod fattigdom i Tyskland. Siden 1989 er der sket en voldsom stigning i andelen af tyskere i arbejde, der alligevel er fattige. Modsat hvad man skulle tro, er risikoen for at blive ”working-poor” ikke forbeholdt personer med løs tilknytning til arbejdsarbejdsmarkedet. Også lønmodtagere med flere års fuldtidsarbejde i bagagen, er i risiko-zonen. Det skaber usikkerhed i store dele af den tyske middelklasse.

af Christian Gormsen, økonom i Tænketanken Cevea 

Tabel 1 viser andelen af arbejdende fattige fordelt på brancher. Som det ses af tabellen er andelen af arbejdende fattige steget med fire procentpoint siden 1989 og har spredt sig til de fleste sektorer på det tyske arbejdsmarked. Bygge- og anlægsbranchen, samt landbruget bar tidligere præg af mange arbejdende fattige, men det er særligt i Hotel og Restaurationsbranchen, samt Transport og Lager, hvor en stor stigning kan observeres. Der er altså hovedsageligt servicefagene som har udviklet sig til de nye fattigdomssektorer.   I finanssektoren, der ligeledes er et servicefag er andelen af fattige ikke tiltaget. Det er altså kun du lavtlønnede servicefag der udgør problemet, snarere end servicefag som sådan.

tabel1 arbejdende fattige branche

Industrijobs forsvinder og servicejobs bliver ringere

Antallet af arbejdende fattige i industrien er begrænset, men da mange industriarbejdspladser forsvinder, fordi arbejdet i stedet udføres af robotter eller i lavtlønslande, bidrager udviklingen her også i væsentligt grad til udviklingen af arbejdende fattige i Tyskland. Mange er blevet flyttet fra jobs i industrien til lavtlønnede servicejobs.

Megen forskning der beskæftiger sig med middelklassens forsvinden, har netop peget på globalisering og automatisering (arbejdere erstattes af robotter) som forklaringen. Ceveas beregninger viser imidlertid, at kun 15 procent af stigningen i Tyskland skyldes, at arbejdskraft flytter fra brancher med gode vilkår (fortrinsvis industrien), til brancher med dårlige vilkår. Langt det meste, 85 procent, af stigningen i arbejdende fattigdom kommer fra dårligere vilkår på de eksisterende arbejdspladser i serviceerhvervene.

Mange flere på deltid
Den store stigning i arbejdende fattige i Tyskland er tæt forbundet med det stærkt stigende antal af tyskere, der arbejder på deltid, som vist på figur 1. Mere end én ud af fire tyske stillinger er i dag deltid, mod mindre end én ud af otte i 1983.

figur1 tysken på deltid

Som det fremgår af figur 1, begyndte stigningen allerede i starten af 1990erne, hvor virksomheder begyndte at oprette deltidsjobs i stor stil. Deltidsjobs var tiltænkt studerende og lignende, som havde brug for et supplerende job, de ansatte havde, og har, derfor meget få rettigheder. Kohl-regeringen gør intet for at stoppe udviklingen. Med Hartz-reformerne i 2003-2005 bliver deltidsjobs på dårligere vilkår institutionaliseret. Desuden indføres mini- og midijobs, jobs til lønninger under kontanthjælpsniveau, hvor staten betaler forskellen mellem løn og kontanthjælp.

Spinkelt sikkerhedsnet under de fuldtidsansatte 

Tyskere i fuldtidsjob er ikke sikret mod fattigdom, da mange tyskere med fuldtidsjobs ender i deltidsjobs, også selv om de har haft jobbet længe. Knap halvdelen af alle erhvervsaktive tyskere med 5-15 års erfaring fra et eller flere fuldtidsjobs var i 2010 i et deltidsjob. Det betyder også, som figur 2 viser, at mange tyskere, som umiddelbart ser ud til at have et solidt fodfæste på arbejdsmarkedet risikerer fattigdom.

Mest iøjnefaldende på figur 3 er den store sandsynlighed for at være arbejdende fattig, når man har under ét års erfaring fra fuldtidsjobs. Mere end én ud af seks, som er begyndt i fuldtidsjob inden for det seneste år, er arbejdende fattig i 2010. I 1984 var det kun denne gruppe med meget begrænset erhvervserfaring, som havde høj risiko for at blive arbejdende fattig. Så snart man optjente et års erfaring var risikoen til at overse.

figur2 erhvervserfaring

Sådan er det ikke længere. Allerede i år 2000 var 10 % af tyskere med 1 til 5 års erhvervserfaring arbejdende fattige, 13 % i 2010. Man hører undertiden fortalere omtale lavtlønsjobs som nederste trin i stigen op på arbejdsmarkedet. Grafen her viser, at det er forbløffende let at falde ned af stigen igen, lige meget hvor højt op man er nået.

Hvad er der tilbage af middelklassen? 

Den livslange faste ansættelse bliver sjældnere og sjældnere i Tyskland. Antallet af arbejdende fattige stiger stødt, samtidigt med at rettighederne i de enkelte ansættelser forringes. Desuden er ganske få arbejdstagere helt beskyttet mod at ende som arbejdende fattige. En sund middelklasse er muligheden for fast ansættelse og sikring mod uheld og strukturfluktuationer, men netop disse spiller en stadigt stigende rolle i middelklassens vilkår. Middelklassen eksisterer stadig i tyskland, men grunden under deres fødder er ikke længere så stabil som den har været.

Comments are closed.

  • Udgiver

    Magasinet Politik er Tænketanken Ceveas webmagasin og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre.

  • CEVEA

    CEVEA Att: Magasinet Politik Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v. København V 1620 Denmark Email: magasinetpolitik@cevea.dk ISSN 2246-0977